Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

et i driften af Grib Hverdagen. For at sikre koordinering på tværs af initiativer og indsatser, er det nødvendigt,at kontorchefer har kendskab til Grib Hverdagen og udviklingen i indsatsen. Der er fortsat brug for, atlederniveauet derover har fokus på udviklingen i Grib Hverdagen og er med til fortsat at italesætte og anerkendeindsatsen. Der er også brug for politisk bevågenhed.Bevågenheden gælder også lokalt for direktioner og teamledere. Flere ledere på centralt niveau har f.eks.været med som føl i Grib Hverdagen, herunder rådmand Dorthe Laustsen (pt. sygemeldt). Denne megetkonkrete bevågenhed og interesse kunne med fordel fortsættes og udbredes, så også direktionerne benyttedesig af dette til at skabe en mere praktisk forståelse for de mekanismer, der styrer Grib Hverdagen. Enkeltedirektionsmedlemmer har gjort det, og fremhævet, hvordan de har set nye perspektiver i Grib Hverdagen.Monitorering. Det nuværende monitoreringssystem i Grib Hverdagen anbefales videreført og videreudviklet.Plan og Analyse afdelingen arbejder med et kvalitetsmonitoreringssystem, som skal opstille indikatorer forfaglig kvalitet i MSO. Det anbefales, at videreudviklingen af monitoreringssystem for Grib Hverdagen sker itæt samarbejde mellem medarbejdere, der har udviklet det nuværende system og medarbejdere i Plan ogAnalyse.Interventionsformer og redskaberLight. Rehab Light svarer til aktiverende hjemmehjælp §83 + §86.1. Medarbejdere peger primært på, at lightikke skal være del af indsats i fremtiden. Der er ikke meget tværfagligt samarbejde + borger har ikke megetat skulle have sagt. På denne baggrund anbefales det at lade light udgå af Grib Hverdagen indsatsen.Enkelte terapeuter peger dog på, at det er gode intensive forløb, og at flere ”fanges op” da det sommetiderviser sig, der er betydelig mere i sagen end en light.Hvis light fortsat skal være en del af Grib Hverdagen, bør det kaldes andet end rehabilitering. Det kunneovervejes, om en borgerkonsulent med ergoterapeutfaglig baggrund, som via sagsoplysningen får indblik iborgers sag, i stedet for at give den videre til en anden ergoterapeut, færdiggør den selv, både som myndighedspersonog udførende ergoterapeut.Dialogmøde. Der er gode erfaringer med at afholde dialogmøder med borger med deltagelse af borgerkonsulentog et andet teammedlem. Det er en tidskrævende opgave, som kan være svær at koordinere, men erfaringerneviser, at det gør en positiv forskel at have forskellige øjne på.Det anbefales at borgersagen afgør, hvilken fagperson ud over borgerkonsulenten, som sagen kalder på.COPM. Som tidligere skitseret er der plusser og minusser ved brugen af COPM. Det anbefales at fortsættemed scoring af COPM ved rehab borgere, fordi det er et godt udgangspunkt for at arbejde med mål; det målervirkning i borgers perspektiv og kan bruges i monitoreringsøjemed. Samtidig er det et valideret redskab,som også andre instanser i MSO anvender.119