Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

Samtidig anfører flere terapeuter, at der er et skisma mellem borgers behov og systemets behov: Som her ien snak mellem ergoterapeuter:”Man hører borgers behov – men vi har også systemets behov. Men det er noget, der bagefter skal mixessammen”.”Vi har jo snakket meget om, at vi skal passe på ikke at få systemets behov ind i COPM’en. De skal have lovtil at snakke frit, men bagefter når vi skal finde ud af at lave rehabiliteringsindsatsen. Det er egentlig ikke iCOPM’en”I et andet interview siger en ergoterapeut: ”COPM afdækker kun problematikker, der sker jo en erkendelsesproces,hvor borger er nødt til at prioritere; vi forhandler så målene med borger.”Det er præcis i forhandlingen, at terapeuterne stiller spørgsmålet, hvem der i sidste ende har definitionsrettentil målene for indsatsen. Som en borger sagde ved en COPM scoring: ”I vil vel gerne have, at jeg siger,jeg gerne vil kunne komme til at vaske gulv igen, når jeg er med i Grib Hverdagen. Men det interesserer migikke!”Hvis gulvvask er en del af det han beder om hjælp til, er det en del af de faglige mål, som terapeuterne sætterop, og dermed en del af forhandlingen om de endelige mål.Som frontmedarbejdere er det således ofte et dilemma både at være underlagt institutionelle rammer, derafkræver ”typer”, ”sager” og service idealer og samtidig skulle efterleve det sundheds – og socialfaglige (rehab)ideal om ”borgeren i centrum” /borgers ønsker (Järvinen, M & Mik-Meyer,N, 2003) 40 . I dette tilfælde erborger ekspert på sit eget liv ”jeg ved hvad der interesserer mig”, men spørgsmålet er, om det i sidste endeer ”systemet”, i dette tilfælde Grib Hverdagen, som har definitionsretten og magten til at bestemme.Det kan være et åbent spørgsmål.I forhold til de kvalitative interviews der er foretaget, har informanterne generelt sagt, at de har følt, at GribHverdagen personalet tog sig tid til at lytte til deres ønsker og behov. De udtrykker med andre ord, at de harhaft retten til at definere sig selv og være med-konstruktør på eget liv. Omvendt viser uddragene fra hhv. Boletteog Poul (se s. 54,55), at de begge (udenfor Grib Hverdagen) har oplevet at være koblet fra, ikke haveforståelse for hvordan tingene hang sammen og derved ikke haft mulighed for at definere sig selv og ellervære medkonstruktør på eget forløb.Gennem alle nuanceringerne af anvendeligheden, plusser og minusser ift. COPM, peger medarbejdere genereltpå det som et godt redskab at bruge i rehabiliteringsforløb.40Järvinen, M &Mik-Meyer,N, eds. (2003): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København.66