The Relative Performance Evaluation Puzzle

More documents

Recommendations

Info

Maksimeringsproblemet for den repræsentative virksomhedsejer givet topledelsens nyttefunktion er:Max E 1 b1 V0 a E rm rf s bs , 1 21 2 2 2 2 st. E b1V 0as ca Ab1 m CEA02 2CEA 0aAgentens action findes ved hjælp af first order approach:CEA* b1b1 ca 0 a acHerefter udregnes den repræsentative virksomhedsejers maksimeringsproblem ved hjælp af Lagrangefunktionen.2 1 1111 2 2 2 2L 1 b 1 0 b b b V E rm rf s b1 V0 s Ab1 m CEAc c 2 c 2 Den optimale pay for performance incentive bliver:1cEr *mrfb1 2 2 21 c Am * 2* b 11b11A 10 1Am s CE b Z b c 2 c 2* * 2* 2 2 2De fundne værdier, vil principalen forvente og kan derfor indsættes i den repræsentative principalsforventede nyttefunktion. Resultatet vil senere blive brugt til sammenligning:Uden RPE* * *E 1b V a E r r s 1 0 P m f* * 2* b b 1b1E b V E r r CE b Z b c c 2 c 2*b1* 1 * * 2 2 2V0 CEA 1b1 Ermrf b1b 11 cA m,c2c 1 * * 2 2 2hvor bb 1 11cA m 2cer risikopræmien*b11 *V0 CEA Ermrf 1cErmrf b11cErmrfc2c*1 b1V0CEA Ermrf 1cErmrf2 cUden RPE* 1 * 1 1 2* 2 2 2 P 11 0 m f A1 0 1A m50/76
Resultater1. Graden af Pay for <strong>Performance</strong> er faldende i den virksomhedsspecifikke risiko, da topledelsen errisikoavers.2. Modsat er andelen af PFP stigende i markedsprisen for risiko. Effekten opstår, fordi det er optimaltat give topledelsen større incentive, hvis en markedspris for risiko er høj, da det generelleindtjeningenspotentiale er større.3. Som i alle tidligere modeller er det optimalt at nedsætte agentens incentive i graden afrisikoaversion, da risikopræmien vokser med risikoaversionen.4. Det er ikke muligt at konkludere, hvordan den optimale kontrakt bevæger sig i forhold tilvirksomhedens markedsrisiko . Der er både en positiv og en negativ effekt af topledelsens PFPincentive i virksomhedens markedsrisiko. Det optimale valg afhænger af forholdet mellemvirksomhedens markedsrisiko, markedets varians og agentens risikoaversion. Hvis f. eks. markedetsvarians er meget lille og prisen på markedsrisiko meget stor, vil det være en fordel at få topledelsentil at have en større grad af incentive i deres kontrakt, da det store mulige afkast fra markedetdominerer forøgelsen af risikopræmien fra variansen i markedet.5. Virksomhedens forventede profit er stigende i dens størrelse, og graden af incentive.6. Virksomhedens forventede profit er derimod faldende i det generelle lønniveau og i risikopræmien.Som tidligere beskrevet kan en lavere risikopræmie optimere den forventede profit. Det næste skridt er atundersøge om en antagelse om, at den rationelle topledelse må handle i markedet ændrer på effekterne ogreducere risikopræmien.3.2 CAPM model med handelI det følgende afsnit vil jeg efter ide af Jin (2002) løse en principal‐agent model hvor topledelsen kan handle iet CAPM marked .For at undersøge, hvordan effekterne af variablene ændrer sig, hvis topledelsen kan handle i markedetintroduceres en handelsvariabel i modellen. Jeg antager, topledelsen ikke kan gå kort i den virksomhed hanrepræsenterer. Hvis en leder kan gå kort i egne aktier ville han lave en præcis modhandel afusikkerhedsmomenterne fra sin kontrakt i markedet, og lederen kunne fjerne alt risiko fra hans kontrakt. Iden virkelige verden er det under normale forhold forbudt for en topledelse at gå kort i egne aktier (Bettiset al), desuden ville der være en negativ reaktion på en fondsbørsmeddelelse, der omhandlede, at et afmedlemmerne af direktionen var gået kort i egne aktier. Derfor antager jeg, det ikke er muligt at gå kort iegen aktie. Jeg vil begrænse modellen ved at antage at, topledelsen kun kan investere i markedsporteføljenog det risikofrie aktiv. Hermed kan topledelsen , placerer sig på SML linjen. Agenten kan gå kort og lang i deto variable, dvs. han kan eventuelt låne til den risikofrie rente og opkøbe markedsporteføljen for pengene.Topledelsens handelsmulighed defineres derfor således IArm rf hvor IA er ledelsens investerings imarkedet. Kontrakten er den samme som i foregående afsnit: , , k r sb V a r E r m 1 0m m51/76
Page 1 and 2: The Relative PerformanceEvaluation
Page 3 and 4: IndholdsfortegnelseAbstract .......
Page 5 and 6: IndledningI begyndelsen af moderne
Page 7 and 8: StrukturSpecialet er delt op i 5 ov
Page 9 and 10: Kapitel 1. The Relative Performance
Page 11 and 12: specifikt defineret som en forbedri
Page 13 and 14: I principal‐ agent modellen er de
Page 15 and 16: information i forhold til det aller
Page 17 and 18: Kim og Holmströms artikler viser,
Page 19 and 20: Da nyttefunktionen er monoton vil r
Page 21 and 22: Udtrykket under brøkstregen omskri
Page 23 and 24: 1.2 Empiriske undersøgelser af Rel
Page 25 and 26: ved at teste om sandsynligheden for
Page 27 and 28: Ved hjælp af data om CEO Cash komp
Page 29 and 30: Kapitel 2. Relative Performance Eva
Page 31 and 32: 2.1 Effekten af de strategiske valg
Page 33 and 34: Virksomhed i maksimeringsproblem bl
Page 35 and 36: Effekt af actionsKontrakten i den s
Page 37 and 38: RPEBertrand uden actionE i E i0 2
Page 39 and 40: Agentens CE bliver:CE b q A q q Q a
Page 41 and 42: RPECornout uden actionE iE i 2 2
Page 43 and 44: 2.3 KonklusionHvis de strategiske v
Page 45 and 46: Kapitel 3. Relative Performance Eva
Page 47 and 48: For at undersøge problemstillingen
Page 49: 1 f im f m m m m EV V r Er r
Page 53 and 54: Risikopræmien skal derfor kun beta
Page 55 and 56: Da modellen er additiv separable vi
Page 57 and 58: Første ordens betingelserne af age
Page 59 and 60: markedet er ens for både agent og
Page 61 and 62: formue vokser med alderen, hvilket
Page 63 and 64: kaste lys over problematikken. Poul
Page 65 and 66: Kapitel 5. Andre mulige forklaringe
Page 67 and 68: Hvor s er den faste overførsel, b2
Page 69 and 70: Den asymmetriske lønstruktur dokum
Page 71 and 72: Topledelsens strategiske overvejels
Page 73 and 74: Min endelige konklusion er, at alle
Page 75 and 76: Feltham & Xie (1994). ”Performanc

The Relative Performance Evaluation Puzzle

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?