The Relative Performance Evaluation Puzzle

skabt for Apple, men uden at den del af konkurrenternes fremgang trækkes fra som også er hansfortjeneste.Celentani og Loveira (2004) beskriver en model, hvor ligevægten bliver, at den talentfulde agent vilbelønnes positivt i både eget resultat og det aggregerede output, hvorimod den dårlige agent kun vilbelønnes i eget resultat. Derfor underbygger modellen de empiriske artikler. I Celentani og Loveira (2004)konkurrerer virksomhederne om et begrænset antal gode og dårlige ledere. Agenterne har privat viden omeget talent, og modellen er derfor en adverse selection model. Modellens resultat, at gode ledereforetrækker at blive belønnet positivt i både egen profit og det aggregerede output, er den samme effekt,vi så med Bertrand konkurrence modellen fra kapitel 2, hvor agentens optimale kontrakt var positivtkorreleret med konkurrenternes resultat. Celentani og Loveira model har samme effekt, men kun for dentalentfulde leder. Dermed underbygger de påstanden om at gode ledere ønsker/kræver, at deres løn erkorreleret med markedets resultat.4.2 Konjunkturbestemte kontrakterEt empirisk argument for påstanden, om at alle lederes løn naturligt svinger med konjunkturerne, ses iHimmelberg & Hubard (2000). Artiklen undersøger, hvordan CEO aflønning er korreleret med økonomiensgenerelle tilstand. Artiklen finder en signifikant positiv sammenhæng mellem ledernes løn og det generelleudbyttet på aktiemarkedet. Når udbyttet af aktiemarkedet er højt, er lønnen høj. Det er en kendt effekt, atdet generelle lønniveau stiger, når det er højkonjunktur, og det er derfor naturligt, at den samme effektgælder for virksomhedsledere. Hvis kontrakten mellem virksomhed og en ansat leder ikke harimplementeret en effekt, der svinger positivt med højkonjunktur, risikere virksomheden at miste deresledere i en periode med højkonjunktur, hvor de eksterne kontrakttilbud er højere. Derfor skal den optimalekontrakt matche reservationsprisen i markedet i både gode og dårlige perioder, da prisen på arbejdskraftikke er en konstant, men en konjunkturbestemt variabel. Hvis virksomheden aflønner ledelsen medaktierelateret løn, kan den sikre, at direktionen ikke skifter job i gode perioder, og at virksomheden ikkebetaler for meget i dårlige perioder, da aktier er konjunkturfølsomme.Hvis en leder har været i den samme branche i mange år, har han branche relevant viden, derfor vilvirksomheder i samme branche være villige til at give ham et bedre tilbud end virksomheder fra en andenbranche. Derfor følger ledelsens kontrakttilbud ikke bare de generelle konjunkturer men også branchenskonjunkturer. Hvis virksomheden belønner ledelsen med virksomhedsaktier, kan de sikre, at agenten ikkeskifter job i gode perioder, da virksomhedsaktier svinger med branchens og med markedets konjunkturer.Hvis virksomheden skal implementere en variabel, der svinger med usikkerheden i markedet og branchenfor at holde på ledelsen, skal den optimale kontrakt ikke frasorteres denne usikkerhed som i LEN modellen.Hvis jobtilbud til ledere er konjunkturbestemte, vil LEN modellen være bygget fejlagtigt op, dareservationslønnen ikke længere er konstant, men en variabel der svinger med konjunkturerne. Modelleresdet ind i en standard LEN model, at reservationslønnen er korreleret med branchens, eller markedets,performance giver det desværre ikke brugbare resultater. Derfor er det nødvendigt at konstruere en andenmodel for at undersøge, om det er muligt at finde en teoretisk sammenhæng mellem RPE ogkonjunkturbestemme kontrakttilbud. Et problem er at, en sådan model ikke eksisterer.I litteraturen bliver der refereret til at Poul Oyers (2004) medarbejderaktiemodel kan omformuleres og62/76