at det ikke er alle, der bruger tid med, at hun selv skal tage strømperne på? Jeg kan godt føle mig lidt alenenogle gange, som hende den hårde, der vil have dem til at klare det selv. Det er ikke alle mine kolleger, derhar samme indstilling. Jeg er spændt på, hvad der sker når det nu skal bredes ud til sommer. Altså, jeg trorbare der er nogen, der har mere rehab blik end andre. Og for at være helt ærlig, tror jeg ikke, det er alle minekolleger, som har lyst til at være med i <strong>Grib</strong> Hverdagen. F.eks så er det heller ikke alle, der har ideer til atprøve noget forskelligt. Hvis den der støttestrømpe nu ikke fungerer, så prøver de måske med en enkelt ting,og giver så op, mens jeg måske har lidt flere redskaber i posen flere ideer til at arbejde rehabiliterende”.Dette lille uddrag fra tre dagvagter i forskellige områder viser flere generelle aspekter ved at arbejde i hjemmeplejen,men også enkelte typiske aspekter for det at arbejde i <strong>Grib</strong> Hverdagen:Omstillingsparathed. Borgere er meget forskellige; det kræver en omstillingsparathed at komme i så mangeforskellige hjem, til så mange forskellige borgere. Samtidig er også medarbejdere forskellige, og oftekommer der mange forskellige medarbejdere, hvilket ligeledes kræver omstillingsparathed fra borgers side.Flere steder mødes man med ”nå er det dig der kommer i dag”.Etniske ældre. Nogle etniske ældre borgere kan intet eller kun lidt dansk, hvilket giver kommunikative udfordringer.Der synes ikke umiddelbart blandt medarbejdere at være klarhed over regler ift. tolkning.Skisma i <strong>hverdagen</strong>. Diskussionen fra morgenstunden omkring borgeren med misbrug er et tydeligt eksempelpå skismaet mellem borgers ret til at bestemme i eget hjem, og hvornår man som medarbejder harpligt til at gøre noget – hvor går grænsen for omsorgssvigt.Fleksibilitet. Sygemeldinger, hændelser ved borger, afløsere er alle aspekter af en hverdag, som gør atplaner ofte laves om. Hverdagen kræver derfor ofte en fleksibilitet af medarbejdere. Kørelister er dagens rettesnor,men de justeres efter behov. Og man hjælper hinanden.Hverdagsrehabilitering lykkes bedst, når alle arbejder i samme retning. Forskellige medarbejdere udøverderes job forskelligt. Når man kommer ved samme borger, kan dette give anledning til diskussion ellerfrustration. Eksemplet med Sanne og støttestrømpen illustrerer en gængs problematik, som den opleves afflere hjemmetrænere, nemlig at deres kolleger, som ikke arbejder i rehab gør tingene for borger og ikke med- eller i hvert fald giver op for hurtigt.Skubbe, presse, forhandle. Det med at ”skubbe til”, presse og forhandle med borger indgår som en fastbestanddel af jobbet som hjemmetræner.46
Scener fra aftenvagt<strong>Grib</strong> Hverdagen dækker alle døgnets 24 timer. Hvor det giver mening, foretages der rehabilitering ud over kl.7-15. Men selvom aftenvagter kommer til mange af de samme borgere, som dagsvagter kommer til, er aftenvagtvæsens forskellig fra dagvagt: der er lange kørelister med korte besøg, borgerne er mere trætte endom dagen – nogen er mere berusede om aftenen end om dagen.Her er et lille uddrag af scener fra aftenvagter:Jeg møder ind kl. 15.30 en mørk snevejrseftermiddag. Der er to syge og kun vikardækning for én. Der ytreslidt utilfredshed med kørelisterne, som er lavet en del om. Der er mellem 23-27 besøg på kørelisterne. Snakkengår om borgere: ”Kender du hende? Der står noget med uristomi – hvad er det og hvad skal jeg gøre?”.Aftensygeplejersken giver råd. Det aftales indbyrdes at bytte enkelte besøg, så ruterne passer bedre og mødesved andre, hvor der er behov for to medarbejdere. Jeg skal gå med afløseren, Samira, som har 23 besøgpå kørelisten. Bevæbnet med et kæmpe nøglebundt, så vi kan låse os ind ved borgerne, spritflaske, blåplastic overtræksfutter, køreliste og en kuglepen drager vi af sted på gåben. Der er to <strong>Grib</strong> Hverdagen borgerepå turen, ved begge står der ”støttestrømper” på køresedlen, samt REHAB, og ved den ene står der desuden”toiletbesøg, smøre ben”.Efter at 7 besøg er krydset af på listen, tænker jeg, at vi da holder planen meget godt, og undrer mig over, viskal gå så hurtigt. Men ved 8. besøg, er borger en kende forvirret og vældig utilfreds med, at der kommer enafløser. ”Dig kender jeg da ikke”, siger hun til Samira. ”Eller var det dig der gav mig alt for varm mad forleden?”Jeg lægger mærke til, at det er nødvendigt at spørge borger om en del ting – hvor er redskaber, hvilkenslags the, plejer du at få mv. Borger er synligt irritabel, og vi ender med at være der noget længere endforventet. Så ringer en kollega efter hjælp ved en syg borger, og tidsplanen skrider. Samira kigger på mig ogsiger: ”det er meget bedre for borgerne, når vi har faste ruter og borgeren kender én – og vi kender til, hvadder skal laves ved dem”.10. besøg er en tidligere stofmisbruger, som blandt andet skal have hjælp til at smøre den kløende krop. Dersidder et par venner og ryger og drikker øl i lejligheden. Der er ikke særlig rent og ingen sted at smide jakkenandet end gulvet; vennerne har fået en del indenbords, og kommer med et par friske bemærkninger.Vi er nu ret forsinkede; det der i starten så ud som god tid er blevet til knap tid. Jeg lægger mærke til, at detder foregår ved rehab borgerne, ikke syntes at være anderledes end ved andre borgere.I den hurtige aftenpause med de andre aftenvagter, spørger jeg hvor meget de kender til <strong>Grib</strong> Hverdagen.De kender det som ”rehab”, og siger ”det er dem vi skal træne mere, så de klarer det selv”.Efter pausen tager jeg med en anden aftenvagt. På nær en borger, er det hans ”faste” borgere, og det mærkestydeligt i besøgene; der er en rutine og en småsnak, som tydeligvis tages op fra aftenen før/besøget før.Vi kommer blandt andet ved en dement mand, hvor tv tændes og fodbold toner frem på skærmen. Aftenvagtensiger: ”Han er godt nok dement, men jeg putter fodbold på og vi får en mandesnak om det. Det er merehverdagsagtigt på den måde”.47
- Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
- Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
- Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
- Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
- Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
- Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
- Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
- Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
- Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
- Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
- Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
- Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
- Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
- Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
- Page 30 and 31: Kommune har skullet spare, og der h
- Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
- Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
- Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
- Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
- Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
- Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
- Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
- Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
- Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
- Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
- Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
- Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
- Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
- Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
- Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
- Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
- Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
- Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
- Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
- Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
- Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
- Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
- Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
- Page 80 and 81: Privat leverandører: Private lever
- Page 84 and 85: Overordnede pointer:Generel oplevel
- Page 86: Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
- Page 89 and 90: ved ikke hvem der er fast person fo
- Page 91 and 92: 3.4 Resultater - virkning og sundhe
- Page 93 and 94: I perioden 1. september 2010 til og
- Page 95 and 96: COPM og BarthelBliver borgeres funk
- Page 97 and 98: Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
- Page 99 and 100:
Grib Hverdagen har haft en positiv
- Page 101 and 102:
Vurdering af virkning i den sundhed
- Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
- Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
- Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
- Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
- Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
- Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
- Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
- Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
- Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
- Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
- Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
- Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
- Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
- Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
- Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
- Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
- Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
- Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
- Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt