funktionen Lz i konkav nyttefunktion.x a da en spredning af risiko altid er en fordel for enhver risikoavers agent med enKims resultat ændrer ikke på Holmströms påstand, men uddyber betingelserne for hvilkeinformationsvariable, der skal indgå i den optimale kontrakt mellem virksomheds ejerne og en ansat leder.Holmström informations kriterium siger, at al gratis information skal medtages i den optimale kontrakt, hvisdet indeholder information, der ændrer den optimale risikodeling. Kim (1995) underbygger Holmströmsresultater og viser, at det mest optimale informationssystem, det system der minimerer risikopræmienmest muligt, skal implementeres i den optimale kontrakt. Den reelle forskel på Holmström og Kim er derfor,at Kim kan rangere ikke‐inkluderende informationssystemer, hvorimod Holmström kun kan rangereinkluderende informationssystemer. I begge artikler skaber et informationssystem værdi, hvis det kanskabe en mere optimal risikodeling. De to artikler beviser, og sætter konkrete rammer op for, hvordan Cost‐Benefit princippet fungerer i forhold til informationsvariable i den optimale kontrakt. I artiklerne erinformation gratis, hvis dette ikke var tilfældet ville konklusionen være;Det informationssystem, hvor de økonomiske fordele af systemet, medregnet omkostningerne vedanskaffelse og implementering, er størst, skal anvendes i den optimale kontrakt mellem virksomhedsejerneog en ansat leder.En kontrakt, der implementerer et efficient informationssystem for at skabe øget viden om ledelsenshandlinger, kaldes en Relativ <strong>Performance</strong> <strong>Evaluation</strong> kontrakt. Relativ, fordi hvis al relevant information erimplementeret, er information om konkurrenterne og konjunkturerne også implementeret i kontrakten.Ledelsen aflønnes derfor ikke kun efter absolutte variable, som virksomhedens profit, men efter omvirksomheden har en relativt større profit end konkurrenterne. <strong>Performance</strong>, fordi det hermed er ledelsensreelle performance der måles, og <strong>Evaluation</strong>, fordi aflønning sker efter en evaluering af om ledelsen harklaret det godt eller skidt i forhold til konkurrenterne. På en arbejdsplads vil <strong>Relative</strong> <strong>Performance</strong><strong>Evaluation</strong> typisk være en aflønningsform, hvor medarbejderne aflønnes efter rangering bestemt af enkonkurrencemodel eller lign 5 . På ledelsesniveau vil RPE være aflønning i forhold til et benchmark. Typisk vilbenchmarket være markedsporteføljen eller konkurrenternes resultat, men andre informationsvariable kanforekomme. Jeg vil i specialet kun fokusere på ledelsesniveau. Hvis en ansat leder aflønnes i forhold tilvirksomhedens resultat eller værdi, aflønnes han i forhold til en variabel, han kun i ringe grad kan ydeindflydelse på (Main 1991). Specielt de makroøkonomiske forhold kan være afgørende faktorer for, om envirksomhed har et overskud eller aktierne stiger i værdi. En <strong>Relative</strong> <strong>Performance</strong> <strong>Evaluation</strong> kontrakt, hvorledelsen aflønnes relativt i forhold til konkurrenterne, kan begrænse ledelsens usikkerhed. Hvis andrevirksomheder i branchen bliver ramt af samme makroøkonomiske faktorer vil <strong>Relative</strong> <strong>Performance</strong><strong>Evaluation</strong>, hvor lederen aflønnes efter virksomhedens resultat i relation til konkurrenternes resultater,aflønne ledelsen mere direkte på baggrund af egne actions, fordi støj fra markedet sorteres fra. Denoptimale kontrakt indeholder derfor variable, der sorterer usikkerhed fra, og dermed skaber en mereoptimal risikodeling.5 For en simpel og underholdene introduktion til <strong>Relative</strong> <strong>Performance</strong> <strong>Evaluation</strong>s fordele og ulemper internt på enarbejdsplads kan filmen “Gellgarry Glen Ross” stærkt anbefales.16/76
Kim og Holmströms artikler viser, at alle informationsvariable, der indeholder brugbar information, skalindgå i den optimale kontrakt mellem virksomhed og ansat leder for at skabe en optimal risikodeling ogreducere risikopræmien. Det næste skridt er at konkretisere resultaterne og bygge en model, der viserinformationsvariablenes direkte effekt på den optimale kontrakt.Holmström og Kim specificerer hvilke informationsvariable, som skal indgå i den optimale kontrakt mellemvirksomhedsejerne og en ansat leder, men de specificerer ikke, hvordan kontrakten skal se ud, og hvilkeneffekt de forskellige informationsvariable har. For at konkretisere effekterne af informationsvariable samtkonstruere en kontrakt, der er mulig at teste empirisk, antages en lineær kontrakt. Lineære kontrakter erikke en unaturlig antagelse, da de fleste kontrakter implementeret i erhvervslivet er lineære:“most incentive schemes observed in practice are linear.”Schmalensee (1989), side 418Informationsvariables effekt i en LEN modelFor at redegøre for de komparative effekter af informationsvariable og risiko i principal‐agent modellen viljeg gennemgå en lineær eksponentiel normalfordelt principal‐agent model (LEN model). Samme modelanvendes i resten af opgaven og er forklaringsmodel i de videnskabelige artikler, der teoretisk dannerramme for resten af specialet.Tidsforløbet i en LEN model er vist i figur 2Virskomheden laver en kontrakt derspecificerer ,hvilke informationsvariableagenten aflønnes i forhold til. Variableuden for agentens kontrol medtages ikontrakten for at fjerne den eksternerisikoAgentenaccepterer ellerafslår kontraktenAgentenforetageractions og"State ofnature"afsløresVirksomheden modtagersin profit og betaleragenten hanskontraktbestemte andelFørst skrives en kontrakt mellem principal og agent. Herefter foretager agenten actions og state of natureafsløres. Til sidst modtager agenten og principalen deres kontraktmæssige del af profitten. Det antages, atder er en juridisk instans, som sikrer, at kontrakter ikke kan brydes. Antagelse holdes i resten af specialet.Den videnskabelige litteratur har generelt antaget og undersøgt, Relativ <strong>Performance</strong> <strong>Evaluation</strong> i forholdtil to informationsvariable. Virksomhedens resultat i relation til konkurrenternes regnskabstal ogvirksomhedens kursudvikling i relation til markedsudviklingen. Den ene variabel er et regnskabstal, denanden et markedstal. Det kan argumenteres for at regnskabstal og markedstal dækker over det sammefænomen, men for at følge de empiriske analyser beregnes en model, hvor de to informationsvariableadskilles. Logikken bag de to informationsvariable er;1. Hvis virksomhedens regnskabstal er bedre en de nærmeste konkurrenters må ledelsen havdeleveret en god præstation, da virksomheden i den samme branche er udsat for de sammeøkonomiske chok, såsom råvarepriser, efterspørgsel, substitutter, nye forbrugsvaner osv.17/76