orgere kan. Det er jo også rehabiliterende. Det er jo ikke kun at gøre dem bedre, men også at fastholdefunktioner”- ”Og mange terminalborgere. De er jo også glade for den tilgang til dem, fordi man anerkender at ”vi har ikkeopgivet dig. Vi vil godt have den tilgang til dig som person, at vi tror på, at der er noget at holde fast i stadigvæk.”I opstarten af projektet fik projektleder en del henvendelser i forhold til borgere med misbrug; der blev stilletkritiske spørgsmål ift. om de var inkluderet i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Det var de. Det var derfor interessant i fokusgruppeinterviewsforår/sommer 2012 at spørge medarbejdere, om alle kan rehabiliteres. Det er tydeligt, at togrupper udgør en særlig udfordring for medarbejdere, nemlig borgere med alkohol eller stofmisbrug og psykiskustabile borgere. Det er ofte ved disse borgere, at personalet bringes i et dilemma, eller mangler redskabertil at tackle en situation. Data fra feltarbejde viser entydigt, at medarbejdere mangler konkrete redskaberi arbejdet med særligt disse to målgrupper (se bilag 5 om borgere med alkoholmisbrug for uddybningaf denne pointe). I fokusgruppediskussionerne har medarbejdere drøftet konkrete borgere og mange har ytret,at det (rehabilitering) går slet ikke med misbrugere. Når de adspørges, om det så betyder, at misbrugereikke skal med i <strong>Grib</strong> Hverdagen, har et flertal svaret, at de selvfølgelig skal med i <strong>Grib</strong> Hverdagen, for ”vi trorjo på mirakler”, og ”man ved jo aldrig”.Derved anbefaler medarbejdere, at de nuværende undtagelser i målgruppedefinitionen slettes, og definitioneni stedet er ”borgere med rehabiliteringspotentiale”.Light = rehabilitering?<strong>Grib</strong> Hverdagen består af to grundindsatser, hhv. rehab forløb og rehab light forløb. Sidstnævnte har væretgenstand for en del overvejelser gennem projektperioden. Flere terapeuter har anført, at de mener, at rehablight er genoptræning frem for rehabilitering. Den brede rehabiliteringstilgang, hvor fagfolk indgår i en samarbejdsprocesmed borger og pårørende baseret på borgerens hele livssituation og beslutninger, står i kontrasttil den fokuserede indsats i rehab light, hvor der er et konkret mål og en fokuseret udredning med efterfølgendetræning. Borger inddrages her ikke på samme måde i processen og målene tager direkte udgangspunkti, hvad borger har ansøgt om hjælp til.Projektteamet udførte ultimo december 2011 en audit af rehab light borgersager. Formålet var at lave et kvalitativt”neddyk” i light sager for at vurdere kvaliteten og relevansen af rehab light. Projektteamet udviklede etauditskema på baggrund af udvalgte kvalitetsparametre. Dette blev afprøvet og tilrettet ved at gennemgåenkelte borgersager ud fra journalen. Da det endelige skema var klar, blev i alt 13 borgersager arbitrært udvalgt.Audit resultaterne underbyggede terapeuternes kritik: i de fleste forløb var der kun en ergoterapeut involveret;i 5 af de 13 forløb var yderligere en hjemmetræner koblet på. Generelt er sagens oplysning udfyldtvel af visitatorerne. Ved enkelte sager har der været flere visitatorer indover sagen; dette trækker sagen ud.Det er ud fra dokumentationen svært at se, hvad der sker i forløbet. Der bruges ikke måleredskaber til fx atmåle borgers funktionsevne. Det er derved ikke muligt at vurdere effekten af light forløb på borgeres funktionsevne.Der er en tendens til, at forløb ikke evalueres.62
Ved 6 af de 13 sager vurderes det ikke relevant at give et rehab light modul. Vurderingen er at 3 burde havefået monofaglige indsatser, 1 rehab og ved 2 borgere var det vanskeligt at vurdere ud fra oplysningerne ijournalen, hvorvidt de skulle have været en sag overhovedet.Audit’en gav anledning til konkrete handlinger: tæt sparring med TelefonLinien for at understøtte det fagligeblik ift. rehab light, og understregning af følgende motto for indsatsen i <strong>Grib</strong> Hverdagen: mål, plan, evaluering.En pointe som går igen i feltarbejdet er, at sammenstødet i den nye og gamle måde at arbejde på er størst irehab lightforløb, hvor ”det er sværere at få borgere til at synes om ideen, når det drejer sig om rengøring”,som flere medarbejdere har ytret.Det er naturligt nok mest terapeuter og borgerkonsulenter, der reflekterer over light moduler, for det er defaggrupper, der er mest ”på” i de sager. Hovedparten mener ikke, at light burde være en del af hverdagsrehabilitering,som det ser ud nu. Enkelte anfører, at det er en god idé, fordi det er en gruppe, som sundhedsfagligemedarbejdere typisk ellers ikke ville være kommet ud til, og i en del tilfælde spotter man så i udredningenproblemstillinger, som sosuhjælpere ikke nødvendigvis havde spottet, eller først ville blive opmærksompå langt senere. Enkelte fremhæver, at light er gode forløb, fordi de er hurtige og effektive.Fra projektledelsens side synes det problematisk, at der ikke kan måles effekt af light forløbene. De måleredskaber,der bruges i forløbene, varierer, og det eneste der derfor kan måles på er andel af selvhjulpne.Herunder hovedpointer fra refleksioner fra terapeuter og borgerkonsulenter:• Light er ofte en monofaglig opgave, udføres oftest af ergo.• Hjemmetrænere kobles ikke så tit på opgaven (bla. fordi det er problematisk at skulle delegere tilhjemmetræner, fordi mange borgere er tunge, forstået på den måde, at indsatsen hos dem bør varetagesaf en terapeut eller sygeplejefaglig medarbejder).• Mange rehab lighter visiteres forkert (flere borgere starter op i light, men når man går i gang med udredningen,åbner der sig flere problematikker, hvorfor borger kommer i rehab kategorien. Dette understøttesstatistisk; 11% af borgerne får både light og rehab moduler.)• Light kunne ligeså godt kunne være §86/ udredningsmodul. Mange light borgere kunne være ”vendt idøren”, dvs. være vurderet som træningssager eller andet, sorteret fra tidligere i forløbet, så der kuner light borgere ”med kød på”, dvs. problemstillinger der kræver en tværfaglig indsats.Ovenstående data giver ikke en 100 % entydig anbefaling, men indikerer et behov for at overveje en udskilningaf light fra hverdagsrehabilitering, men samtidig bibeholde effektiviteten i indsatsen.63
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt