Overordnet for scenerne:Pårørende er ofte en vigtig del af forløb, hvad enten det er børn, som i Elses tilfælde, ægtefæller, der ogsåhar fået en ny hverdag med en svækket ægtefælle, der måske skal have hjælp til en del, naboer eller venner.Snakke og samarbejde med pårørende er en del af arbejdet generelt, men i <strong>Grib</strong> Hverdagen tager deten ekstra dimension, da pårørende gerne skal forstå ideen bag rehabilitering (”der er en grund til at jeg stårved siden af din far med hænderne på ryggen når han bader”) og bakke op om indsatsen (så de ikke gør tingfor borger, som borger selv skal øve sig i at mestre igen). Jeg oplevede flere steder en omsorg fra medarbejderesside, hvor de spurgte til ægtefælles ve og vel og opfordrede dem til at ringe, hvis det bliver for hårdtat få ægtefælle f.eks på toilettet.Tid og tempo som faktorer. Det er slående, hvor stor en forskel der generelt er i tempo ved et besøg: defleste borgere har langsomme bevægelser, bruger lang tid på dagligdags gøremål, tager en ting ad gangenog trættes hurtigt, modsat medarbejderne som har små hurtige besøg (især i aftenvagt), med hurtige bevægelserordner, hvad der skal ordnes, og kan have flere ting i gang på samme tid. Enkelte medarbejdere harfilosoferet over dette og fortalt, at det gælder om at opføre sig, som om man har masser af tid. Og eksempletmed den etniske ældre dame, der klamrer sig til sengegærdet viser, at det tydeligt mærkes, når en medarbejderer presset på tid.I det almindelige plejebesøg er der tid til at udøve plejen for borger.I <strong>Grib</strong> <strong>hverdagen</strong> besøgene er der tid til at udøve plejen med borger.Aftenvagt er dog ganske anderledes, med hurtige besøg. Selvom der er afsat ekstra tid ved rehab borgere,opleves det ikke sjældent, at planen skrider.Misbrugere – psykisk ustabile. Borgere med alkohol eller stofmisbrug og psykisk ustabile borgere er ensærlig udfordring for medarbejdere. Det er ofte ved disse medarbejdere, at personalet bringes i et dilemma –som f.eks. ved damen i den røde housecoat som beder os gå igen, men bør nødes til mad, eller misbrugerensom nægter at få gjort rent, men hvor det grænser til det sundhedsskadelige. Igen: hvor går grænsenmellem borgers selvbestemmelsesret og systemets omsorgssvigt? Omkring alkoholmisbrugere, ses en tydeligtendens til, at borgere generelt drikker mere om aftenen, hvorfor det oftere er aftenvagt end dagvagt, somstår med problematikker omkring dette.Backstage / frontstage. Observationer og interviews med medarbejdere og borgere, giver et tydeligt billedeaf forskellige scener i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Det er samtidig tydeligt, at der sker noget på scenen og bag scenen,jvf. Goffmann’s begreber om frontstage og backstage, hvor frontstage er det offentligt tilgængelige rum/interaktion, og backstage det ikke umiddelbart tilgængelige rum. En forudsætning for at spillet kan indledeser at der er en kulisse eller et scenearrangement (Goffman 1992: 28).Et eksempel på frontstage er visitationsmødet med Else. Her er kulissen sat på forhånd, hver deltager harklart definerede roller.Else er hovedpersonen, hun ligger i sengen, med øvrige deltagere siddende omkring sig.50
Pårørende er Elses forlængede arm; de stiller spørgsmål på Elses vegne, er bekymrede men også behjælpeligemed at svare på spørgsmål og optræder som garanter for at ”systemet” nu også giver rette omsorg tilderes mor.Visitator tager scenen som myndighedsperson og primusmotor for at få de rette oplysninger. Visitator er tydeligi sin iscenesættelse af Else som hovedpersonen, og sørger for at de pårørendes roller forbliver biroller.Goffman taler om dette som ”role attachment” (ibid:27), altså den del af en persons optræden der fremtræderpå en generel og fastlagt måde for at definere situationen for dem som iagttager denne optræden (Elseog de pårørende).Sygeplejersken er med som del af det tværfaglige team. Hun støtter op om visitators spørgsmål ved at stilleuddybende spørgsmål, særligt i forhold til Elses ernæringstilstand.Selvom visitationen har et uofficielt præg, er agendaen officiel. Det er en vant rolle for visitator og sygeplejerske,med et fastlagt handlingsmønster, som også spilles eller udfoldes i andre anledninger.Else og de pårørende er tydeligvis uvante med deres roller, som amatører, men virker som om de – backstage- har forberedt sig til mødet ”vi talte også om at Mor…”, siger datteren på et tidspunkt, mens hun kiggerpå broderen. De professionelle har også arbejdet backstage – læst journal, talt sammen om deres antagelser,visitator har bedt sygeplejerske med fordi hun skal sætte fokus på ernæringsproblematikker. Og senere,ved det tværfaglige møde, arbejder de backstage igen. Det er her, forløbet evalueres og der snakkes underikke-offentlige former om samarbejdet med borger, pårørende, evt. problematikker.OpsummeringDisse uddrag fra forskellige scener i <strong>Grib</strong> Hverdagen, giver et billede af de forskelligartede opgaver, dilemmaeri <strong>hverdagen</strong> og den koordinering og omstillingsparathed arbejdet kræver mellem alle involverede. Hvertborgerforløb er forskelligt, men de små fif fra lignende forløb søges implementeret. Der er sjældent kun énmåde at løse en opgave på. Medarbejdere arbejder både frontstage (hos borger) og backstage (f.eks påtværfagligt møde). Frontstage arbejdes med opgaver sammen med borger og samles informationer omkringforløbet og borgers ønsker og mål. Backstage formidles disse til resten af teamet, og evt. problemstillingeranalyseres og dilemmaer bearbejdes. Uoverensstemmelser i arbejdet, som f.eks. hos den borger, der lever iskidt, og hvor nogle kolleger fjerner det, mens andre har svært ved at ”komme til” drøftes også backstage.Flere af de fremtrukne temaer er genstand for videre refleksion i senere kapitler, herunder aftenvagt, misbrugsproblematikker,pårørende, brugen af COPM og dialogmøder. Hvor dette kapitel primært er set gennemmedarbejderbriller, vil næste kapitel kigge på Gib Hverdagen fra borgerperspektiv. Næste kapitel indlederdet evaluerende perspektiv i rapporten.51
- Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt