Samtidig anfører flere terapeuter, at der er et skisma mellem borgers behov og systemets behov: Som her ien snak mellem ergoterapeuter:”Man hører borgers behov – men vi har også systemets behov. Men det er noget, der bagefter skal mixessammen”.”Vi har jo snakket meget om, at vi skal passe på ikke at få systemets behov ind i COPM’en. De skal have lovtil at snakke frit, men bagefter når vi skal finde ud af at lave rehabiliteringsindsatsen. Det er egentlig ikke iCOPM’en”I et andet interview siger en ergoterapeut: ”COPM afdækker kun problematikker, der sker jo en erkendelsesproces,hvor borger er nødt til at prioritere; vi forhandler så målene med borger.”Det er præcis i forhandlingen, at terapeuterne stiller spørgsmålet, hvem der i sidste ende har definitionsrettentil målene for indsatsen. Som en borger sagde ved en COPM scoring: ”I vil vel gerne have, at jeg siger,jeg gerne vil kunne komme til at vaske gulv igen, når jeg er med i <strong>Grib</strong> Hverdagen. Men det interesserer migikke!”Hvis gulvvask er en del af det han beder om hjælp til, er det en del af de faglige mål, som terapeuterne sætterop, og dermed en del af forhandlingen om de endelige mål.Som frontmedarbejdere er det således ofte et dilemma både at være underlagt institutionelle rammer, derafkræver ”typer”, ”sager” og service idealer og samtidig skulle efterleve det sundheds – og socialfaglige (rehab)ideal om ”borgeren i centrum” /borgers ønsker (Järvinen, M & Mik-Meyer,N, 2003) 40 . I dette tilfælde erborger ekspert på sit eget liv ”jeg ved hvad der interesserer mig”, men spørgsmålet er, om det i sidste endeer ”systemet”, i dette tilfælde <strong>Grib</strong> Hverdagen, som har definitionsretten og magten til at bestemme.Det kan være et åbent spørgsmål.I forhold til de kvalitative interviews der er foretaget, har informanterne generelt sagt, at de har følt, at <strong>Grib</strong>Hverdagen personalet tog sig tid til at lytte til deres ønsker og behov. De udtrykker med andre ord, at de harhaft retten til at definere sig selv og være med-konstruktør på eget liv. Omvendt viser uddragene fra hhv. Boletteog Poul (se s. 54,55), at de begge (udenfor <strong>Grib</strong> Hverdagen) har oplevet at være koblet fra, ikke haveforståelse for hvordan tingene hang sammen og derved ikke haft mulighed for at definere sig selv og ellervære me<strong>dk</strong>onstruktør på eget forløb.Gennem alle nuanceringerne af anvendeligheden, plusser og minusser ift. COPM, peger medarbejdere genereltpå det som et godt redskab at bruge i rehabiliteringsforløb.40Järvinen, M &Mik-Meyer,N, eds. (2003): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København.66
Projektmedarbejdere som proceskonsulenterBåde i 2011 og i 2012 fremhæves den funktion, som to projektmedarbejdere har haft som forandringsagenter,eller proceskonsulenter, ansat til at gennemføre et paradigmeskifte i praksis. Dvs. understøtte forståelsenfor og forankringen af grundideen i <strong>Grib</strong> Hverdagen, konkret ved at deltage i tværfaglige teammøder i alleteams og være teams behjælpelig i opbygningen af det lokale <strong>Grib</strong> Hverdagen. Både på medarbejder ogpå ledelses niveau. Tilbagemeldinger gennem projektperioden har vist, at denne konstruktion virker efterhensigten, endog med betydelig succes. Dog har to koordinerede teamledere ønsket, at projektmedarbejdernedeltog mere i teammøder, og en enkelt har nævnt, at ikke alle medarbejdere modtog den meget direktesparring lige vel.Da funktionen kan have interesse i MSO internt som en mulig model i andre sammenhænge og andre kommunaleindsatser har vist interesse for funktionen, er dette uddybet herunder.Begreberne horisontal og vertikal kan be<strong>nyt</strong>tes som analytisk ramme for at kigge på denne funktion.Med horisontalt menes udviklingen i rollen som proceskonsulent, som samtidig afspejler udviklingen i teams.Med vertikalt menes de forskellige lag af konkrete indsatser/opgaver.Horisontalt. Projektmedarbejdere blev ansat hhv. 1/8, 1/10 2010. Der er ingen præcis definition af, hvordande skal understøtte teams. Fra 2010 – sommer 2012 tilk<strong>nyt</strong>tes projektmedarbejdere <strong>Grib</strong> Hverdagen teams,de deltager i ugentlige tværfaglige møder. Efterhånden som der etableres flere og flere teams, differentiererprojektmedarbejderne i forhold til deltagelse i tværfaglige møder, med fokus på nyetablerede teams og teams,med behov for processtøtte. I forbindelse med organisationsændring ved årsskiftet 2011/2012, skerenkelte omrokeringer i teamopdelingen hos projektmedarbejderne. De stopper i projektet hhv. 1/6, 1/8 2012.Perioden igennem er der sket en udvikling i forhold til, at projektmedarbejderne inviteres mere ind ift. sparringpå ledelsesmæssige og udviklingsmæssige aspekter.Vertikalt. Følgende er eksempler på, hvordan projektmedarbejdernes arbejde har en spændvidde fra ledelsesmæssigsparring til idéudvikling for det enkelte team og helt lavpraktiske opgaver:• Evaluerer og drøfter lokale indsatser med teamledere og direktioner• Bindeled mellem det centrale og de lokale niveau af MSO• Videndeler mellem teams• Oversætter projekttankerne til konkret hverdag• Perspektiverer drøftelser om tværfaglighed• Stiller konkrete spørgsmål til praksis i teams, til borgersager• Introducerer nye borgerkonsulenter• Intro til aftenvagter om <strong>Grib</strong> Hverdagen• Anviser hvordan ydelser skal ”klippes” i disponeringRollen var ikke fast defineret ved projektstart, men er snarere blevet tilpasset hen ad vejen.På det vertikale niveau ses, at projektmedarbejderne haft en faglig faciliterende funktion, med både et udefra67
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118: En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt