Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Medarbejdere og koordinerede ledere peger på, at Grib Hverdagen teams konstitueres af de samme faggruppersom hidtil. De peger ligeledes på, at det er væsentligt at fastholde følgende funktioner: kontaktperson,sundhedsfaglig forløbsansvarlig, mødeleder og faglig facilitator. Og at forudsætningen for hverdagsrehabiliteringer tid og penge.De fleste medarbejdere peger på model 1, hvilket måske afspejler, at det er den model de kender.Af Grib Hverdagens 25 teams arbejder 24 efter model 1, ingen efter model 2 og et enkelt team arbejder eftermodel 3, hvor alle sosuhjælpere er hjemmetrænere. I dette team omtales det tværfaglige team som ergo/fys/sygelejerske/borgerkonsulent.Grib Hverdagen medarbejdere fra Sundhedsenheden reflekterede overdenne konstruktion. De havde alle en oplevelse af, at indsatsen var blevet udvandet og ejerskabet til at forfølgemål ligeså. En medarbejder siger: ”Det vi har snakket om er, at alles ansvar er ingens ansvar. ..Folk86
ved ikke hvem der er fast person for borgere og hvad målene er”. Hendes kollega supplerer: ”På et tidspunktvidste de jo overhovedet ikke, hvem der var med i Grib Hverdagen. De spurgte, når vi kom til møderne: jamener hun med i Grib Hverdagen eller ej”. De pointerer, at det er vigtigt at vide, hvilke hjemmetrænere er”på”; ”også i forhold til hvor de er henne i rehabiliteringstanken, fordi der er jo også meget videndeling og undervisningi, hvordan tilgangen skal være”.I et andet team er alle sygeplejersker en del af Grib Hverdagen. Også her påpeger de andre teammedlemmer,at det er bedre, hvis der er kontinuitet i sygeplejegruppen. Til sammenligning har hverdagsrehabiliteringi Fredericia afprøvet model 2 og 3 (model 3 dog ikke alle medarbejdere, men alle hjemmehjælpere skal værehjemmetrænere med tilknyttede terapeuter); en evaluering foretaget af DSI peger på, at ”samarbejdet omhverdagsrehabilitering fungerer bedst, når der er en entydig ansvarsdeling i dedikerede borgerteams beståendeaf en ansvarlig terapeut, en ansvarlig visitator, to ansvarlige hjemmetrænere” (Kjellberg,P, Ibsen,R &Kjellberg,J 2011:37) 48 .KompetenceudviklingFor at understøtte det tværfaglige arbejde, ytrer særligt terapeuter behov for kompetenceudvikling i forhold tilden vejledende rolle de har ift. delegering til hjemmetrænere, mens nogle hjemmetrænere har ytret ønskeom en helt konkret indføring i, hvordan man arbejder som hjemmetræner, og enkelte har spurgt, om man ikkekan få et uddannelsesbevis som hjemmetræner. For at imødekomme hjemmetræneres behov, er enhåndbog for hjemmetrænere i Grib Hverdagen under publicering. Håndbogen er lavet efter idé og anvisningfra ergoterapeut i Grib Hverdagen, Hanne Nejsum.OpsummeringMed tværfagligheden som optik, viser dette kapitel, hvorfor medarbejdere fremhæver tværfagligheden somdet mest positive ved arbejdet i Grib Hverdagen (effektive forløb, behov for kreativitet, bruger sig selv oghinanden på anden vis). Tværfagligheden konstitueres af faggrupper og funktioner. Et flertal af medarbejdereog teamledere peger model 1, som fremtidens model for hverdagsrehabilitering – med langt mere klart defineredefunktioner i teamet. Kapitlet viser ligeledes, at der er stor forskel på graden af tværfaglighed i de enkelteteams; mens ingen kan siges at arbejde transdisciplinært, kan enkelte siges at arbejde flerfagligt, menshovedparten nu arbejder tværfagligt.Refleksioner omkring best practise giver således medarbejderes bud på fremtidig model for Grib Hverdagen:Et fast team af medarbejdere, som har Grib Hverdagen som primært område. Medarbejderne har samtidigtilknytning til andre teams, så de kan løse opgaver i Grib Hverdagen og det andet team de er del af og dermeder fleksible ift. fluktuering i borgerantal. En koordinerende leder til hvert team.48Kjellberg,P, Ibsen,R & Kjellberg,J (2011): Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune DanskSundhedsInstitut .87
Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
Page 20 and 21:
ed” med retten til at definere si
Page 22 and 23:
som herefter skulle implementeres.
Page 24 and 25:
Der har i projektperiode desuden v
Page 26 and 27:
MesoniveauI kommunen er der behov f
Page 28 and 29:
En stor del oversættelsesarbejde h
Page 30 and 31:
Kommune har skullet spare, og der h
Page 32 and 33:
Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
Page 34 and 35:
Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
Page 117 and 118: En forholdsvist fast skare medarbej
Page 119 and 120: Det anbefales, at kompetenceudvikli
Page 121 and 122: et i driften af Grib Hverdagen. For
Page 123 and 124: ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
Page 125 and 126: onsniveauPlejeplanForhandling af bo
Page 127 and 128: Bilag 3Liste over medlemmer af kval
Page 129 and 130: Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
Page 131 and 132: - Og de ved de kan dø af det, så
Page 133 and 134: Hjemmetræner med assistent baggrun
Page 135 and 136: På et netværksmøde juni 2012 med
Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt
show all

Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?