Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

es i Grib Hverdagen opleves anderledes end det tværfaglige samarbejde, man ellers er vant til.Resultaterne er et samlet fokus på borgers ressourcer, fælles mål, hurtigere og mere effektive forløb medstørre sammenhæng. Som det var tilfældet i 2011, fremhæver medarbejdere også i 2012, at det gør en positivforskel at have kendskab til hinanden. Jo oftere man mødes og arbejder sammen, desto nemmere bliverdet at få fat i hinanden og udveksle ideer og oplysninger i hverdagen. Det personlige kendskab har betydning,som en ergoterapeut siger: ” Det betyder noget at vi kender hinanden, også plejen, altså vi forstår hinandenmeget bedre, det personlige betyder noget”.Følgende uddrag af et fokusgruppemøde maj 2012 summerer de aspekter, der generelt fremhæves ved dettværfaglige arbejde:Fysioterapeut: ”Jeg synes, de her møder har været rigtig gode. I starten troede jeg egentlig bare, at det villevære sådan et tværfagligt møde, som vi jo har udenfor projektet. Men det er ligesom om, det er mere produktivt…Det er prioriteret højt, så alle er her, alle faggrupper er her. Der er både ledelse med og der er borgerkonsulenterne,ikk’, og så er der os andre. Det er måske hele pakken, der bare gør at… ja, det er ligesomblevet en fast del af ugen.”Sygeplejerske: ”Der er så meget mere fokus på borgeren… Vi ved, hvad hinanden har gang i.”Teamleder: ”Jeg synes, at det der har været godt ved de her møder er, at der bliver lyttet meget… Men derbliver også drøftet [mange ting]. Det er jo ikke sådan, at man siger, nu er det sådan, det er. Så bliver derdrøftet, hvad kan man gøre og sådan, og det synes jeg er meget positivt.”Fysioterapeut: ”Jeg synes da også, at vi på en anden måde omkring de her borgere oplever sammenhængog nogle forløb, som folk går glade fra. Fra at have haft brug for rigtig meget hjælp til ikke længere at havebrug for så meget hjælp. De bliver glade borgere i sidste ende…de oplever oftest, at der er sammenhæng.Altså, når jeg har gjort noget, så fortæller jeg det til hjælperne, som kan føre det videre eller fortæller det tilsygeplejersken så hun ved, jamen hvad er det sidste nye, inden hun går derud. Og jeg synes da, at vi gørmeget ud af, at det borgeren fortæller den enkelte, er også viden for andre.”Borgerkonsulent: ”…Sagsbehandlingerne går hen og bliver meget mere nuancerede. På den måde passerdet bedre til den enkelte borger, det bliver mere individuelt, fordi der kommer så mange indspark og oplysninger,som jeg ellers ikke ville have fået. Så et eller andet sted, så bliver det jo mere objektivt, synes jeg,fordi vi alle sammen har et syn på sagen, og det mener jeg kun kan tjene til borgernes bedste.”……Hjemmetræner: ”Men det er også der hvor du står i en eller anden situation, og du ikke lige kan se udovernæsetippen, hvad skal jeg lige gøre, og så få inputtet fra andre: ”Kunne det være muligt at….? Kunne detfungere?”. Så får man lige vendt brillerne lidt om og pudset dem og ser det på en anden måde. Ikke fordi…manhar måske nok forsøgt lidt, men man er så gået lidt i stå, så får man input, når man kommer hernedtil mødet og lige vender hvad der nu kunne være”.Ergoterapeut:” … Den tværfaglige indsats må jo også på en eller anden måde give noget til borgeren om attage ansvar, fordi vi alle ved, hvor vi skal hen. Så hvis man slingrer lidt ud og ikke har lyst til at komme i badeller ikke har lyst til at vaske sig, så ved de godt, at så er der en eller anden der får at vide at nu er der pro-73