Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Sammenholdes dette med musiklærernes kvalifikationer, sådan som den tegnes af den undersøgte
musiklærergruppe, så har musikundervisningen på den ene side et fundament i den danske
folkeskole – eller rettere sagt i halvdelen af den danske folkeskole - som både har et omfang og en
kvalitet, som nok ofte ikke anerkendes.
På den anden side er restgruppen imidlertid så stor (52 %), at det ikke reelt giver mening at tale om
en restgruppe, men langt mere om en opdeling i et A-hold og et B-hold. Billedet af en markant
opdeling i et A-hold og et B-hold tegner sig således både for spørgsmålet om fagets timetal og for,
hvorvidt undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer.
4. Lærernes kvalifikationer
Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at faget i betydelig udstrækning, så vidt det drejer sig
om skoler fra ”A-holdet”, tegnes af velkvalificerede og professionelle musiklærere. Dette bryder
med et negativt billede, som ofte er blevet præget af folkeskolens musiklærere.
Der påpeges, at det er et problem, at der er utilstrækkelige muligheder for efter- og videruddannelse.
Ligeledes rejses spørgsmålet om, hvorvidt linjefagsuddannelsen i musik i sin nuværende form reelt
er en tilstrækkelig kvalifikation.
5. Timerammernes betydning i forhold til trin- og slutmål.
Analysen af lærerens vurdering i forhold til fagets tre hovedområder (musikudøvelse, musikalsk
skaben og musikforståelse) viser generelt, at det – med 1 ugentlig lektion i faget - vil være
problematisk - for ikke at sige umuligt - at gennemføre en undervisning, der i rimelig grad kan lede
frem til, at eleverne tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der forventes i de enkelte
hovedområder.
Det er centralt, at faget som en-times fag og som to-timers fag adskiller sig markant i forhold til
hvilke kompetencer og hvilket dannelsesperspektiv faget bidrager med.
Det store billede viser et en-timesfaget, som kan karakteriseres som et aktivitetsfag med sang- og
musikaktiviteter. Det bliver yderligere tydeligt gennem analysen, at der er tale om en klar overvægt
til situationsbunden viden, og kun en meget moderat kompetenceudvikling begrænset til tredje
forløb (5.-6.klasse) i form af sammenspils-kompetence.
Når det gælder den fuldstændige mangel på viden, som kan karakteriseres som selvstændig
tænkning, fortolkning og kreativitet (viden 3), hvilket er afgørende for hovedområderne
musikforståelse og musikalsk skaben , peger det på ’en-timesfaget musik’ som et kreativt fag uden
kreativitet og et dannelsesfag uden dannelsesindhold.
Det er tydeligt, at faget i denne ramme ikke kan forventes at fungere. Man kunne udtrykke det
sådan, at faget med dette omfang ikke besidder den nødvendige kritiske masse.
Modbilledet hertil er musik som to-timersfag i de tre forløb med kvalificerede musiklærere. Her er
det generelle billede, som bygger på et bredt besvarelsesgrundlag, at man i vid udstrækning vil
kunne opfylde trin- og slutmål i rimeligt omfang.
En detaljeret analyse af de enkelte delmål i de tre hovedområder viser, at en forøgelse af timetal (input)
i de tre forløb (1. - 2. klasse; 3.-4. klasse; 5.-6. klasse) medfører en væsentlig større forøgelse af
antallet af trinmål, der i rimelig grad kan forventes at blive opfyldt (out-put). Ved en lineær vækst i
timetal (fra en-timesfag til to- timersfag) er der tale om en eksponentiel vækst i antallet af trinmål,
der kan realiseres.
12