The Relative Performance Evaluation Puzzle

Kapitel 1. The Relative Performance Evaluation PuzzleI det følgende kapitel vil jeg undersøge og analysere, hvilke informationsvariable der bør indgå i en optimalkontrakt mellem virksomhedsejerne og topledelse. Først analyseres, hvilke egenskaberinformationsvariablene skal have for at skabe værdi i en optimal kontrakt mellem ledelsen ogvirksomheden, samt hvilke informationsvariable en kontrakt teoretisk bør indeholde. Analysen vil tageudgangspunkt i Holmströms (1979)principal‐agent model og Kims (1995) nuancering af modellensantagelser og resultater. For at redegøre for den enkelte informationsvariabels effekt i en kontraktspecificeres og beregnes en LEN model. Derefter vil der være en opsummering af de empiriske analysererder undersøger om relative informationsvariable har dokumenteret effekt, og en diskussion af om RelativePerformance Evaluation kan måles empirisk.1.1 Informationsvariable i den optimale kontrakt mellem virksomhedsejerne ogen ansat lederInformationsvariable og Cost­Benefit princippet.I økonomi gælder altid et Cost‐Benefit princip. Benefit skal altid være større end Cost. Hvis de samledeomkostningerne er mindre end den samlede fortjenesten, er en beslutning økonomisk rationel.Informationsvariable har derfor værdi, hvis den værditilvækst den ekstra information tilvejebringer, erstørre end omkostningerne ved at anskaffe og anvende informationen. Ekstra information omkring f.eks. eninvestering har værdi, hvis det får beslutningstagerne til at lave en mere optimal investering, og deøkonomiske fordele ved den nye investering er større end prisen for at skaffe og fortolke den ekstrainformation.Forholdet mellem Cost‐Benefit princippet og informationsvariable ses i Rao‐Blackwell teoremet. Ifølge Rao‐Blackwell teoremet er den betingede sandsynlighed aldrig mindre sufficient end den ubetingedesandsynlighed, og ofte mere sufficient. Rao‐Blackwell teoremet er en matematisk definition, men kanimplementeres i kontrakt teori 1 . Hvis vi ser bort fra kontrakt teori, og opfatter alle virksomheder somselvejende enkeltmandsvirksomheder, er logikken bag teoremet tydelig. Hvis en selvejende agent skal tageen økonomisk beslutning om f. eks en investering er rentabel, har al information, han gratis kan tage med isine overvejelser, en positiv eller neutral effekt. Information kan måske lede til et bedrebeslutningsgrundlag, men aldrig et dårligere, og er derfor en fordel at medtage. Der vil dog væreomkostninger ved at implementere informationsvariable, selvom informationen er offentligt tilgængelig.Unødvendig offentlig information vil lede fokus væk fra den relevante information og for megetinformation kan resultere i et informations overload, hvor det er vanskeligt at finde den relevanteinformation i mængden af irrelevant information.Informationsvariable har værdi for aktionærerne, hvis de kan inkorporeres i en kontrakt og få topledelsentil at tage beslutninger, der styrker værdien af aktierne. Bestyrelsen konstruerer derfor en kontrakt, somgiver direktionen incitament til at foretage handlinger, der maksimerer virksomhedens børsværdi. Daledelsen er rationel kan en kontrakt, der indeholder variable som informerer om ledelsens handlinger,bruges til at give ledelsen incitament til at tage bestemte beslutninger. Det kan enten være ved at straffeeller belønne resultatet af ledelsens valg. I topledelsens kontrakt vil aktionærerne derfor inkorporere alleinformationsvariable, der skaber en forventet højere aktiekurs ved at ændre på topledelsens motivgrundlag1 Grossman and Hart (1983) har vist hvordan Rao‐Blackwell teoremet kan implementeres i agent teori.9/76