The Relative Performance Evaluation Puzzle

at finde en ligevægt, hvor markedet aflønner asymmetrisk. Den asymmetriske lønstruktur opstår imodellen, hvis den marginale effekt af agentens valg er tilstrækkeligt meget større i højkonjunktur end ilavkonjunktur. Det er dog et problem, at det aggregerede stadie er hemmeligt i Celentani & Loveira (2005).Jeg forventer ikke, at dette er tilfældet i den virkelige verden. Derfor kan modellen primært bruges til atvise, at det er muligt at konstruere en model med et asymmetrisk resultat. Endvidere er det måske muligtat respecificerer modellen, så det aggregerede stadie er hemmeligt, men der stadig er en asymmetriskligevægt.4.4 KonklusionAt antage at ledere er homogene er en streng antagelse, og det er derfor logisk at opdele ledere efter derestalent, da ledernes talent influerer på virksomhedens resultat.Det giver god mening at flertallet af lederne får deres kompensation udbetalt ved en Relative PerformanceEvaluation kontrakt, og at deres løn svinger med markeds‐ og branchekonjunkturerne. Desuden kan detobserveres at de mest talenfulde ledere ikke modtage deres kompensation som RPE. Hvorfor de talentfulderisikoaverse ledere ønsker deres economic rent betalt i en usikker variabel uden for deres egen kontrol, ogikke som en sikrere RPE kompensation kan dog undre.Det kan desuden undre, at de empiriske artikler viser at der er en asymmetrisk lønstruktur. At RPE brugesmere i lavkonjunktur, end i højkonjunktur. Hvorfor fyrer aktionærerne ikke dårlige ledere når det genereltgår godt? Et økonomisk argument kunne være at det er dyrere at skifte ledelse i opgangstider, fordi detpotentielle tab i overgangsperioden er størst. Et andet argument kunne være at bestyrelsen ikke kuntænker på virksomhedens resultat men fokuserer på deres egen nytte. Hvis deres kontrakter er specificeretmed en fast årligt beløb og de er risikoaverse har de incitament til at tage så få kontroversielle beslutningersom muligt, og at fyre en leder og ansætte en ny i højkonjunktur er både kontroversielt og risikabelt.Specialets formål er at finde en teoretisk forklaring på hvorfor Relative Performance Evaluation ikke ermere udbredt i praksis. Det store problem ved antagelsen om at ledere er heterogene og der erkonkurrence om de bedste ledere, er manglen på teoretiske modeller der underbygger påstanden.Celentani & Loveire (2004 & 2005) har lavet to modeller, der undersøger, om det er muligt at konstruere enmodel, hvor de gode lederes løn svinger med markedskonjunkturerne, og en model som har en ligevægthvor agenterne aflønnes asymmetrisk. Den asymmetriske model virker meget fortænkt, fordimarkedskonjunkturerne ikke kan observeres, hvilket er usandsynligt. Den anden model viser, at det ermuligt at finde en ligevægt hvor agenterne aflønnes positivt i konkurrenternes resultat som i Bertrandeksemplet. I forhold til LEN modellerne løses Celentani & Loveire intet, men stiller kun nye spørgsmål, damodellen anvender en nyttefunktion der overholder Inada betingelserne, hvilket den eksponentiellenyttefunktion ikke gør. Hermed kan modellerne ikke bruges til at sammenligne, og det skaber en diskussionom, hvorvidt LEN modellen antagelser er rigtige. En videnskabsteoretisk diskussion der ligger uden for dettespeciales fokusområde.64/76