Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

Delrapport vedrørende musikskoler Sven-Erik Holgersen 1. Lovgrundlag 1.1. Bestemmelser for musikskoler 1.2. Bestemmelser for Musikalsk Grundkursus 2. Økonomisk grundlag 3. Pædagogisk grundlag 3.1. Rammeplanen – læseplaner 3.2. Pædagogiske udviklingstendenser 4. Elevfordelingstal på forskellige fag 5. Lærernes uddannelsesbaggrund 6. Sammenfatning om udviklingstendenser 1. Lovgrundlag 1.1 Bestemmelser for musikskoler Musikskoler blev første gang omtalt i musikloven i 1986. ”Musikskoleloven” udgør et særskilt kapitel i Musikloven med virkning fra 1. januar 1991. Den seneste revision er LBK nr 184 af 03/01/2008 – Bekendtgørelse af lov om musik, kap. 2.a. Fra 2006 (kommunalreformen) fastsætter loven, at alle kommuner skal tilbyde musikskoleundervisning. Med kommunalreformen blev antallet af musikskoler reduceret fra 216 til 100, som til gengæld er blevet større. 1.2 Bestemmelser for Musikalsk Grundkursus Siden 1990 har alle amter gradvis indført Musikalsk Grundkursus (MGK), som er blevet finansieret ligeligt mellem stat, amt og kommune. Efter kommunalreformen er det blevet et statsligt anliggende. Med den statslige finansiering af MGK har kurserne fået en bekendtgørelse og tilskudsbetingelser, der stiller krav om godkendte læseplaner, gennemgående censorer og godkendte censorlister. Der er afsat en ekstra pulje til talentudvikling på MGK frem til 2009. 28
2. Økonomisk grundlag Musikskoleloven fastsætter regler for statstilskud til driften af de kommunale og selvejende musikskoler med refusion af op til 25% lærerudgifterne. Statstilskuddet har imidlertid ændret sig fra år til år, fordi rammebevillingen ikke har fulgt aktivitetsniveauet på musikskolerne. Refusionsprocenten har i praksis svinget mellem 6,1% (1991) og 23% (1994). Således var statstilskuddet i 2001 knap 18%, og siden er refusionsprocentet gået nedad i takt med, at tilskuddet er faldet fra år til år. Budget 2003 Budget 2004 Budget 2005 Budget 2006 Budget 2007 Samlet leder-/lærerløn 480.357.563 491.151.520 493.257.039 513.778.396 478.708.264 Samlet bruttobudget 600.446.954 613.939.400 616.571.299 642.222.995 598.385.330 Samlet elevbetaling 143.664.179 144.064.282 144.584.482 150.057.973 138.561.217 Samlet kommunalt tilskud 316.637.457 328.891.489 337.052.846 353.400.393 330.919.858 Finanslovsbevilling 77.000.000 74.500.000 70.700.000 71.400.000 64.300.000 Samlet regulering 2.171.745 2.252.149 1.562.558 2.002.178 2.339.190 Statsrefusion af leder-/lærerløn 16,45% 15,65% 14,60% 14,25% 13,85% Samtidig med strukturreformen er flere musikskoler overgået til at modtage statstilskuddet via de regionale kulturaftaler – dette forklarer en del af nedgangen i de kommunale budgetter. En del af statstilskuddet til musikskoler er allokeret til særlige puljer: • Liv i musikken – talentpleje (2004-2008) • Styrket talentudvikling – pulje for bl.a. mindrebemidlede • Tilskud til instrumentkøb Puljerne har medført regionale samarbejder mellem flere musikskoler eller mellem forskellige typer af institutioner. 3. Pædagogisk grundlag 3.1 Rammeplan for musikskolevirksomhed og vejledende undervisningsplan Rammeplanen (1995) blev udarbejdet af et ad hoc udvalg under Musikrådet og har kun vejledende karakter. Der er således ikke udarbejdet bindende retningslinjer for, hvordan musikskolerne skal tilrettelægge undervisningen. I er kendelse af det uensartede niveau på landets musikskoler er der i disse år øget opmærksomhed på læseplaner, men meget få (ca 5%) af landets musikskoler har udarbejdet læseplaner. 3.2 Pædagogiske udviklingstendenser Der er en spirende opmærksomhed på og (polariseret) diskussion om læseplaner, der er helt ny for musikskoleområdet. De fleste lærere og ledere har baggrund i konservatoriet eller universitetet, hvor didaktiske overvejelser vedrørende læseplaner ikke er en del af uddannelsen. Mens der er krav om læseplaner på MGK, er der ikke tilsvarende et formelt krav til musikskolerne, men puljemidler har givet mulighed for udvikling af læseplaner på flere musikskoler. 29
Page 1 and 2: Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4: Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6: En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8: Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10: Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12: En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14: Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16: Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18: Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20: nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22: Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24: århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26: musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27: Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 31 and 32: Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34: Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80:
DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82:
Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84:
2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86:
1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88:
1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90:
educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92:
Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94:
Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96:
30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98:
Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100:
3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102:
Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?