En stor del oversættelsesarbejde har ligget i centraladministrationen, i de afdelinger som skal understøtte<strong>Grib</strong> Hverdagen. Jurister, økonomer, statistikere mv. skal kunne forstå kernen i <strong>Grib</strong> Hverdagen for at kunneunderstøtte på rette vis.Ledelses niveau: For at sikre ledelsesmæssig opbakning, har projektleder opsummeret status for projektet,elementer fra risikoanalyse mv. ca. hvert halve år for ledelserne af lokalområderne. Der er lavet et monitoreringssystempå LIS (LedelsesInformationsSystem), så ledelsen på udvalgte parametre kan følge udviklingeni <strong>Grib</strong> Hverdagen i deres lokalområde og generelt. Efter midtvejsevalueringen blev der udsendt etanalyseskema med inspirationsspørgsmål, som ledelserne kunne bruge til at understøtte processen lokalt.Borgerniveau: udarbejdelse af brochurer om <strong>Grib</strong> Hverdagen, avisartikler + artikler i Vital, <strong>Aarhus</strong> Kommuneblad som kommer 4 gange årligt til borgere over 60 om <strong>Grib</strong> Hverdagen, deltagelse på åben hus dage,<strong>Grib</strong> Hverdagen bod på Frivilligdag, oplæg til Ældrerådet, til den lokale Ældresagen bestyrelse. Vigtigst af alter den oversættelse som frontmedarbejdere har leveret direkte til borger/pårørende.Tid – en proces udvikles over tidDet blev fra starten præciseret for medarbejdere og ledere, at det at være et projekt betyder, at forskelligeting afprøves, forkastes eller forfines.Projektfasen kan betegnes som dynamisk, hvis man er vant til at arbejde i projekter og vant til det delvisekaos, der kan være, og de mange ting, der laves om, hvis de ikke virker efter hensigten. Men for mangemedarbejdere oplevedes særligt opstarten af <strong>Grib</strong> Hverdagen som kaotisk, netop fordi der ikke var faste reglerog rammerne blev justeret løbende. Og at det tager tid at indføre hverdagsrehabilitering og nye arbejdsgange.Særligt det sidste halve års tid af projektperioden blev det fra projektteamet understreget, at det tagertid at ændre arbejdsgange og tilgange til borgere, og at succesen først for alvor fastslåes om nogle år.Organisationsændringer har vist, hvordan projektfremdrift er kontekstafhængig. I projektperioden er organisationsændringmed sammenlægning af områder fra 13 – 9, fyringsrunder som følge af besparelserne i <strong>Aarhus</strong>Kommune og en igangsat ændring af visitationen, som skal beskæres med 30 %, faktorer som både direkteog indirekte påvirker dagligdagen i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Det har medført perioder med usikkerhed omkringansvarsforhold, konkrete arbejdsgange mv., som i en periode har mindsket den mulige fremdrift af <strong>Grib</strong>Hverdagen 27 .Politiske og emotionelle processer – som kan være præget af modstandI <strong>Grib</strong> Hverdagen er der dels arbejdet med formelle processer, som f.eks. opbygning af struktur og strategi,dels med mere uformelle processer som kulturændring og ændring i magtforhold. Der har både været modstandog drivkræfter i processerne, hvilket nedenstående figur viser 2827Det pudsige er dog, at <strong>Grib</strong> Hverdagen pludselig blev set som et fast punkt, som ikke ændrede sig, da den store organisationsændringtrådte i kraft januar 2012.28Inspireret af Lewin, K. (1951) Field theory in social science; selected theoretical papers.D. Cartwright (ed.). New York: Harper &Row.26
En del af projektstrategien har været at synliggøre drivkræfterne og fremme disse, hvor muligt, blandt andetved at eksponere succeshistorier og være tydelige i kommunikation omkring demografiske og økonomiskeforhold, som gør det nødvendigt at spare og arbejde smartere.En interessentanalyse (se bilag 2) visualiserede nødvendigheden af oplysning om <strong>Grib</strong> Hverdagen udoverMSO (Magistraten for Sundhed og Omsorg). Blandt andet instanser, hvormed der kunne være samarbejdeomkring borgere (andre kommunale instanser, afdelinger på regionens sygehuse, praktiserende læger), interesseorganisationer(<strong>Aarhus</strong> Kommunes Ældreråd, Ældresagen), uddannelsesinstitutioner, som uddannerkommende <strong>Grib</strong> Hverdagen medarbejdere (Sosu skolen, VIA University College), for slet ikke at tale om ”almindeligeborgere” som også havde brug for konkret viden om <strong>Grib</strong> Hverdagen. Både for at sikre opbakningtil den nye tilgang og for at sikre bedre sammenhænge i forløb. Oplysningsaktiviteterne har projektperiodenigennem været en væsentlig del af projektteamets arbejde, særligt projektleders. Herunder også det stigendeantal henvendelser fra andre kommuner, der ønsker oplysninger/sparring omkring hverdagsrehabiliteringi <strong>Aarhus</strong>.Identificering og italesættelse af modstanden har været væsentligt for projektets fremdrift. Særligt aspekteromkring angsten for at miste sit job. <strong>Grib</strong> Hverdagen er søsat i en økonomisk nedgangsperiode. <strong>Aarhus</strong>27
- Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79:
pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81:
Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85:
Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86:
Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90:
ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92:
3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94:
I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96:
COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98:
Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100:
Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102:
Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt