Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

tage op igen”. Da jeg går, siger hun ”Tror du ikke godt, de vil give mig hjælp hvis jeg ringer igen?”Jens i 80’erneBrækkede lårbenet, han fik besøg af visitator både på hospitalet og hjemme. ”Projekt Grib Hverdagen – detblev ikke tydeligt for mig andet end noget, I foretager for at forbedre rehabiliteringen. Men jeg har hele tidenfølt, at der bliver fulgt op – og så er de søde og rare alle sammen”. Han fortæller, der kom en ergoterapeut,”hun lavede mange forskellige julelege-jeg skulle samle clips fra bordet i en skål, og der var en bold, hvorman trykker luft fra den ene ende til den anden. Det er begyndt at blive bedre. Jeg går selv rundt nu, der komen hjemmetræner og trænede gågang med mig. Nu kan jeg selv gå rundt om huset. Da fysioterapeuten komforleden, gik vi en tur ned ad vejen med rollator, vejret var så godt”.Jens fortæller, at han har haft forskellige mål:1. kunne gå med rollator (”det kan jeg nu”) 2. selv stå ud afsengen (”det er også lykkedes”) 3. bevæge mig rundt i huset uden rollator (”så langt er jeg ikke endnu”) 4.kunne komme op og bruge motionscyklen (”sidste gang fysioterapeuten var der, lykkedes det. Det var jegforbavset over – jeg synes den så så høj ud. Det er godt fysioterapeuten kommer, så tager jeg mig sammen”).Jens sad og sov i stolen, da jeg kom. Han hørte mig ikke, så jeg bankede på og gik en tur rundt om huset,før jeg gik ind. Det havde en nabo set, så hun kom ind under interviewet for lige at tjekke at alt var ok. ”Vikigger jo til Jens engang imellem”, sagde hun. Da hun var gået, udtrykte Jens sin taknemmelighed over naboensomsorg, han fortalte at det var svært at være alene efter konens død for 1 års tid siden. Tårerne begynderat trille ned af kinderne. Han fortæller, han har børn og børnebørn, men det er konen, han savner. Vitaler lidt om det at miste og lidt om familien og om planterne i haven. Vi kommer ind på de mange forskellige,der kommer i huset fra kommunen ”jo, de er jo forskellige, men alle sammen meget søde og rare. Men manføler sig mere tryg, når de ved hvad de skal og hvor tingene er, så de ikke skal have alt at vide. Jeg sætterpris på, det ikke er de helt nye; det er rart når de kan finde ud af at koge havregryn, der er nogen der er bedretil det end andre.”Otto i 80’erne med hustru DorisHaft hjerneblødning. Hilser mig med et ”Du er så nr. 50 der kommer.” Otto starter med at fortælle om forløbet,men går i stå og er grådlabil. Doris svarer for ham – ”jeg klarer toiletbesøg og at få ham op, men de dage,hvor han er meget langt nede, så kan jeg ikke”. Otto: ”det er en barsk nedtur for Doris, hendes dagligdager helt ….”Doris: ”Man er bundet, sådan er det, det har vi talt om. Så længe jeg kan, gør jeg det. Man er lukket inde. Nuer Otto stoppet på Neurocentret, så skal han på kursus; så nu har jeg de tre timer, det er dejligt….Lonekommer her mest fast. Hun er også god ved mig, siger pas nu på dig selv. Der er meget omsorg, det er deflinke til”.Der ligger megen information i ovenstående citater fra ældre borgere i Grib Hverdagen:Motivation. Ordene hverdagsrehabilitering og motivation hænger uløseligt sammen. Marie’s udsagn om athun bare vil klare sig selv er gældende for hovedparten af informanterne. Men det er tydeligt, at viljestyrken53