Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Kommune har skullet spare, og der har været fyringer blandt MSO personalet. Der har været kritiske røsterom, at når flere bliver selvhjulpne i Grib Hverdagen, kan det betyde job nedskæringer. Samtidig har fleremedarbejdere i Grib Hverdagen fortalt, at deres kolleger har haft svært ved at forstå, hvordan de kunne få såmeget tid ved borgere; særligt, hvis der er personaleknaphed. Det har været en typisk bemærkning vedintroduktionsdage, at ”det er for dårligt, at den ekstra tid, der gives til Grib Hverdagen borgere, går fra de andreborgere”. Modstanden har flere steder været så udtalt - også blandt teamledere, at projektmedarbejdereet halvt år inde i projektet tilbød at lave oplysning om Grib Hverdagen til medarbejdere, som ikke arbejder direktemed projektet, for på den måde at italesætte modstanden og drøfte den, samt fortælle om grundideenbag projektet.Internt i MSO, var der i opstarten af projektet en tydelig markering af centralt/lokalt råderum. Flere områdecheferog ledere af sundhedsklinikker 29 understregede til møder, at det var nødvendigt med et stort lokalt råderumog knap så stram central styring. Projektteamet definerede i starten det lokale og det centrale råderum,men over tid, ændredes dette markant, idet ledelsesniveauerne (områdechefer, ledere af plejen/sundhedsklinik,teamledere) udtrykte behov for mere centrale beslutninger og udmeldinger i forhold tilaspekter, som ellers var definerede som hørende til det lokale råderum.Rent politisk, har Sundhed- og Omsorgsudvalget under Aarhus Byråd bakket op om projektet ved at afsætte10 millioner til hverdagsrehabilitering årligt frem til 2012 ved budgetforlig i 2008.Sundhed- og Omsorgsudvalget er løbende blevet orienteret omkring projektet. Mens udvalget bakker op omprojektet som helhed, har et enkelt medlem henvendt sig flere gange for at høre til de økonomiske gevinster,med en forventning om, at tallene fra Fredericias projekt kan ganges op til Aarhus størrelse. Det kan det ikke.Da der ikke er lavet en baseline før projektstart, og det blev valgt at opstarte projektet over hele byen, erdet ikke muligt at lave en før og efter måling. Desuden tillader designet ikke at lave en kontrolgruppe.Rådmand for Sundhed og Omsorg har understøttet projektet og vist interesse, blandt andet ved at følge GribHverdagen medarbejdere på arbejde en dag, samt fortælle om projektet til såvel møder som presse.OpsummeringGrib Hverdagen er et tværdisciplinært projekt, som arbejder på tværs af: fag, afdelinger og søjler i Sundhedog Omsorg, BUM model, magistrater, region og kommune. Der er derfor mange små hjul, der skal drejes, forat det lykkes; mange medarbejdere både i tværfaglige teams og på forvaltningsniveau skal tænke nyt. Detsamme skal ledere og borgere.En forandringsproces som Grib Hverdagens tager tid og er afhængig af den kontekst, projektet igangsættesog udvikles i. For en succesfuld forandringsproces er det vigtigt at fokusere på oversættelsen fra idé til konkretiseringi virkeligheden og arbejde aktivt med såvel de drivkræfter som den modstand, der kan være.29Sundhedsklinik skiftede pr. 1/1 2012 navn til Sundhedsenhed28
2.2 Organisering, målgruppe, § og ydelserI dette kapitel præsenteres rammerne omkring projektet. Kapitlet er opdelt i to afsnit. Det første afsnit tagerafsæt i organisationsdiagram med forklaring til hver del. Det andet afsnit tager afsæt i de ydre rammer: lovmæssigerammer, ydelsesrammer og rammer for eller opbygning af selve indsatsen.1. afsnitProjektorganisering og målgruppeAarhus Kommune har 315.000 indbyggere. Magistraten for Sundhed og Omsorg er opdelt i 9 områder, medhver sin sundhedsenhed og hjemmepleje del. I 2011 modtog omkring 9000 borgere pleje/praktisk hjælp.29
Page 1 and 2: Grib HverdagenslutevalueringHverdag
Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseForord .........
Page 5 and 6: BilagBilag 1. Ønskelige data for h
Page 7 and 8: HovedpointerGrib Hverdagen har vær
Page 9 and 10: Indledning Grib Hverdagen slutevalu
Page 11 and 12: Guidende spørgsmålI projektbeskri
Page 13: En kvalitativ analyse muliggør en
Page 16 and 17: 1.2 Begrebsdefinition og teoretisk
Page 18 and 19: umiddelbare, levede erfaringer” 1
Page 20 and 21: ed” med retten til at definere si
Page 22 and 23: som herefter skulle implementeres.
Page 24 and 25: Der har i projektperiode desuden v
Page 26 and 27: MesoniveauI kommunen er der behov f
Page 28 and 29: En stor del oversættelsesarbejde h
Page 32 and 33: Borgermålgruppe pr. juni 2012I pro
Page 34 and 35: Figur 11 viser de 8 hyppigste lande
Page 36 and 37: Koordinerende ledereHvert team har
Page 38 and 39: ende funktionsniveau og hvorvidt bo
Page 40 and 41: OpsummeringModellerne for hverdagsr
Page 42 and 43: 2.3 Selve indsatsenHvad er hverdags
Page 44 and 45: værk og om hun selv lavede mad, ha
Page 46 and 47: Scener fra dagvagtEn frostklar mand
Page 48 and 49: at det ikke er alle, der bruger tid
Page 50 and 51: I en anden aftenvagt en måned efte
Page 52 and 53: Overordnet for scenerne:Pårørende
Page 54 and 55: Del 3 - Evaluerende perspektiver3.1
Page 56 and 57: og motivationen forefindes i forske
Page 58 and 59: der var, vil jeg kalde for inkompet
Page 60 and 61: 3.2 Solstråler, sten på vejen, l
Page 62 and 63: Sammenligning 2011 og 2012Når man
Page 64 and 65: orgere kan. Det er jo også rehabil
Page 66 and 67: At arbejde med mål - Barthel og CO
Page 68 and 69: Samtidig anfører flere terapeuter,
Page 70 and 71: og oppefra blik. De har bevæget si
Page 72 and 73: • Light: det er ikke rehabiliteri
Page 74 and 75: et integreret samarbejde mellem for
Page 76 and 77: lemer dernede, og så må vi sætte
Page 78 and 79: pir/tavle, eller en brainstorm med
Page 80 and 81:
Privat leverandører: Private lever
Page 84 and 85:
Overordnede pointer:Generel oplevel
Page 86:
Daglig kontaktpersonEr hjemmetræne
Page 89 and 90:
ved ikke hvem der er fast person fo
Page 91 and 92:
3.4 Resultater - virkning og sundhe
Page 93 and 94:
I perioden 1. september 2010 til og
Page 95 and 96:
COPM og BarthelBliver borgeres funk
Page 97 and 98:
Figur 26. COPM: Point rykket i Grib
Page 99 and 100:
Grib Hverdagen har haft en positiv
Page 101 and 102:
Vurdering af virkning i den sundhed
Page 103 and 104:
Projektomkostninger opgøres på ba
Page 105 and 106:
Udviklingen i Aarhus Kommunes udgif
Page 107 and 108:
Figur 36. Gennemsnitlig udgift pr.
Page 109 and 110:
udgifter på fritvalgsområdet ogs
Page 111 and 112:
ehabilitering som minder om den org
Page 113 and 114:
med audits og andre former for syst
Page 115 and 116:
Anbefalinger og opmærksomhedspunkt
Page 117 and 118:
En forholdsvist fast skare medarbej
Page 119 and 120:
Det anbefales, at kompetenceudvikli
Page 121 and 122:
et i driften af Grib Hverdagen. For
Page 123 and 124:
ØkonomiTID nok. Det lader sig ikke
Page 125 and 126:
onsniveauPlejeplanForhandling af bo
Page 127 and 128:
Bilag 3Liste over medlemmer af kval
Page 129 and 130:
Bilag 5Borgere med alkoholmisbrugI
Page 131 and 132:
- Og de ved de kan dø af det, så
Page 133 and 134:
Hjemmetræner med assistent baggrun
Page 135 and 136:
På et netværksmøde juni 2012 med
Page 137 and 138:
Bilag 8 Poster til Fysioterapeuters
Page 139 and 140:
Statistisk analyseAlle data anvendt
show all

Grib hverdagen - slutevaluering (pdf, nyt vindue) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?