pir/tavle, eller en brainstorm med efterfølgende gruppering på den enkelte borger. Fx. en mind map medborgers navn i midten og tråde til de punkter vi ved noget om eller bør vide noget om - denne måde er titmed til at skabe et hurtigt overblik.Flere teams har en tavle i mødelokalet, med liste over borgere i <strong>Grib</strong> Hverdagen, hvem der er kontakt person,forløbsansvarlig mv.Sammenhæng i forløbEn del af den rehabiliteringsdefinition, der arbejdes efter i <strong>Grib</strong> Hverdagen lyder: ”Rehabilitering baseres påborgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseretindsats”. Et gængs problem i rehabiliteringsindsatser verden over er at sikre sammenhænge i borgerforløb.Det er ofte i overgange mellem forløb eller mellem indsatser, at der sker fejl eller forlængelser af processen.Sådan er det også i <strong>Grib</strong> Hverdagen. I procespilen for 2012 ses det tydeligt, at der peges på et behovfor at optimere samarbejdet og videndelingen: Samarbejde med Neurocenter fungerer ikke optimalt / Sværtat formidle rehab tanke til kolleger / Plejeplan/dokumentation /Aftenvagt – hvor meget rehab er der i det?Herunder de instanser, som <strong>Grib</strong> Hverdagen har samarbejde med om borgere, og hvor gode forløb afhængeraf graden af koordinering og sammenhæng i indsats:Aftenvagt. En klar anbefaling ved midtvejsevaluering var behovet for at kunne tilbyde rehabilitering døgnetrundt. Projektmedarbejdere har lavet en kort introduktion til <strong>Grib</strong> Hverdagen til alle aftenvagt teams, og ellershar det været op til lokalområder at sikre oplæring. Det er dog tydeligt fra både feltarbejde og ytringer ved fokusgruppediskussioner,at hverdagsrehabilitering endnu ikke er integreret i aftenvagt praksis. Den faglige ogledelsesmæssige bevågenhed, der har været af hverdagsrehabilitering i dagtimer synes ikke at være densamme i aftentimer. Flere aftenvagter fortæller, at de ikke har et klart billede af, hvad der forventes af demved rehab borgere, og dagvagter ytrer, at de oplever, at aftenvagten arbejder som de plejer. Et initiativ medat have en terapeut med i aftenvagt i et område af <strong>Aarhus</strong> har tidligere givet gode resultater. De to fuld udrulningsområderhar således valgt at bruge de bevilligede penge på at have en terapeut med i aftenvagt.Evaluering af dette viser, at dette kan være en god måde at skabe fokus på hverdagsrehabilitering i aftenvagt,men samtidig at der er behov for en langvarig indsats med ledelsesmæssig bevågenhed, hvis hverdagsrehabiliteringfor alvor skal slå igennem i aftenvagt.Andre kolleger. Der er et åbenlyst behov for at kolleger, som ikke er i <strong>Grib</strong> Hverdagen, kender rehab tankenog derved kan støtte op om den rehabiliterende indsats hos en borger, samt kender baggrunden for den ekstratid, der allokeres.Neurocenter. <strong>Grib</strong> Hverdagen har projektperioden igennem haft stadig flere borgere i samarbejde med <strong>Aarhus</strong>Kommunes Neurocenter. Tanken er, at terapeuter fra Neurocentret starter forløbet op og således træderind som hhv. fysioterapeut eller ergoterapeut i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Når det vurderes, at den specialiserede indsatskan overtages af en fysioterapeut/ergoterapeut fra sundhedsenheden, bytter disse plads. Dette samar-76
ejde har dog været genstand for en del forvirring. Medarbejdere i <strong>Grib</strong> Hverdagen peger på, at der har væretgode forløb med godt samarbejde, men også flere forløb, hvor hjemmetrænere har ytret at det er svært atkommunikere med medarbejdere fra Neurocentret (de er svære at få fat på, ved aldrig hvornår de kommer),de arbejder efter forskellige mål, og forventningsafstemningen er ikke foretaget, f.eks mener hjemmetrænere,at Neurocenter medarbejdere har andre forventninger til, hvad de skal kunne end reelt er. Der har projektperiodenigennem været afholdt adskillige møder mellem Neurocenter og projektteam og en samarbejdsaftaleer lavet for at sikre smidigere forløb. Dette fungerer dog stadig ikke optimalt. I et internt notat, anførerNeurocenter, at antallet af borgere i ”<strong>Grib</strong> Hverdagen” i 2011 var 46 og estimeres i 2012 til minimum65. Det stigende behov for samarbejde vanskeliggøres dog af særligt to aspekter:1. Rollen som forløbsansvarlig i <strong>Grib</strong> Hverdagen indebærer øgede koordineringsopgaver, mødeaktivitet ogdokumentation i forhold til tidligere. Medarbejderne skønner, at der i gennemsnit bruges ca. 10 timer mereper borger til denne målgruppe. Det har været svært at afsætte de ressourcer.2. Kommunikation. Der anvendes megen tid på opsøgende arbejde i forhold til at indhente tilbagemeldingerf.eks. fra hjemmetrænere. Der er behov for hurtig besked - dag til dag - fra borgerkonsulent/visitator inkl. telefonnumrem.m. på hjemmetræner direkte.Desuden anføres det i notatet, at der er et behov for ”Opkvalificering af de neurofaglige og tværfaglige kompetencerhos f.eks. hjemmetrænere”. Samarbejdsrelationen mellem <strong>Grib</strong> Hverdagen og Neurocentret fungererikke optimalt pt. For at sikre sammenhængende forløb er det derfor nødvendigt at arbejde med kommunikationog afstemme behov og forventninger med henblik på ressourceallokering.Bostøtter: Bostøtter hører under Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der har været gode forløb,men enkelte dårlige forløb har fyldt meget. Der er to udfordringer: kommunikation og snitfladeproblematikker.1.De to magistratsafdelinger dokumenterer ikke samme sted, og derved er det ikke muligt at se, hvorvidthinanden er inde over en borgersag. 2. Det har været svært at gennemskue for <strong>Grib</strong> Hverdagen medarbejderehvad en bostøttes funktion er. Samtidig har flere medarbejdere oplevet, at bostøtter har arbejdetkompenserende i stedet for rehabiliterende. Projektleder haft et møde med bostøtter for at fortælle om <strong>Grib</strong>Hverdagen og et møde med medarbejdere der visiterer til bostøtter + deres ledelse for at oplyse om <strong>Grib</strong>Hverdagen og for at belyse og diskutere løsninger for de skitserede udfordringer. Dette samarbejde bør ifremtiden udvides og intensiveres for at sikre bedre betingelser for sammenhængende forløb.Hospitalsafdelinger/praktiserende læger. Der har været afholdt adskillige oplæg på forskellige hospitalsafdelingerfor at orientere om <strong>Grib</strong> Hverdagen, samt for praktiserende læger. De praktiserende læger har udtryktønske om tre liniers info om at borger er i <strong>Grib</strong> Hverdagen, hvad der arbejdes med + info, igen tre linier omresultat af <strong>Grib</strong> Hverdagen forløb. Enkelte hospitalsafdelinger har henvendt sig for at afklare vejen frem, hvisde har en patient, hvor de vurderer der er rehabiliteringspotentiale.Vikærgården: Flere borgere kommer fra ophold på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården eller skal påVikærgården under <strong>Grib</strong> Hverdagen forløb. For gode overgange fordres en tydelig dokumentation.77
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21:
ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23:
som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25:
Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27:
MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118: En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120: Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122: et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124: ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126: onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128: Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt