The Relative Performance Evaluation Puzzle

Kapitel 2. Relative Performance Evaluation og strategiske valgI det følgende kapitel vil jeg analysere og diskutere, hvilken indvirkning konkurrencebetingelserne inden foren enkelt branche kan have på Relative Performance Evaluation kontrakter. Jeg vil bygge min analyse påFumas (1992), Aggarwal & Samwick (1999b), Janakiram (2004), Segupta (2007), Asseburg & Hofmann(2008) og Lamirande et al (2008). Kapitlet indledes med en beskrivelse af, hvorfor forskellige brancher harforskellige vilkår. Dette efterfølges af en beregning og analyse af effekten af Relative PerformanceEvaluation kontrakter i et Cournot marked og en beregning og analyse af effekten af Relative PerformanceEvaluation kontrakter i et Bertrand marked. Til sidst sammenlignes modellernes resultater med empiriskeundersøgelser, og der vil være en diskussion af resultaternes validitet.I starten af den moderne teoretiske økonomiske udvikling definerede Porter fem forces, der har afgørendeindflydelse på profitabiliteten i en branche. Risikoen for at nye konkurrenter starter i markedet, atleverandører og købere stiller nye krav, at andre virksomheder fremstiller en substitut, samt den internekonkurrence, er alle afgørende faktorer. Hver branche har forskellige udfordringer fra omverdenen og erudsat for forskellige risici og har af samme grund forskellige gennemsnitlige afkastgrader. Derfor er detproblematisk direkte at sammenligne virksomheder fra forskellige brancher. Ifølge Holmström skal alleinformationsvariable (med reel information) inkorporeres i den optimale kontrakt mellem virksomhed ogansat leder. Eftersom der er korrelation mellem virksomhederne inden for en branche, skal den optimalekontrakt indeholde informationsvariable, der inkorporerer denne viden for at skabe en mere efficientrisikodeling. LEN modellen konkluderede, at det gennemsnitlige brancheresultat skal frasorteres denoptimale kontrakt for at formindske risikopræmien og belønne topledelsen for reel performance. Deempiriske undersøgelser beskrevet før blev også lavet i en enkelt branche eller med implementeredebranchedummys i regressionen. Empirien dokumenterede, at Relative Performance Evaluation ikke er ensignifikant lønfaktor, hverken i forhold til det generelle marked, eller i forhold til usikkerheden i den enkeltebranche.En forklaring på, at RPE ikke observeres i nævneværdig grad empirisk kunne være, at der er andrebranchespecifikke faktorer, der modvirker reduktionen i risikopræmien inden for den enkelte branche.I LEN modellen optimerede principalen sin profit ved at tage hensyn til og inkorporere agentensnyttefunktion. Hverken principal eller agent tog hensyn til, at eventuelle konkurrenter kunne påvirkeprofitten. Konkurrenter kan påvirke hinandens profit, hvis markedet ikke er perfekt. De fleste markeder haret begrænset antal spillere og er af denne grund ikke perfekte. Porters 5 forces er en af mange forklaringerpå, hvorfor der kun er et begrænset antal spillere, hvis det f. eks. er meget dyrt at gå ind på et marked, vilder sandsynligvis kun være få spillere. Hvis der er et begrænset antal producenter, er markedsprisen ogvareudbuddet ikke eksogent givet, men er endogene variabler de forskellige virksomheder yder indflydelsepå og har en hvis kontrol over.For at undersøge om ”The Relative Performance Evaluation Puzzle” kan forklares af branchespecifikkefaktorer vil jeg analysere en duopolmodel hvor enten markedsprisen eller vareudbuddet er en endogenvariabel. Traditionelt er de fleste markeder struktureret som oligopoler, men et duopol er en rimelig29/76