efales, at de netop ansatte kliniske diætister i hvert område k<strong>nyt</strong>tes tættere til <strong>Grib</strong> Hverdagen for at bidragemed den nødvendige ekspertise omkring ernæringsområdet.Funktioner:Data fra såvel midtvejsevaluering som <strong>slutevaluering</strong> peger på vigtigheden af at have fastlagte og klart defineredefunktioner i teamsammenhænge: mødeleder, faglig facilitator (oppefra/udefra), kontaktperson, sundhedsfagligforløbsansvarlig. Der er behov for fortsat opmærksomhed på, at disse funktioner understøttes, ogat funktionerne matches med de rette kompetencer.For at sikre klarhed over, hvad der ligger i funktionerne, anbefales det, at de nuværende beskrivelser revideres.Der er forskellige betegnelser for samme funktioner i kommunen. Det anbefales, at disse samstemmes.Faglig facilitator: I nogle teams har den koordinerende leder faglige og personlige kompetencer til at have etbåde oppefra og udefra blik, altså blik for den overordnede rehabiliteringsindsats og blik for at kunne stillekonstruktive spørgsmål ift. den enkelte borgersag. I andre teams er dette ikke tilfældet. For at sikre udefrablikket, anbefales det at etablere en tværgående funktion, måske i kommende klyngesamarbejde, hvor enmedarbejder deltager med udefra blikket med jævne mellemrum 52 .Refleksionsrum og tværfaglige møder.Refleksionsrum. Det anbefales, at hvert tværfagligt <strong>Grib</strong> Hverdagen team skaber refleksionsrum, dvs. afsættertid til med jævne mellemrum at diskutere egen praksis, hvad går godt, hvad går skidt og hvad skal evt. justeres.Tværfaglige møder. Flere koordinerende ledere ytrer bekymring over den tid, der bruges på forskellige slagstværfaglige møder. Der er behov for at imødekomme denne bekymring, for en sammenblanding af møderkan gøre <strong>Grib</strong> Hverdagens fokus lidt sløret, med mindre mødeleder er meget tydelig omkring skiftet mellemforskellige slags forløbstyper. Da det er en generel udfordring på tværs af byen, er der muligvis brug for centraleudmeldinger omkring praksis.Netværk. De rehabiliteringsnetværk, som er igangsat for sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter,borgerkonsulenter og koordinerende ledere anbefales at fortsætte, med en central tovholder. Erfaringen fraprojektfasen er, at der igennem disse netværk skabes fælles forståelse for indhold og fremgangsmåde i <strong>Grib</strong>Hverdagen. Det bør overvejes, om lignende netværk kan igangsættes for hjemmetrænere, evt. i klyngesammenhænge.Kompetenceudvikling / uddannelse. Enkelte hjemmetrænere har bedt om at kunne få et bevis for det, dekan ift. at arbejde rehabiliterende, mens terapeuter meget konkret har bedt om at få kompetenceudvikling ift.deres rolle som vejledere for hjemmetrænere. Der vil være behov for løbende at afdække det aktuelle behovfor kompetenceudvikling på tværs af byen.52En anden form for udefra blik er studerende, der som del af deres uddannelse skriver projektopgaver om <strong>Grib</strong> Hverdagen.Sådanne udefra blikke kan sætte spot på enkelte dele af indsatsen, og medvirke til inspiration for MSO. Studerende fra SOSUSkolen i <strong>Aarhus</strong>, fra VIA, fra Arkitektskolen i <strong>Aarhus</strong> og fra forskellige masteruddannelser har således bidraget med udefrablikke i projektfasen.116
Det anbefales, at kompetenceudvikling indenfor hverdagsrehabilitering udbydes centralt via Personaleafdelingen.”Fundament-opbygning”. En forudsætning for den anbefalede organisationsmodel er, at der opbygges et rehabiliteringsfundamentfor medarbejdere, der ikke arbejder med <strong>Grib</strong> Hverdagen. Dvs. at flere får viden ogkompetenceudvikling i forhold til at sikre, at medarbejdere generelt har et rehabiliterende blik.Det anbefales, at der som del af implementeringsplanen udarbejdes en skitse for ”fundament-opbygning”.Introkurser. Introkurser til <strong>Grib</strong> Hverdagen er blevet varetaget af projekteam. Det anbefales, at det fortsat udbydescentralt, således at der sikres samme introduktion på tværs af byen. Det anbefales, at Social ogsundhedsfaglig stab forestår introduktionskurser.Redskaber. Data viser tydeligt, at medarbejdere mangler redskaber i arbejdet med særligt alkoholmisbrugereog psykisk ustabile borgere. Da dette skaber usikkerhedsmomenter i <strong>hverdagen</strong> anbefales det, at dette er etoverordnet område for MSO at arbejde med.Private leverandører. Forsøg med at have private leverandører til at levere hjemmetræner indsats er sågode, at det anbefales at dette samarbejde udvides. De to private leverandører har budt ind med hjemmetrænerydelseraf høj faglig kvalitet.Det anbefales dog at vente med udvidelsen indtil et <strong>nyt</strong> og administrativt lettere økonomisk system er indført.I kravspecifikationen til de private leverandører skal det fremgå, at kun leverandører der tilbyder både plejeog praktisk hjælp kan være del af <strong>Grib</strong> Hverdagen, og der skal indgå krav om deltagelse i introduktionsmødertil <strong>Grib</strong> Hverdagen, dokumentationsforpligtelser, mødeforpligtelser og adgang til den enkelte hjemmetrænervia mobil. Med i kravspecifikationen er kommunens forpligtelser: kompetenceudvikling, introkurser,sparring fra de øvrige teammedlemmer.Frivillige: Det anbefales at udvikle samarbejdet med frivillige og frivilligkoordinatorer i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Projektteamethar holdt enkelte møder med frivilligkoordinatorer, men blandt andet organisationsændringer harbevirket, at dette samarbejde ikke er udviklet i den grad, det var tiltænkt. Der er dog et stort potentiale forsamarbejde. Flere frivilligkoordinatorer har deltaget i tværfaglige møder og det kan anbefales, at dette samarbejdeudvikles for at sikre en bred forståelse for muligheder for at inddrage frivillige i forbindelse med <strong>Grib</strong>Hverdagen.Sammenhængende forløb. Data fra <strong>slutevaluering</strong>en viser et klart behov for at udvikle og understøtte samarbejdetmed øvrige instanser for at skabe større sammenhænge i forløb.Andre kolleger, som ikke er del af <strong>Grib</strong> Hverdagen: generel kompetenceudvikling i MSO som helhed for atsynliggøre og fokusere arbejdet med det rehabiliterende blik. Medarbejdere er fremkommet med følgendeideer til at udbrede rehabiliteringstanken yderligere: Øvrige medarbejdere med som føl i <strong>Grib</strong> Hverdagen,evt. jobrotation, deling af succeshistorier. Det anbefales, at særligt disponenter får indføring i <strong>Grib</strong> Hverdagen.<strong>Aarhus</strong> Kommunes Neurocenter: Det anbefales at etablere en ny samarbejdsaftale på baggrund af forventningsafstemningindeholdende klare anvisninger ift. roller og funktioner, udarbejdelse af praksis for at sikre117
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21:
ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23:
som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25:
Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27:
MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29:
En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31:
Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33:
Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35:
Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37:
Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39:
ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41:
OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43:
2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45:
værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47:
Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49:
at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51:
I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53:
Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55:
Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57:
og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59:
der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61:
3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63:
Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65:
orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67:
At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117: En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 121 and 122: et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124: ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126: onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128: Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130: Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132: - Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134: Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136: På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138: Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140: Statistisk analyseAlle data anvendt