Sammenligning 2011 og 2012Når man holder de to procespile op mod hinanden, er der ganske mange sammenfald:Det positive, solstrålerne:Ø tværfagligheden, der kendetegner <strong>Grib</strong> Hverdagen, topper listenØ mere selvhjulpne borgere og succeshistorierneØ den rehabiliterende tankegang smitter; både i forhold til ens ”egne” borgere som ikke er i <strong>Grib</strong> Hverdagenog kollegers måde at arbejde på.Ø et blik udefra i form af projektmedarbejderes rolle som proceskonsulenter støtter op om arbejdet i detværfaglige teamsSten på vejen:Ø tidsregistrering og afregning opfattes som en ”tidsrøver”Ø sygeplejen er endnu ikke er fuldt involveret i <strong>Grib</strong> HverdagenØ stadig udfordringer ift. rollefordeling i en borgersagØ dokumentation en udfordring60
Omkring ideer til forbedring af indsatsen, var der i 2011 stor enighed på tværs af byen – der blev peget påbåde konkrete løsninger til lokale udfordringer, men i høj grad også strukturelle løsningsforslag, som skullesættes i værk centralt. Dvs. klarere rammer for projektet og indhold heraf. Modsat i 2012, hvor ideerne varklart lokalt møntet, med undtagelse af følgende ideer:1. Ønske om nye ydelses muligheder i enden af et rehab-forløb ved borgere, som bliver delvist selvhjulpne,men slippes til små ydelser, hvor der ikke er tid nok til at vedligeholde det niveau, man har rehabiliteret til.2. Et behov for at udbrede rehab tanken og uddanne flere til at arbejde rehabiliterende3. Fjerne begrænsninger i målgruppe definitionen, så det nu bliver alle med et rehab potentiale.Derudover er der i 2012 sket en udvikling ift. udfordringer:Flaskehalsproblematikken nævnes som en klar udfordring. Det er særligt terapeuter og visitatorer, der bliverflaskehalse, og da de ofte er nøglepersoner i opstartsfasen af borgerforløb, skaber det forsinkede forløb.Større skepsis i forhold til light forløb – der stilles spørgsmål til, om det er spild af tid at have light som del afhverdagsrehabilitering og til definitionen af light forløb.Der sættes spot på samarbejdsrelationer; hvordan man sikrer den røde tråd og sammenhænge i forløb.Medarbejder anbefalingerResten af dette kapitel zoomes ind på de temaer fra procespil 2012, som medarbejdere i særlig grad harfremhævet som noget der bør bevares, udvikles på eller ændres i den fremtidige model for hverdagsrehabilitering:• målgruppe• light• projektmedarbejderes rolle som proceskonsulenter• tidsregistrering og afregning• redskaber: COPM & BarthelTværfaglighed, den store solstråle, behandles særskilt i kapitlet herefter.Udvidelse af målgruppeDer er projektperioden igennem sket et tydeligt skred i forhold til de tværfaglige teams holdninger til borgere,det kan lade sig gøre at rehabilitere. Således peger data fra <strong>slutevaluering</strong>en på ønsket om en ny målgruppedefinition: alle borgere med rehabiliteringspotentiale, en definition uden eksklusionskriterier.Anbefalingen fra medarbejdere underbygges med eksempler på borgerforløb, hvor det har givet god meningmed et rehabiliteringsforløb – selvom borger var terminalregistreret eller havde en progredierende hjerneskade.Her fra fokusgruppediskussion med 21 borgerkonsulenter maj 2012- ”Jeg synes, kodeordet må være er der et rehabiliteringspotentiale eller er der ikkeog så er det i øvrigt ligegyldigt hvad diagnosen er.”- ”Man kan sige, at hvis de [borgerne] ikke kan samarbejde omkring de mål, der bliver sat, så giver det ingenmening, og der er jo nogen hvor man med det samme kan sige, at det er der ikke”-” Jeg tænker også dem med progredierende lidelser, altså f.eks. hjernetumorer…lad os fastholde hvad61
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt