Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

Effektmåling og virkningsanalyse af hverdagsrehabiliteringHvad kan vi måle og hvordan? Det har været hovedspørgsmål siden projektstart. Erfaringsudveksling medlignende tiltag landet over indikerer, at det er en generel problematik på feltet: hvordan kan man f.eks. påviseen økonomisk effekt af hverdagsrehabilitering? Det er svært at overføre beregningsmetode og resultater tilandre kommuner, hvor datatilgængelighed, afregningssystem og kvalitetsstandard kan være forskellig.I Aarhus er en økonomisk effektmåling blevet vanskeliggjort af, at der ikke var foretaget baseline studier iforbindelse med indførelse af Grib Hverdagen. I den sundhedsøkonomiske analyse er det således ikke muligtat lave nøjagtige beregninger på besparelser, som direkte følge af Grib Hverdagen. Til gengæld indeholderanalysen en række andre effektmålinger, baseret på statistiske udtræk 5 .Enkelte af disse målinger indgår som del af et monitoreringssystem, hvor hvert af de 9 lokalområder, somAarhus er inddelt i, kan trække deres egne data og se udviklingen over tid.En anden måling, som har vist sig vanskelig, er graden af selvhjulpethed. Hvor mange er blevet selvhjulpne,og hvor mange delvist selvhjulpne 6 , dvs. har fået forbedret funktionsevnen på nogle områder, men stadigmodtager ydelser på andre områder.I starten, ca. det første halve år af projektperioden, foretog visitatorer sideregistreringer, dvs. opgjorde hvilkeydelser borger fik i Grib Hverdagen, og hvad de afsluttede med efter forløbet, men også hvilke ydelser deville have fået hvis Grib Hverdagen ikke eksisterede. Ikke blot var denne (papir)registrering tidskrævende forvisitatorer og projektleder, som samlede data på excelark, men det blev hurtigt klart, at på trods af (flere) fællesintroduktioner til brug af sideregistrering, var der ikke en ensartethed i visitatorers måde at sideregistrerepå.Jo flere visitatorer, der blev koblet til projektet, jo tydeligere blev det, at disse data var så forskelligartede, atde var vanskelige at bruge til noget. Visitatorerne oplevede endvidere, at de hurtigt fandt det vanskeligt attænke i parallelt spor til en praksis, der nu var fortid.Det blev derfor valgt at stoppe sideregistreringen, med det resultat, at det nu kun er muligt at måle antalselvhjulpne, men ikke antal delvist selvhjulpne 7 .5I forbindelse med effektmål er det væsentligt at afklare, hvem der bruger målingerne og hvor meget tid (dvs. omkostninger),der er ved f.eks. at lave før, under og efter målinger af borgeres funktionsniveau. Se bilag 1 for liste over data, somkunne være ønskelige at måle på. Der pågår løbende diskussion omkring ”need to know” og ”nice to know”. Data kan ikkebare trækkes ud af allerede eksisterende systemer; hvert spørgsmål kræver typisk mange timers udviklingsarbejde. I Mål- ogØkonomistyring/Plan og Analyse arbejdes pt. med de data, der skal indgå i fremtidige ”need to know” rapporteringer på rehabiliteringsområdet.6Definition på delvis selvhjulpen: Er blevet selvhjulpen på nogle delmål, men ikke alle så modtager fortsat ydelser fra medarbejderei MSO.7Flere kommuner måler besparelser på hverdagsrehabilitering baseret helt eller delvist på sideregistrering; da validiteten afdisse data ofte er til diskussion blandt projektledere og konsulenter, der arbejder med hverdagsrehabilitering, ville det væreformålstjenstligt om et nationalt organ ville forholde sig til denne problematik, således at der kan skabes et mere reelt billedeaf de økonomiske gevinster af hverdagsrehabilitering.10