der var, vil jeg kalde for inkompetent. Jeg havde forventet, at når man fik sådan en operation som jeg har fået,så var der automatisk et apparat der sættes i værk. I sådan en situation har man brug for, at systemet erder for en, man har ikke brug for at skulle kæmpe for det. Jeg oplever, det tager lang tid at komme til visitation,at systemerne ikke snakker sammen, der er lang ventetid; har faktisk været nede og vende psykisk pga.kommunen. Det var helt håbløst at komme igennem. Til sidst sad vi begge to [ham og konen] og græd. Dasosuhjælperen kom for at hjælpe mig med bad, så hun hvordan vi reagerede og kontaktede hendes chef, også kom der folk ind over. Siden da har det bare kørt. Også med genoptræning på Marselisborg, det har væretgodt! Mine mål er at sidde i sofaen – det kan jeg nu, lave mad og køre bil, så jeg kan komme ud og fiskeigen. Det vigtigste lige nu er at komme tilbage på arbejde”.I interviews med informanter i hhv. 20’erne, 40’erne og 50’erne fylder overvejelser om uddannelse, arbejdeog børn en del. Målene afspejler, at man vil klare sig selv for at kunne gennemføre uddannelse, komme påarbejdsmarkedet igen eller skabe en bedre hverdag sammen med børnene. Der spores en anden målrettethed,og her fremhæves snarere betragtninger om medarbejderes professionelle kompetencer end hvorvidtde er søde.Både Poul og Bolette fortæller, hvor svært det har været at finde ud af systemet. Begge forventede, at dervar hjælp at hente, at nogen kunne guide en igennem forløbet, men begge har oplevet, at de selv har skulletfinde frem til oplysninger og muligheder. Det er både i forhold til at finde ud af, hvordan man håndterer en nyjobsituation, hvordan mulighederne er for uddannelse, når man har skånebehov, hvilke hjælpemidler der kanlette dagligdagen, komme igennem til de rette instanser, der kan hjælpe en videre.Bolette beskriver, hvor vigtig medarbejderens tilgang er for borgerens oplevelser af egen situation. At hvisman mødes med kompensations-tilgangen, så føler man sig mere handicappet, end hvis man mødes af rehabiliteringstilgangen.Tab af funktionsevner – en “unmaking of the world”Fælles for interviews med rehab borgere er, at <strong>hverdagen</strong> og de sædvanlige rutiner er bragt ud af orden, derer tale om en “unmaking of the world”. Den hverdag, man er vant til, er væk og ertattet af dage med usikkerhed;mange forskellige medarbejdere fra MSO kommer i ens hjem. Mange borgere oplever en ”unmaking ofthe world”, hvor <strong>hverdagen</strong> med et ser anderledes ud og det man før kunne, kan man ikke mere. Barrierer iopbygningen af <strong>hverdagen</strong> er ikke kun funktionsnedsættelsen, men også at finde ud af “systemet”, hvordanfungerer det hele, hvilken hjælp kan jeg få, hvem skal jeg ringe til.Observationer viser, at i starten er det vigtige for borgere at genvinde det indre, det basale: kunne gå på toilettet,kunne komme ud af sengen osv. Siden udvides cirklen, og det sociale bliver mere vigtigt herunder detat kunne komme ud og omkring. Hverdagen kommer med andre ord tilbage i etaper.Alt efter hvor i processsen: “remaking of the world” for de strategier, som mennesker kan be<strong>nyt</strong>te sig af til at“samle” verden igen, generobre <strong>hverdagen</strong>. Strategierne kan variere fra resignation over situationen tilsmåjusteringer til modstand over situationen, eller at kæmpe for en ændring (Good 1994).56
Strategierne kan dog variere efter, hvor man er i forløbet. I starten kan alt synes uoverskueligt og tristhed ogresignation kan sætte ind. Det skete for Poul, som satte sig ned og græd. Siden samlede han stykker af<strong>hverdagen</strong> sammen igen og kæmper nu for at ændre et <strong>nyt</strong> livsvilkår til at få noget konstruktivt ud af det.Det betyder noget, hvilken tilgang man bliver mødt med, som uddraget med Bolette eksemplificerer. Og detbetyder noget, om man har et netværk, der kan opmuntre en.OpsummeringFor mange borgere er en funktionsnedsættelse at sammenligne med en ”unmaking of the world”, hvor enshverdag ændres, og man skal redefinere sig selv i en ny hverdag.I denne redefinition er der flere betydende faktorer: motivation, hvilket netværk man har og hvordan mansom borger mødes af ”systemet”, af medarbejdere. De nærværende data viser en forskel i forhold til alder,hvor det for den ældste del af borgergruppen (langt hovedparten) er betydningsfuldt, at medarbejderne ersøde, mens det for borgere med hjemmeboende børn og/eller tilk<strong>nyt</strong>ning til uddannelse/erhvervsliv er betydningsfuldt,at medarbejderne er professionelle og at ”systemet” fungerer smidigt og gennemsigtigt, altså atman kan finde vej, når man rammes i og af livet på den ene eller den anden måde.Borgere med stort plejebehov udtrykker, at det kan være svært at der kommer så mange forskellige medarbejderei ens hjem. Dette gælder også ægtefæller, som ligeledes oplever en betydelig ændring i <strong>hverdagen</strong>.Der er en overvejende tilfredshed med at være i <strong>Grib</strong> Hverdagen, men samtidig opleves det at en del borgerehar svært ved at definere hvad præcist <strong>Grib</strong> Hverdagen er. Til gengæld er det tydeligt, at rehab borgere erbekendte med de mål, der er opsat for indsatsen, og taler med selvfølgelighed om dem og forholder sig megetkonkret til, hvor langt de er med målene.Implicit i interviewene ligger der opmærksomhedspunkter til MSO/<strong>Grib</strong> Hverdagen:• ”Systemet” er ikke gennemskueligt – der efterlyses større hjælp til at finde ud af muligheder, særligtved et pludseligt opstået funktionstab• Det har betydning for mestringen af den nye hverdag, at ægtefæller bliver mødt som vigtige samarbejdspartnere,og at medarbejdere bakker op om disse ægtefæller• Der spores en tendens til, at der er forskel på yngres/ældres forventninger til den overordnede tilgangfra personale, hvilket kunne være et fremtidigt fokus til diskussion i de tværfaglige teams• Medarbejderes tydelighed omkring mål for indsatsen skaber klarhed over processen for borgere• Mange kommer i krise, nogle får en depression, når funktionsevnen falder – har medarbejdere deredskaber der skal til for at spotte og håndtere dette?57
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt