Effektmåling og virkningsanalyse af hverdagsrehabiliteringHvad kan vi måle og hvordan? Det har været hovedspørgsmål siden projektstart. Erfaringsudveksling medlignende tiltag landet over indikerer, at det er en generel problematik på feltet: hvordan kan man f.eks. påviseen økonomisk effekt af hverdagsrehabilitering? Det er svært at overføre beregningsmetode og resultater tilandre kommuner, hvor datatilgængelighed, afregningssystem og kvalitetsstandard kan være forskellig.I <strong>Aarhus</strong> er en økonomisk effektmåling blevet vanskeliggjort af, at der ikke var foretaget baseline studier iforbindelse med indførelse af <strong>Grib</strong> Hverdagen. I den sundhedsøkonomiske analyse er det således ikke muligtat lave nøjagtige beregninger på besparelser, som direkte følge af <strong>Grib</strong> Hverdagen. Til gengæld indeholderanalysen en række andre effektmålinger, baseret på statistiske udtræk 5 .Enkelte af disse målinger indgår som del af et monitoreringssystem, hvor hvert af de 9 lokalområder, som<strong>Aarhus</strong> er inddelt i, kan trække deres egne data og se udviklingen over tid.En anden måling, som har vist sig vanskelig, er graden af selvhjulpethed. Hvor mange er blevet selvhjulpne,og hvor mange delvist selvhjulpne 6 , dvs. har fået forbedret funktionsevnen på nogle områder, men stadigmodtager ydelser på andre områder.I starten, ca. det første halve år af projektperioden, foretog visitatorer sideregistreringer, dvs. opgjorde hvilkeydelser borger fik i <strong>Grib</strong> Hverdagen, og hvad de afsluttede med efter forløbet, men også hvilke ydelser deville have fået hvis <strong>Grib</strong> Hverdagen ikke eksisterede. Ikke blot var denne (papir)registrering tidskrævende forvisitatorer og projektleder, som samlede data på excelark, men det blev hurtigt klart, at på trods af (flere) fællesintroduktioner til brug af sideregistrering, var der ikke en ensartethed i visitatorers måde at sideregistrerepå.Jo flere visitatorer, der blev koblet til projektet, jo tydeligere blev det, at disse data var så forskelligartede, atde var vanskelige at bruge til noget. Visitatorerne oplevede endvidere, at de hurtigt fandt det vanskeligt attænke i parallelt spor til en praksis, der nu var fortid.Det blev derfor valgt at stoppe sideregistreringen, med det resultat, at det nu kun er muligt at måle antalselvhjulpne, men ikke antal delvist selvhjulpne 7 .5I forbindelse med effektmål er det væsentligt at afklare, hvem der bruger målingerne og hvor meget tid (dvs. omkostninger),der er ved f.eks. at lave før, under og efter målinger af borgeres funktionsniveau. Se bilag 1 for liste over data, somkunne være ønskelige at måle på. Der pågår løbende diskussion omkring ”need to know” og ”nice to know”. Data kan ikkebare trækkes ud af allerede eksisterende systemer; hvert spørgsmål kræver typisk mange timers udviklingsarbejde. I Mål- ogØkonomistyring/Plan og Analyse arbejdes pt. med de data, der skal indgå i fremtidige ”need to know” rapporteringer på rehabiliteringsområdet.6Definition på delvis selvhjulpen: Er blevet selvhjulpen på nogle delmål, men ikke alle så modtager fortsat ydelser fra medarbejderei MSO.7Flere kommuner måler besparelser på hverdagsrehabilitering baseret helt eller delvist på sideregistrering; da validiteten afdisse data ofte er til diskussion blandt projektledere og konsulenter, der arbejder med hverdagsrehabilitering, ville det væreformålstjenstligt om et nationalt organ ville forholde sig til denne problematik, således at der kan skabes et mere reelt billedeaf de økonomiske gevinster af hverdagsrehabilitering.10
En kvalitativ analyse muliggør en undersøgelse i både dybde og bredde af de områder, som statistik ikkekan afdække. Metodisk er den kvalitative del af evalueringen baseret på et etnografisk feltstudium med enbred vifte af kvalitative og kvantitative metoder, se skema under afsnittet Datagrundlag.Feltstudiet er foretaget af projektleder i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Endskønt rollen som projektleder giver adgang til alleniveauer af felten, har det løbende givet anledning til refleksioner over, hvor nysgerrigt og åbent det kanlade sig gøre at betragte felten, når man samtidig selv er en hovedaktør i selvsamme felt?I et læringsperspektiv sikrer sammenkoblingen projektleder = evaluator dyb forståelse for mange detaljer i<strong>Grib</strong> Hverdagen samtidig med en direkte kobling til konkrete ændringer på baggrund af evalueringsresultater.Det vil sige, at viden derved bliver i organisationen og kan omsættes til konkrete aktiviteter hurtigt og effektivt.I et evalueringsperspektiv kan og skal denne sammenkobling problematiseres.Antropologer arbejder med den grundpræmis, at felten ikke er statisk, men konstrueres, med feltarbejderensom me<strong>dk</strong>onstruktør 8 . Det betyder, at antropologen/undersøgeren altid påvirker og bliver påvirket af det felt,der undersøges. Stringent brug af antropologiske metoder og gennemsigtighed i analyse er metoder til atsikre en udsigelseskraft på baggrund af de indsamlede data fra <strong>Grib</strong> Hverdagen indsatsen.Denne <strong>slutevaluering</strong> er dannet på baggrund af en blanding af kvalitative og kvantitative data. Web baseredespørgeskemaer er anvendt til gruppen af koordinerende teamledere for at få anonymiserede data blandt andeti forhold til projektteamets rolle i projektet.DatagrundlagHerunder en skematisk oversigt over metoder brugt i evaluering af <strong>Grib</strong> Hverdagen 9 . 2011 er data fra midtvejsevalueringen,2012 er data indsamlet til <strong>slutevaluering</strong> 10 .8F.eks. Roepstorff , A. (2004) Vidensstilistik. Fem bud på en praktisk vidensantropologi. I: Viden om verden.(red. Kirsten Hastrup).København: Hans Reitzels Forlag.9 Alle fokusgruppeinterviews er optaget på bånd og herefter transkriberet, omtrent 1/3 af interviews med borgere er optagetog herefter transkriberet. Studentermedhjælper, Lauge Noe, har transkriberet fokusgruppeinterviews fra 2012.10 Shadowing (Czarniawska, B. (2007): Shadowing and Other Techniques for Doing Fieldwork in Modern Societies. Malmö:Liber) er en etnografisk metode, hvor antropologen følger en person i alle personens gøremål for at forstå logik og sammenhængi handlinger, som ofte tages for givet af personen/informanten. Her bruges det til at følge sagen/processen i alledets faser og med alle sagens medvirkende aktører. Metoden åbner op for at se <strong>Grib</strong> Hverdagen fra en anden vinkel end deter muligt i interviews og fokusgruppeinterviews ved at følge sammenhænge og overgange.11
- Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63:
Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65:
orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67:
At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69:
Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71:
og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73:
• Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75:
et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77:
lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79:
pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81:
Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85:
Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86:
Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90:
ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92:
3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94:
I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96:
COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98:
Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100:
Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102:
Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt