Som udgangspunkt er det ergoterapeuter, der scorer. Det anbefales derfor, at alle ergoterapeuter i <strong>Aarhus</strong>Kommune sikres viden på et niveau, så COPM kan scores ved alle rehab borgere.For at det fortsat kan blive en del af monitoreringen anbefales det, at der indskærpes, at der så vidt muligtscores ind og ud. Scoringerne skrives pt. ind i Fællesark Hverdagrehabilitering, hvorfra statistik trækkes. Detanbefales, at det snarest afklares med Kontoret for Borgerjournal, hvorvidt fællesark fortsat er det rette stedat dokumentere i. Det anbefales, at COPM er fast punkt på mødedagsordenen ved hver rehab borger.Barthel. Det anbefales fortsat at bruge Barthel 100, fordi det er:• Et valideret systematisk og stringent måleredskab, bruges også andre steder i MSO• En screening, som nok er overfladisk, men giver start udgangspunkt og pejlemærke til slut• Et refleksionsredskab til samtale om borgers funktionsevne: hvad kan borger, hvad gør borger ikkeHvis der ved begyndelsen af forløb scores 100% kan Barthel bruges som refleksionsredskab. Barthel kan”bæres ud” med hjemmetræner sammen med borgerkonsulent til dialogmøde. Det er den forløbsansvarlige,der følger op på at score, hvis hjemmetrænere ikke har scoret.Det anbefales, at Barthel er fast punkt på mødedagsordenen ved hver rehab borger.Det anbefales, at der fortsat arbejdes i Social- og Sundhedsfaglig stab med afdækning af andre relevantemåleredskaber.§ 140. Siden årsskiftet har §140 genoptræning efter Sundhedsloven kunnet indgå som del af <strong>Grib</strong> Hverdagenforløb. Dette har ligeledes afste<strong>dk</strong>ommet adskillige henvendelser omkring, at det kan være svært atforene den som udgangspunkt meget konkrete §140 opgave med den bredere tilgang i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Detanbefales, at visitationslinie og borgerkonsulenter har skærpet fokus ift. at skelne, hvornår det giver meningat give midlertidig hjælp, og hvornår det giver bedst mening, at § 140 er en del af <strong>Grib</strong> Hverdagen (f.eks.hvor der er behov for at arbejde med at bevare funktionsevnen bedst muligt i den periode hvor der evt. ikkemå trænes).Velfærdsteknologi. Det anbefales at inddrage teknologi mere i den daglige drift. F.eks. har enkelte borgerkonsulenterfundet det tidsbesparende at skrive direkte ind i sagen under tværfaglige møder, flere har ønsketen ordning, hvor der kan arbejdes direkte i borgerjournal ude hos borger. En måde at inddrage borger mere iegen sag uden nødvendigvis at skulle mødes fysisk er ved at bruge skype, hvilket allerede anvendes påhjerneskadeområdet. E-learning kan tænkes anvendt i forbindelse med kompetenceudvikling, ligesom forsøgmed at have elektroniske, interaktive træningsprogrammer for borgere kan tænkes mere ind fremover.Det anbefales at have et fortsat samarbejde med Velfærdsteknologisk Enhed for hele tiden at koble ny teknologiskviden med praksis.120
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke gøre at arbejde rehabiliterende på almindelige ydelser. Det er derfor en forudsætningfor hverdagsrehabilitering, at der fortsat er ydelser med ekstra tid til at gøre med i stedet for at gørefor.Moduler sikrer, at indsatsen kan skræddersyes den enkelte borger. Men da det uden tvivl er for administrativttungt, er der behov for ny økonomisk afregningsmodel. Denne anbefaling er det nødvendig at forholdesig til snarest muligt, da det er kilde til stor irritation og spildtid ved medarbejdere, samtidig med at det tagertid at opbygge en ny model.Ydelse i enden af forløb. Når en borger afsluttes som delvis selvhjulpen og derved fortsat skal have ydelserfra MSO, oplever mange medarbejdere, at borgere får ydelser, hvor der ikke er tid nok til fortsat at understøttede hverdagsfærdigheder, som borger har genvundet. Det anbefales derfor at sikre muligheder for at visiteretil forhøjede ydelser.Incitamenter. En ekstern konsulent har samarbejdet med MSO omkring forslag til incitament strukturer forhverdagsrehabilitering. Det anbefales, at disse forslag videreudvikles i tæt samarbejde med områderne selv.Sundhedsøkonomisk analyse. For fremtidige projekter anbefales, at der anvendes et design, der tilladeretablering af et sammenligningsgrundlag således, at der kan foretages sundhedsøkonomiske analyser afbl.a. omkostningseffektivitet. Det anbefales i <strong>Grib</strong> Hverdagen at gennemføre en sundhedsøkonomisk analyseefter implementeringsfasen med henblik på at vurdere om omkostningseffektiviteten ændres i overgangenfra projekt til drift.121
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21:
ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23:
som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25:
Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27:
MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29:
En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31:
Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33:
Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35:
Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37:
Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39:
ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41:
OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43:
2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45:
værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47:
Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49:
at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51:
I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53:
Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55:
Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57:
og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59:
der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61:
3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63:
Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65:
orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67:
At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69:
Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71:
og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118: En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120: Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121: et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 125 and 126: onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128: Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130: Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132: - Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134: Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136: På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138: Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140: Statistisk analyseAlle data anvendt