The Relative Performance Evaluation Puzzle

2.3 KonklusionHvis de strategiske valg topledelsen foretager har afgørende betydning for en virksomheds profitabilitet,kan en del af RPE gåden forklares, hvis virksomhederne opererer i markeder, hvor der er Cournot ellerBertrand konkurrence. Hvis effekten af de strategiske valg er vigtigere for virksomhedens profit endfordelen ved at reducere risikopræmien, kan følgende siges om Bertrand og Cournot konkurrence med RPEkontrakter.Bertrand konkurrencemodellen giver en rimelig forklaring på, hvorfor RPE ikke kan findes i de empiriskeartikler på brancheniveau. Artiklerne leder inden for den samme branche efter en negativ direktesammenhæng mellem CEO kompensation og konkurrenternes resultat. Hvis Bertrand modellen holder, erder i den optimale kontrakt en positiv direkte, og indirekte, sammenhæng mellem brancheperformance ogdirektionens løn. Aktieoptioner er dermed et glimrende redskab til at aflønne direktionen, da aktier svingermed branchen.Cournot konkurrence giver et mere rodet billede. Der er stadig to effekter, risikopræmie effekten og denstrategiske effekt. I modellen peger begge effekter på, at virksomhederne vil indfører RPE kontrakter, fordiden strategiske effekt skaber et prisoners dilemma. Hvis renten er lav, og fordelen ved at afvige er lille, vilvirksomhederne optimere deres profit ved at få agenterne til at samarbejde. Spagnolo (2000) har vist, ataktierelateret aflønning minimerer fordelene ved at afvige, og derfor kan få ledelserne til at samarbejde påtværs af organisationer. Det vil ske i et stiltiende kartel, hvor de rationelle aktører regner ud, at det betalersig at tage de samme strategiske valg, som havde de en samarbejdsaftale på skrift.Det store ubesvarede spørgsmål omkring RPE kontrakter i Cournot og Bertrand konkurrence er omrisikopræmieeffekten eller den strategiske effekt er størst.Bertrand konkurrence kan forklare, hvordan virksomhederne implementerer positiv aflønning relativt tilbranchegennemsnittet i LEN modellen. Både Janakiraman et al.(1992) og Garan’s (1994) test af LENmodellens resultater er test af, om der er en negativ korrelation mellem branchegennemsnittet og CEO løn.Hvis den strategiske effekt er kraftigst, og Bertrand modellernes resultater holder, er den empiriske testdømt til at mislykkes, da effekten er positiv.Generelt fokuserer de empiriske undersøgelser på at finde en direkte forbindelse mellem CEOkompensation i relationen mellem virksomhedsresultat og branchegennemsnit, og ikke indirekte effektersom korrelationen mellem virksomhedsaktier i samme branche. Hvis virksomhederne implementererpositive RPE kontrakter, ved at belønne agenten med virksomhedsaktier, der er positivt korreleret medbranchen, er det en mulig effekt, der ikke er testet for empirisk.Joh (1999) undersøger japanske data, hvor aktierelateret løn ifølge Aoki (1988) ikke er en normal del afdirektionens kontrakt. Derfor kan Joh (1999) undersøge, om der er en positiv sammenhæng mellembranchens resultat og direktionens løn, hvor der er renset for den indirekte korrelationseffekt mellemvirksomhedsaktier i samme branche. Joh (1999) finder en signifikant positiv sammenhæng mellembranchens resultat og direktionens løn, hvilket underbygger teorien om, at profitten kan forøges ved atskabe en kontrakt, hvor agenterne belønnes for at samarbejde på tværs af branchen.Johs (1999) resultater af en regression af CEO kompensation i forhold til virksomhedens og branchen ROAses nedenfor, hvor ROAi første række er virksomhedens ROA og ROA er branchens ROA, og i anden43/76