lemer dernede, og så må vi sætte en ny indsats ind med en terapeut. Så der er ikke så mange slingrekurser,tænker jeg”.Senere i interviewet tales om det givende i at prioritere, at flere faggrupper deltager i dialogmøder:Sygeplejerske: ”Vi ser også vidt forskellige ting, når vi er ude.”Borgerkonsulent: ”Det er det gode ved det.”Sygeplejerske: ”Det er lidt skræmmende også, fordi du [henvendt til ergoterapeuten] ser nogle ting, som jegikke ser, og jeg tænker: ”Hold da op! Det har jeg slet ikke lagt mærke til førhen”.I dette team er det tydeligt, at præmisserne for et godt tværfagligt samarbejde er til stede, i dette uddrag eksemplificeretved:Gode <strong>Grib</strong> Hverdagen møder: kendetegnet ved at møderne prioriteres af alle faggrupper, herunder teamledere,de er produktive, og der foregår en videndeling om indsatsen hos den enkelte borger. Der bliver lyttettil hinanden, og der er rum til drøftelser omkring indsatsen. Det vil sige, at uenigheder drøftes, man giverhinanden inputs og skaber kreative ideer sammen.Indsatsen: borger er i centrum, der er fokus på borgers ressourcer, og det at have fælles mål giver størresammenhæng i forløb. Der er en åbenhed om, at flere øjne ser mere, og at forskellige faggrupper ser forskelligeting. Derfor er der enighed om, at dialogmøder med flere faggrupper tilstede bør prioriteres. Der eren overbevisning om, at indsatsen skaber gode og mere individuelle/skræddersyede forløb for borgere.I dette uddrag fremhæves to fysiske rum, hvor tværfaglighed udøves: det ugentlige <strong>Grib</strong> Hverdagen møde ogfælles indsatser ude hos borgere. Man kan også snakke om to teamkonstellationer – det tværfaglige storeteam, som udfoldes ved de tværfaglige møder, og så de små borgernære teams, dvs. de teams af medarbejdere,der arbejder sammen om de enkelte borgere. De borgernære teams mødes som regel ud over destore tværfaglige møder, ofte ude ved borger og kommunikerer derudover via advis eller pr. telefon.Der går igen over hele byen, at kittet, der holder <strong>Grib</strong> Hverdagen sammen, er den særlige tværfaglighed, derer med til at skabe succeshistorier om borgere, som har fået højnet såvel livskvalitet som funktionsevne.Til gengæld er det meget tydeligt, at der er teams, hvor dette kit er porøst.…når kittet er porøstVed et andet fokusgruppeinterview med et team, blev dette sagt meget tydeligt af en teamleder fra sundhedsklinikken:”Det gode er tværfaglighed, men stenen er også tværfaglighed. Stenen er at få integreret bådehjemmepleje og sundhedsenhed. Det er egentlig stadig det, der er gymnastikken; at man ikke skal tænkei siloer, men man tænker i forløb.”Modsat tilkendegav en teamleder fra hjemmeplejen at ”vi har gode tværfaglige forløb [….] vi er ved at havenogen bedre møder. Der er virkelig sket noget”. En enkelt hjemmetræner giver teamlederen ret i, at det da erblevet bedre møder. Men det er personalet fra sundhedsklinikken ikke enige i. Flere pointerer, at kvalitetenaf møderne og det tværfaglige samarbejde ikke er godt nok. Der er behov for at komme mere i dybden medde enkelte borgere på møderne ”det er ikke kvalitet at have 1-2 minutter pr. borger”. En sygeplejerske næv-74
ner, at ”der har jo været en tendens til at gå hen og blive sur over, at man spørger ind til hinandens arbejde.Men det giver jo merværdi, når vi tør udfordre hinanden”.Ved dette fokusgruppeinterview blev det meget tydeligt, de før oplistede præmisser for det tværfaglige samarbejdeikke er til stede: samarbejdet mellem sundhedsklinik og hjemmepleje fungerer ikke optimalt, ogteamlederne fra hhv. sundhedsklinik og hjemmepleje udtrykker divergerende opfattelser af, hvad et godttværfagligt samarbejde er: der arbejdes mere i siloer end mod fælles mål. Der opleves ikke frihed til at talefrit; ved en efter-refleksion nogle uger efter interviewet betegnede en deltager samarbejdet som et hajfyldtfarvand med konflikter, og hvor man nemt kommer til at træde forkert.I de (få) teams, hvor præmisserne for et godt tværfagligt tydeligvis ikke er til stede, har projektteamet holdtmøder med teams og ledelser for at udvikle mere konstruktive samarbejder. To-tre teams har projektperiodenigennem været genstand for betydelig mødeaktivitet. Kernen i problematikken har vist sig at ligge dels isamarbejdsrelationen mellem hjemmepleje og sundhedsenhed og i selve forståelsen af hvad hverdagsrehabiliteringer, og hvordan man arbejder rehabiliterende. Kendetegnende for disse teams er, at der har væretskiftende medarbejdere, eller enkelte faggrupper er kun sjældent mødt op til tværfaglige møder, mødeledelsenhar været ustruktureret, og der har været skiftende eller ustabil ledelse.De tværfaglige møderDe tværfaglige møder er med til at sikre, at oplysninger om den enkelte borger samles. Dvs. at hver fagperson,der har været i borgers hjem, deler deres observationer og analyser med teamet. Derved giver hverfagperson en brik til det samlede billede af en borger, og det giver grundlag for at lave handleplaner i fællesskab.Mødeleder: det er nødvendigt med en mødeleder, som kan styre og facilitere møderne. Mødelederen haransvar for, at der er en tilgængelig dagsorden, at tid og punkterne nåes, at relevante fagpersoner får taletid,og at der er klare aftaler for hvem der gør hvad, hvornår og hos hvem.Hvem deltager på tværfaglige møder? Det er forskelligt fra team til team. Nogle teams har valgt, at alle deltagerher i opstartsfasen for at sikre læring og fortsat motivation ift. <strong>Grib</strong> Hverdagen. Andre har valgt at fx.hjemmetrænere kun deltager, når de har borgere på dagsordenen.Dagsorden: Flere teams har valgt at have en dagsorden der hedder:1) borgere igang (fx. score Barthel, udarbejde COPM, advisere visitator, når udredning er ved at være afsluttet/når rehab-modul er ved at være afsluttet, fastlægge kontaktperson, forløbsansvarlig, hvem er på vej til atblive afsluttet)2) borgere på vej ind (fx. I forhold til hvem deltager på dialogmødet)Formen: Hvis adgang til computer/smartboard har mange teams glæde af at have borgeren sag fremme somudgangspunkt for snak om borger. Enkelte borgerkonsulenter taler varmt for at sagsbehandle direkte påmøderne, dvs. skrive oplysningerne direkte ind i journalen frem for på lapper papir, som så skal skrives indsenere.Vi lærer alle forskelligt - det kan derfor være en ide at bruge visualisering - dvs. lave en mind map på pa-75
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21:
ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23:
som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25:
Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118: En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120: Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122: et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124: ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126: onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt