og oppefra blik. De har bevæget sig mellem <strong>Grib</strong> Hverdagen teams, mellem det centrale niveau (administrationeni MSO) og det lokale, har deltaget i møder med direktionerne og siddet sammen med disponenter forat forklare, hvordan man ”klipper ydelser”. På den måde har funktionen udviklet sig til en også at være en videnbærendefunktion.Projektmedarbejdere taler selv om, at de ”drejer på de små hjul” 41 :- [Det er et] situeret læringsperspektiv, der er inde over ved os som forandringsagenter. Vi er nødt til at sepå, hvad hver enkelt situation kalder på; hvad bøvler de med lige nu, vi øver os meget i at fokusere på borgersag,og ikke så meget på det organisatoriske og det relationelle, for så spiller det bedre.- Det, jeg oplever, jeg laver i <strong>hverdagen</strong>, når jeg er ude i de tværfaglige teams, handler dybest set ikke kunom <strong>Grib</strong> Hverdagen, men om hvordan forskellige hjul i vores organisation kører eller ikke kører sammen.…[Det er] små bitte trin til hvert eneste møde; om det handler om at få scoret Barthel i et borgerforløb, vingeden af så vi kommer videre, eller om det handler om at jeg fik en hjemmetræner ansporet til at åbne mundeni større forsamling, eller turde sige til en koordinerende leder ”ved du hvad, det er faktisk din opgave, vi hararbejdet med det i 11/2 år”. Bare for at sige, at jeg synes, der er rigtig mange dimensionerI interviews i forbindelse med <strong>slutevaluering</strong>en er medarbejdere blevet bedt om at forholde sig til den rolle,projektmedarbejderen har haft. Herunder overskrifter:”Stiller de frække spørgsmål – er ikke fedtet ind i sagen”Såvel blandt koordinerende teamledere og i fokusgruppe er det gået igen, at projektmedarbejderne stiller ”defrække og udfordrende spørgsmål der gør, at man kommer til at reflektere over tingene”.Det fremhæves, at det er godt, at projektmedarbejderen ikke er involveret direkte i borgerforløbet, og derforkunnet stille de skarpe spørgsmål uden hensyn til eventuelle interessekonflikter i teamet og med mulighedfor at ”være endnu mere objektiv ift. borgerforløbene”.Fastholder fokus for projektetHar stillet skarpt på den tværfaglige opgave, givet hurtige, konkrete svar, nye tiltag og justeringer i projekteter blevet implementeret hele tiden, ”sikrer at vi arbejder i den rigtig retning”.Giver faglige inputForslag til evt. handlinger i forhold til mål, konkrete input i forløbene, fokus på rammerne for mødetDet går igen på tværs af byen, at medarbejdere og teamledere ønsker en videreførelse og videre udvikling afdenne rolle. Det kan således konstateres, at i en stor forandringsproces som indførsel af hverdagsrehabiliteringi <strong>Aarhus</strong> Kommune, har konstruktionen med medarbejdere, som kan ”oversætte” og konkretisere projektidéog forbinde det lokale med det centrale niveau været en vigtig understøttende funktion.41Følgende er citater fra et møde med fokus på projektmedarbejdernes funktion med ledetrådsagenter i MSO, forår 2012.68
Tidsregistrering og afregning – en tidsrøverYdelsesmodulerne sikrer, at hvert forløb kan målrettes og skræddersyes den enkelte borger. Men tidsregistreringenog opgaven med at sikre, at pengene ryger i de rigtige kasser, har gennem hele projektperiodenværet besværlig og tidskrævende for alle teams. For at afhjælpe besværet er der fra økonomiafdelingen blevetlavet et særligt system i LIS (ledelses informations systemet), hvor det er muligt at trække timer fra defaggrupper, der disponerer (terapeuter disponerer ikke). Kun ganske få synes dog at have brugt systemet,på trods af præsentation af systemet og tilbud om yderligere introduktion. Flere nævnte, at det er baseret pådisponering og det ses ikke som valide tal; at LIS systemet kræver adgang, som ganske vist er muligt at få,men kun få havde denne adgang.Tidsregistreringen foregår derfor via excelark, hvor hver enkelt medarbejder oplyser antal minutter brugt vedden enkelte borger. Private leverandører registrerer i testperioden på samme vis, men oplever, nøjagtig somde kommunale leverandører, at det er alt for tidskrævende. Enkelte områder har forsøgt sig med en fordelingsnøglebaseret på foreløbige erfaringer. Følgende udpluk af citater fra spørgeskemaundersøgelse fra koordinerendeledere i <strong>Grib</strong> Hverdagen viser, at afregning og tidsregistrering fortsat er en vanskelig opgave. Desvarer på spørgsmålet ”hvad har det vanskeligste været i <strong>Grib</strong> Hverdagen?””Tidsforbruget, koordinering og kontinuitet””Økonomistyringen””Modulerne - fordeling af midler. Omfattende tidsrøver”.”Afregningsformen er noget af det mest komplicerede, uoverskuelige, med stor risiko for at noget går galt”.”Det tunge administrative arbejde med søgning af nye moduler, især aften moduler( alt for små)””Time og modulregnskab. Det har været det virkelige helvede. Ressourcekrævende ud over alle grænser.Det duer bare ikke”.”Timeregnskabet - en kæmpe opgave og en opgave jeg synes har været helt urimelig at lægge på os teamledere.Samtidig synes jeg det er utroligt i disse edb tider, at et smartere system ikke har kunne laves”.”Timeregnskabet og modulerne. Jeg kan ikke som teamleder være med mere, såfremt dette ikke ændres”.Det har været nødvendigt at bibeholde modulerne i projektperioden for at kunne følge økonomien i <strong>Grib</strong>Hverdagen. En arbejdsgruppe 42 har mødtes flere gange siden 2011 for at finde løsninger på de administrativeproblemer, men uden held. Ydelsesmodulerne sikrer, at forløb kan skræddersyes, men er til gengæld såtidskrævende at administrere, at der ikke er tvivl om, dette afregningssystem bør ændres til noget letterehåndterbart efter projektperioden.OpsummeringDette kapitel har omhandlet nogle af de temaer, som medarbejdere har fremhævet som noget, der bør bevares,udvikles på eller ændres i den fremtidige model for hverdagsrehabilitering:• Målgruppe bør ændres til at være alle borgere med rehabiliteringspotentiale42Med repræsentanter fra økonomiafdelingen, Plan & Analyse afdelingen, projektleder og rehabiliteringschef.69
- Page 1 and 2:
Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4:
IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6:
BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8:
HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10:
Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12:
Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13:
En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17:
1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19:
umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100: Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102: Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104: Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106: Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108: Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110: udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112: ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114: med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116: Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118: En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120: Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt