The Relative Performance Evaluation Puzzle

Kapitel 5. Andre mulige forklaringer af The Relative PerformanceEvaluation PuzzleI det følgende kapitel vil jeg analysere og diskutere, hvordan flere perioder, limited liability, usikreperformance mål samt pay without performance kan problematisere principal‐agent modellen og denspåstand om Relative Performance Evaluation.5.1 Relative Performance Evaluation over tidEt generelt problem ved alle modellerne er at der ikke er flere kontinuerlige perioder. Det er megetusandsynligt, at der kun er en regnskabsperiode, en handlingsmulighed i kontraktens forløb, enudbetalingsperiode osv. For at modellere problematikken er det nødvendigt at implementere en modelmed mere end en periode. Desværre er det problematisk at inkorporere flere perioder i agent teori uden atden tilhørende matematik bliver meget kompleks. Derfor vil jeg ikke gennemgå beregningerne i enflerperiodes model; men fokusere på den logiske essens af modeller med flere perioder. Et problem ved atindføre flere perioder i en principal‐agent model er, at det er problematisk at beregne en model, hvoraktørerne ikke ved, hvor mange perioder, der er tilbage, hvilket ofte forekommer. Topledelsen ved ikke,hvor mange år, de har tilbage på posten, da de ikke ved, hvornår de eventuelt vil blive fyret eller misterlysten. Det samme gælder for aktionærerne og bestyrelsen. De ved heller ikke hvor mange perioder, der ertil et eventuelt direktionsskifte. Usikkerhed omkring hvornår en beslutning om at udskifte direktionentages, med andre ord usikkerhed omkring hvornår spillet slutter, er problematisk, fordi en standard Nashligevægt kræver at spillet er endeligt. Et spil med usikkerhed om afslutningsdatoen, er på mange måder etuendeligt spil, indtil det ”pludselig” slutter.Et andet problem modellerne ikke specificerer, er, hvis det er muligt at genforhandle kontrakten efter hverperiode. I Yim (2000) beskrives en to perioders model med genforhandling. Genforhandling vil sige, at derskrives en ny kontrakt efter første periode, der er gældende for anden periode. Resultatet fra modellenviser, at det er bedst at ignorere et informations signal, hvis det indeholder information af ringe kvalitet.Kvaliteten af informationen er defineret ved den euklidiske norm. Dvs. at information er af dårlig kvalitet,når normen er tilstrækkelig lille. Hvis den information, der medtages i en RPE kontrakt, dvs. informationomkring konkurrenterne eller markedet i forhold til agentens performance, er af tilstrækkelig dårligkvalitet, vil en model med genforhandling resultere i, at det ikke en fordel at anvende RPE kontrakter, dainformationen ikke vil reducere risikoen. Hvis der er flere perioder, og en periodes resultatet kan havesignifikant indflydelse flere perioder senere, er det nødvendigt at inkluderer ”lagede” variable i enregression for at måle de reelle effekter. Boschen et al. (2003) laver en sådan regression og viser, at iperioden efter virksomheden har out‐performer branchen eller hvor virksomheden aktieværdi stiger mereen gennemsnittet belønnes CEO med forøget kompensation. Kompensation i forhold til uforholdsmæssigegode regnskabstal resulterer dog i en negativ bonus de næste år. Derfor er kompensationen i forhold tilrelative regnskabstal med 3 ”laggede” perioder ikke signifikant større end nul. En forklaring kunne være atet relativt godt regnskabsår vil skabe en ratchet effekt, hvor CEO næste år skal nå endu højere mål for atopnå bonus. Derfor vil CEO de næste regnskabsår blive ”straffet” for det gode år, fordi hansregnskabsbonusmål er sat op. I længden vil den samlede kompensation i forhold til relativt goderegnskabstal være nul. Derimod vil relativt gode aktiekurser have en signifikant positiv indflydelse på CEO65/76