umiddelbare, levede erfaringer” 16 (ibid:122). Good trækker på sociologen Alfred Schutz’ teori om hverdagslivetog begrebet ’common – sense reality’. Schutz beskriver, hvordan menneskets livsverden tages for givetmed den såkaldt ”naturlige indstilling” (common sense reality). Han beskriver blandt andet, hvordan menneskeropfatter sig som aktører, der behersker egen krop; hvordan mennesker opfatter sig som del af et socialtfællesskab, hvor ens egne oplevelser af verden kan deles med andre, og hvordan mennesker har fællestidsperspektiv. Disse opfattelser, siger Good, kan ændres ved kronisk eller livstruende sygdom. Når smertetager over og således behersker kroppen, når sygdom ændrer <strong>hverdagen</strong> på en måde som andre ikke forstår,og når tid pludselig får en anden betydning.Når livsverdenen rystes og de sædvanlige rutiner bringes ud af orden, taler Good om en “unmaking of theworld”; at <strong>hverdagen</strong> forstyrres i en sådan grad, at den dekonstrueres. Good bruger en anden analytisk term“remaking of the world” for de strategier, som mennesker kan be<strong>nyt</strong>te sig af til at “samle” verden igen. Strategiernekan variere fra resignation over situationen til småjusteringer til modstand over situationen, eller atkæmpe for en ændring (Good 1994). Goods analyse apparat anvendes i behandlingen af empiriske data.ParadigmeskifteEt paradigmeskifte 17 kan forklares som en grundlæggende ændring i en bestemt måde at se verden på, enændring i tankemønstre. Velfærdssamfundet og velfærdstanken er i bevægelse i disse år. Ting, som før harværet åbenbare konstitutive piller i velfærdssamfundet, selvfølgeligheder som gratis lægehjælp og retten tilhjemmehjælp, når man når en vis alder og funktionsevnerne svigter, er til diskussion i dagens Danmark. Detat have betalt skat i årtier gør ikke længere, at man har krav på fx hjemmehjælp. Dette påvirker også definitionenaf service. Fra at samfundet hjælper borgere, til at samfundet hjælper borgere til at hjælpe sig selv: detdu kan selv, skal du selv. Eller med andre ord fra en velfærdstanke om at borger har krav på, til at der stilleskrav til borger (om at indgå i træning/rehabilitering).På sundheds- og omsorgsområdet betyder skiftet, at et fald i funktionsevne ikke nødvendigvis medfører varighjælp (kompensation), men måske en kort, intensiv indsats (rehabilitering), hvorefter borger kan klare sigselv helt eller delvist. Et paradigmeskifte sker ikke natten over. Selvom der ses en klar diskursændring: medierneog den politiske debat sætter i stadig højere grad hverdagsrehabilitering og ordene træning og ældresammen, hjemmehjælpere bliver til hjemmetrænere, så tager det tid at inkorporere ny praksis og ændre vedfaste måder at se f.eks. velfærd på.16 Min oversættelse af ”the world of our common, immediate, lived experiences”17paradigme, (af gr. paradeigma 'eksempel', af para- og deigma 'bevis'). Begrebet blev introduceret af den amerikanske videnskabsfilosofThomas Kuhn (1962), som definerede et paradigme som en samling opfattelser, begreber og argumenter: enforklaringsramme eller grundmønster, som deles af videnskabsmænd (Jessen,K.(red.) (1999), Filosofi. Fra antikken til vor tid,Systime. Den der arbejder indenfor et paradigme, arbejder i en bestemt opdagelsessammenhæng, dvs. er indforstået medbestemte måder at se verden på. Et paradigmeskifte sker, når mængden af uløselige problemer bliver for stor og et <strong>nyt</strong> paradigme,et <strong>nyt</strong> grundmønster, viser sig mere succesrig end det gamle. Der er ikke kun tale om forskellige fortolkninger afde samme kendsgerninger, men faktisk om forskellige kendsgerninger (ibid). Afsnittet om paradigmeskifte er en gengivelseaf pointer fra midtvejsevaluering 201116
Herunder en skematisk fremstilling af paradigmeskiftet. Skemaet skal ses som en bevægelse fra ét paradigmetil et andet.Med rehabilitering i fokus sker der et skifte fra del til hel. Fra del, hvor hver enkelt faggruppe arbejder medpræcis de problemstillinger, der vedrører deres område omkring en borger til hel, hvor faggrupper arbejdertværfagligt mod bedring af borgers funktionsevne med fokus på borgers dagligdag. Der sker et skifte fra atprofessionelle er eksperterne omkring borgersituationen til at borger bliver med – ekspert (på sin egen livsførelseog sit eget liv). Dette er et felt, som har tiltrukket antropologer, sociologer og filosoffer fra forskellige teoretiskeretninger 18 . Et par nøgleord på tværs af forskningen er magt og definitionsret. For hvad vil det sige,at arbejde med helheden, og hvad vil det sige at borger er med-ekspert? Er borger i centrum og ”empowe-18Særligt sundhedsantropologi ( Som nu, apropos, hedder sundhed og velfærdsantropologi) har beskæftiget sig med analyseraf del til hel, herunder skiftet fra et biomedicinsk syn på en patient til et mere helhedsorienteret syn (f.eks KleinmanA.(1988): The illness narratives: Suffering, healing, and the human condition, New York: Basic Books. ; Mattingly C, Flemming M.(1992): Clinical reasoning. Forms of inquiry in a therapeutic practice. Philadelphia: F.A. Davies; Grøn, L., Mattingly,C & Meinert,L.(2008)Kronisk hjemmearbejde. Sociale håb, dilemmaer og konflikter i hjemmearbejdsnarrativer i Uganda, Danmark ogUSA Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2008, nr. 9: 71-95..17
- Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69:
Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71:
og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73:
• Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75:
et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77:
lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79:
pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81:
Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85:
Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86:
Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90:
ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92:
3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94:
I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96:
COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98:
Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100:
Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102:
Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt