Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1 <strong>Grib</strong> Hverdagen fra et borgerperspektivI rehabiliteringsdefinitionen fremhæves det, at borger er en vigtig aktør i indsatsen. Borger har en stemme,og forventes at samarbejde med fagfolk for at nå det opstillede mål.Som vigtige aktører har de derfor også en stemme ind i denne evaluering. Der er i alt blevet foretaget 15 interviewsmed borgere i <strong>Grib</strong> Hverdagen og 4 med pårørende 36 . Borgerne er blevet bedt om at fortælle omderes forløb fra funktionsfald til den stund, hvor interviewet foregår. De er blevet bedt om at fortælle, hvadder er vigtigt for dem i <strong>hverdagen</strong> og hvordan de har oplevet at være med i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Ellers har detværet en åben agenda, hvor borgeren har styret fortællingens gang. Pårørende er blevet bedt om at forholdesig til at være pårørende i en <strong>Grib</strong> Hverdagen indsats.Nedenstående er uddrag af generaliserbare pointer fra interviews med borgere og pårørende.BorgerudsagnMarie i 80’erne”Jeg vil bare klare mig selv!”Emma i 70’erneEmma ringede til kommunen for at få hjælp efter en blodprop i benet. Hun kan ikke helt huske forløbet, ogstopper ofte op i fortællingen. ”Der kom en og snakkede med mig, men jeg kan ikke helt huske det -og jegblev forvirret, da du snakkede om <strong>Grib</strong> Hverdagen – hvad er det for noget?”Emma husker, at den træning hun fik var god. Efter et stykke tid blev hun tilbudt at træne på lokalcentret:”Det var søde mennesker, dygtige, og jeg blev gode venner med de andre der be<strong>nyt</strong>ter centret. Det var alletidersat komme ud – men det er som om alle broer nu bliver lukket omkring mig. Jeg er blevet en smuleglemsom, så det er svært at spille bridge”. Emma bliver grådlabil, og fortæller, at hun gerne vil mere ud. ”Nutræner jeg herhjemme, har øvelser som jeg gør. Måske jeg skal starte til træning igen på lokalcentret. Jeg fikogså hjemmehjælp hver 14 dag til støvsugning og gulvvask resten gjorde jeg selv, men det fandt man ud afikke var nødvendigt. Min datter hjælper mig nu, jeg får ikke hjælp mere. Jeg synes, det ville være godt med1/2 time 2 gange om måneden. Jeg havde håbet på, at kommunen ville gøre det, men det kan man vel godt36Alle interviews med borgere blev indledt med en forklaring på formål med interview (<strong>Grib</strong> Hverdagen er <strong>nyt</strong> tiltag, vi vilgerne blive klogere på, hvad borgere synes om det – både det gode og hvis der har været noget negativt.). Jeg har præsenteretmig som projektleder, nysgerrig for at høre mere fra ve<strong>dk</strong>ommende. Jeg har pointeret, at jeg ikke har indflydelse på deydelser, der er givet, og naturligvis, at citater og gengivelser fra interviews anonymiseres. I enkelte interviews og hos enkelteborgere på dag-aftenvagter, har borgere tydeligvis positioneret sig ift. min rolle som projektleder, og derved en del af”systemet”. F.eks ved at trække en pointe helt frem i forhold til hvor svært det er at få hjælp, eller om det mon alligevel ermuligt for mig at sikre at de får den kørestol. Denne positionering har været en præmis, som det i de konkrete situationerhar været nødvendig at forholde sig til og italesætte, for at sætte en klar ramme.52
tage op igen”. Da jeg går, siger hun ”Tror du ikke godt, de vil give mig hjælp hvis jeg ringer igen?”Jens i 80’erneBrækkede lårbenet, han fik besøg af visitator både på hospitalet og hjemme. ”Projekt <strong>Grib</strong> Hverdagen – detblev ikke tydeligt for mig andet end noget, I foretager for at forbedre rehabiliteringen. Men jeg har hele tidenfølt, at der bliver fulgt op – og så er de søde og rare alle sammen”. Han fortæller, der kom en ergoterapeut,”hun lavede mange forskellige julelege-jeg skulle samle clips fra bordet i en skål, og der var en bold, hvorman trykker luft fra den ene ende til den anden. Det er begyndt at blive bedre. Jeg går selv rundt nu, der komen hjemmetræner og trænede gågang med mig. Nu kan jeg selv gå rundt om huset. Da fysioterapeuten komforleden, gik vi en tur ned ad vejen med rollator, vejret var så godt”.Jens fortæller, at han har haft forskellige mål:1. kunne gå med rollator (”det kan jeg nu”) 2. selv stå ud afsengen (”det er også lykkedes”) 3. bevæge mig rundt i huset uden rollator (”så langt er jeg ikke endnu”) 4.kunne komme op og bruge motionscyklen (”sidste gang fysioterapeuten var der, lykkedes det. Det var jegforbavset over – jeg synes den så så høj ud. Det er godt fysioterapeuten kommer, så tager jeg mig sammen”).Jens sad og sov i stolen, da jeg kom. Han hørte mig ikke, så jeg bankede på og gik en tur rundt om huset,før jeg gik ind. Det havde en nabo set, så hun kom ind under interviewet for lige at tjekke at alt var ok. ”Vikigger jo til Jens engang imellem”, sagde hun. Da hun var gået, udtrykte Jens sin taknemmelighed over naboensomsorg, han fortalte at det var svært at være alene efter konens død for 1 års tid siden. Tårerne begynderat trille ned af kinderne. Han fortæller, han har børn og børnebørn, men det er konen, han savner. Vitaler lidt om det at miste og lidt om familien og om planterne i haven. Vi kommer ind på de mange forskellige,der kommer i huset fra kommunen ”jo, de er jo forskellige, men alle sammen meget søde og rare. Men manføler sig mere tryg, når de ved hvad de skal og hvor tingene er, så de ikke skal have alt at vide. Jeg sætterpris på, det ikke er de helt nye; det er rart når de kan finde ud af at koge havregryn, der er nogen der er bedretil det end andre.”Otto i 80’erne med hustru DorisHaft hjerneblødning. Hilser mig med et ”Du er så nr. 50 der kommer.” Otto starter med at fortælle om forløbet,men går i stå og er grådlabil. Doris svarer for ham – ”jeg klarer toiletbesøg og at få ham op, men de dage,hvor han er meget langt nede, så kan jeg ikke”. Otto: ”det er en barsk nedtur for Doris, hendes dagligdager helt ….”Doris: ”Man er bundet, sådan er det, det har vi talt om. Så længe jeg kan, gør jeg det. Man er lukket inde. Nuer Otto stoppet på Neurocentret, så skal han på kursus; så nu har jeg de tre timer, det er dejligt….Lonekommer her mest fast. Hun er også god ved mig, siger pas nu på dig selv. Der er meget omsorg, det er deflinke til”.Der ligger megen information i ovenstående citater fra ældre borgere i <strong>Grib</strong> Hverdagen:Motivation. Ordene hverdagsrehabilitering og motivation hænger uløseligt sammen. Marie’s udsagn om athun bare vil klare sig selv er gældende for hovedparten af informanterne. Men det er tydeligt, at viljestyrken53
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt