Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

Musik i folkeskolen – status og perspektiver Foreløbig rapport Finn Holst Den generelle udvikling af læreplan og timerammer Siden 1814 har faget været en del af den obligatoriske fagrække, først under betegnelsen sang og senere som musik. I perioden op til 1970 var sang/musik overvejende et et-times fag, men dækkede til gengæld alle klassetrin (1.-9.). Erkendelsen af, at det er problematisk, når faget i udbredt grad undervises som 1times fag førte til, at man ændrede faget til et gennemgående 2-timers fag fra 1. til 6. Klasse. 1.kl 2.k l 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Timer i alt 1958 2 1 1 2 2 1 1 1 2 13 1970 2 2 2 2 2 2 12 Arbejdet med en ny læseplan, som blev påbegyndt i 1974 indeholdt en opgradering af fagets indholdsside med udgangspunkt i timetalsfordelingen fra 1970. Den nye læseplan – med skiftet fra sang til musik - blev udgivet i 1976 1 . Der foregår i denne periode en markant ændring af fagets formålsparagraf fra et sangfag med vægt på folke- og kirkesang og bevarelsen af ’vore mange gode folkelige sange’ til at et musikfag, hvor eleverne både som lyttende og som udøvende indgår i et aktivt forhold til musik i forskellige udtryksformer. På trods af de større indholdsmæssige krav, blev der i 1975 gennemført en ny timetalsfordeling 2 , som reducerede timetallet, afhængigt af klassekvotient, samt beskar det obligatoriske forløb til 5. kl. 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. i alt 1958 2 1 1 2 2 1 1 1 2 - 13 1970 2 2 2 2 2 2 - - - - 12 1975 (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) (1-2) - - - - - 8 1988 1 2 2 2 1 p-fag Valg-fag 8 1 Faghæfte '76. Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 10. Musik. Undervisningsministeriet, København 2 Vejledning om udarbejdelse af timetalsfordelingsplaner i folkeskolen. 1975. Undervisningsministeriet, København 4
En ny undervisningsplan for musik blev udarbejdet i 1988 3 med obligatorisk undervisning fra 1- 5.kl, P-fagsordning i 6-7 kl. og musik som valgfag i 8.-10. kl. Her præciseres, at det vejledende timetal (1,2,2,2,1)må betragtes som minimum for gennemførelse af læseplanens intentioner uanset elevtal. KUP udvalget 4 , som arbejdede med problematikken fra 1989 til 1991, anbefalede gradvist at udfylde hullet for den obligatoriske musikundervisning (det sorte hul) mellem 5. kl. og 1.g. I vejledningen fra 1988 formuleres at: Formålet med undervisningen er gennem udvikling af evnen til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik at bibringe eleverne forudsætninger for en livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Denne formulering indgår stadig. Med folkeskoleloven af 1993 5 blev den obligatoriske undervisning udvidet til igen at omfatte sjette klasse. Faget har siden da været obligatorisk fra 1.– 6. klasse med ikrafttræden fra den 1. august 1994. Det vejledende timetal har været 1,2,2,2,1,1 dvs. et samlet timetal igennem forløbet på 9 timer, som dog stadig ligger langt under udgangspunktet med et samlet timetal gennem forløbet på 13. Der er en valgfagsordning på 8. – 10. Klassetrin, men P-fagsordningen forsvinder og efterlader 7. klassetrin uden formel tilvalgsmulighed. I 1994 6 indføres de såkaldte CKF’er - Centrale kundskabs- og færdighedsområder - som udgør en centralt bestemt (Undervisningsministeriet), overordnet indholdsbeskrivelse for undervisningen i faget, og danner grundlag for det nye faghæfte i 1995 7 . I forbindelse med projektet ”Klare Mål” i 2002 8 gennemføres en revision af fagets hovedgrupper. De centralt fastsatte indholdsbestemmelser er CKF’erne fra 1994 i uændret form, mens indholdsog målbeskrivelserne for læseplanen (forslag til læseplan) er reformuleret i de tre nye hovedområder musikudøvelse, musikforståelse og musikalsk skaben. Der indføres i Klare Mål kategorien ’delmål’, som kan opfattes som en støtte og præcisering til CKF-beskrivelserne, som for nogle fags vedkommende har været kritiseret for at være vanskelige at forholde sig til (især debatten om Natur&teknik). Faghæftet udkommer i et begrænset oplag i det udgivelsen reelt indstilles i forbindelse med planer om at erstatte Klare Mål (2002) med Fælles Mål (2004) 9 . I Fælles Mål udgår CKF’erne som selvstændig kategori og erstattes med målbeskrivelser (slutmål) som herefter gælder som ’CKF’er’. Dette er en klar ændring fra indholdsbeskrivelse til målbeskrivelse (’outputstyring’). Kategorien ’delmål’, som i Klare Mål (2002) er lokalt bestemt, bliver med Fælles Mål (2004) ændret til bindende trin- og slutmål, som er centralt bestemte (centralt bestemte detaljerede målbeskrivelser). 3 Faghæfte '88. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København 4 Musik ‐ kvalitet i uddannelse og undervisning 1991. Undervisningsministeriet, København 5 Lov nr. 509 af 30/06/1993: Lov om Folkeskolen. 6 BEK nr. 482 af 06/06/1994: Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs‐ og færdighedsområder. 7 Faghæfte nr. 7. Musik 1995. Undervisningsministeriet, København 8 Faghæfte nr. 7. Klare Mål Musik. 2002Undervisningsministeriet, København 9 Faghæfte ‐ Fælles Mål Musik. 2004. Undervisningsministeriet, København 5
Page 1 and 2: Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3: Forord De følgende tekster udgør
Page 7 and 8: Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10: Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12: En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14: Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16: Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18: Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20: nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22: Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24: århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26: musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28: Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30: 2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32: Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34: Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56:
Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58:
Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60:
efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62:
Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64:
semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66:
Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68:
Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70:
III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72:
kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74:
I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76:
Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78:
somme tider også i opposition til
Page 79 and 80:
DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82:
Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84:
2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86:
1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88:
1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90:
educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92:
Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94:
Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96:
30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98:
Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100:
3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102:
Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?