Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

I 1991 – seks år efter 1985-bekendtgørelsen 46 – advarer KUP-rapporten for musikfaget mod konsekvenserne af de i mellemtiden gennemførte reduktioner af studietider og reduktioner af ressource-allokering på universiteternes musikvidenskabelige uddannelser. Man noterer sig at: ” … musikkandidaterne fra alle tre institutter hidtil har kunnet fungere tilfredsstillende i gymnasieskolen …./ Men arbejdsgruppen mener også at måtte påpege, at den konstaterede tilfredshed er skabt af kandidater, der stort set alle er uddannet under tidligere studieordninger med længere studietid og mere tilfredsstillende ressourceforhold, og arbejdsgruppen mener at måtte advare imod de konsekvenser, som den gennemførte stramning af ressourcetildelingerne vil have for kvaliteten af musikuddannelserne på de tre musikinstitutter” (KUP, 107). Hvis man anlægger det lange historicerende blik på de musikvidenskabelige uddannelser, så kan man få en fornemmelse af opbruddets karakter ved at se på den samtidige reform af de akademiske grader og deres indhold. Akademiske grader er jo benævnelser af akademisk kompetence og en differentiering af denne kompetences karakter. Fra 1968 frem til 1985 gennemføres der studieplansrevisioner i årene 1968, 1975, 1982, 1985 (jf. Krabbe: 1987, 6). Men det der fastholdes uforandret i denne periode er at den universitære musiklæreruddannelse forbliver opbygget af studiemoduler normeret til to årsværk. På Aalborg Universitet (AUC) har man en anden bekendtgørelsesstruktur med en 1 årig basisuddannelse, men fra 1985 kommer også Aalborg-uddannelsen ind under humanist-bekendtgørelsen. Perioden 1968-1985: Exam. Art: normeret til 2 års studier i ét fag (bifag) Cand. Phil: normeret til 4 års studier i ét fag (hovedfag) Cand. Mag.: normeret til 6 års studier (hovedfag + bifag) Gymnasieuddannelsen i musik består altså frem til 1985 af et 6-årigt hovedfag med sidefag, cand. mag. (candidatus magisterii); et 4-årigt hovedfag i musik, cand. phil. (candidatus philosophiae). Eller også består uddannelsen af et 2-årigt bifag i musik, exam. art. (examinatus artium). Dette sidstnævnte bifag tages sammen med et hovedfag i et andet fag. Aalborg har i begyndelsen en særlig ordning i kraft af basisuddannelsesstrukturen og får først cand.phil.-ordningen på et senere tidspunkt. Med 1985-bekendtgørelsen påbegyndes reduktioner i studietiderne (begyndende med cand. mag.en der skæres med ét år 47 ). KUP-rapporten taler i forlængelse heraf om, at ”kraftig strukturel turbulens” har præget de musikvidenskabelige uddannelser (KUP, 12). KUP-rapporten færdiggøres og udkommer samtidig med, at den nye bachelor-uddannelse sættes i værk i efteråret 1990. Bachelorgraden er del af en angelsaksisk-amerikansk studiestruktur. Med denne uddannelsestænkning introduceres samtidig ideen om ultrakorte fag af helt ned til ét årsværks varighed: Suppleringsfag 1 årsværk Sidefag 1,5 årsværk Bachelor 3 årsværk (2 år musik + 1 år tilvalg (i Århus er bachelorgraden på dette tidspunkt typisk et-faglig) Cand. Mag. 5 årsværk (3,5 + 1,5) (dvs. et ½ årsværks sidefag på overbygningen) 46 Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 223 af 15/5 1985 om de humanistiske uddannelser. Jf. også BEK nr. 468 af 30.05.1994; samt BEK nr. 169 af 15.03.1995. 47 jf. Hum-BEK §7, stk.4 64
Dermed gør en ny situation sig gældende i 1990, hvor den gamle struktur med blokke normeret til 2 år bliver brudt op. Det er her, den fireårige cand. phil – der hidtil har udgjort et centralt tyngdepunkt i musikuddannelserne herhjemme (ÅlbSE, 9) – erstattes af den tre-årige bachelorgrad (KUP, 44). Fra efteråret 1990 omdannes de humanistiske uddannelser altså til bachelor-uddannelser, og der ligger i denne omdannelse en intention om, at disse uddannelser skal være selvstændigt kompetencegivende, en intention som dog ikke er slået igennem i praksis eller i øvrigt fulgt op. Hvor cand. phil. og cand. mag graden begge har kandidatspecialet som selvstændig afhandling, så har hverken suppleringsfag, sidefag eller bachelor nogen selvstændig afhandling. Bacheloruddannelsen har indbygget et ’projekt’, som er et meget stærkt udtyndet ekko af cand. phil hovedfagsspecialet. En konsekvens af skiftet fra cand. phil. til bachelor er altså at den selvstændige afhandling fjernes, og at man forestiller sig en kompetencegivende uddannelse uden en egentlig afhandling. Dermed svækkes et afgørende moment for den studerendes identitet som akademisk uddannet person (jf. KbhSE, 5-6), hvis man alene tager en bachelorgrad. Denne forringelse afvises af alle tre musikinstitutter som ”uacceptabel” med henvisning til studiets integrerede praktiskteoretiske dimensioner. Man tager eksplicit afstand fra bachelorernes anvendelse som musikundervisere i gymnasiet (KUP, 103-104). I 1993, – 8 år efter 1985-bekendtgørelsen – reagerer institutterne og de samlede fakultetsstudienævn i både Ålborg, Århus og Kbh. mod udviklingen væk fra lange uddannelser i et eller to store fag, hen mod en situation hvor der i stedet gør sig gældende kortere uddannelser i flere mindre fag eller årsværks-puljer. Man kan sige, at svaret på fakultets-studienævnenes henvendelse til folketinget indirekte kommer med bekendtgørelsen i 1995: Tilvalgs fag 0,5 årsværk Suppleringsfag 1 årsværk Sidefag 1,5 årsværk Bachelor 3 årsværk Cand. mag. 5 årsværk Med denne bekendtgørelse kommer der endnu mere af det, som man har protesteret imod fra universitetets side. Reformeringen over mod en angelsaksisk studiestruktur medfører, at en cand. mag. med musik-studier efter 1995 kan have læst musik i alt fra 5 års studier ned til et halvt års studier (musik som tilvalgsfag). Dette medfører en betydelig risiko for udvanding af den faglige kvalitet som musikkandidater og andre studerende fra musikvidenskab kommer ud med. Med denne transformation anskues den studerendes uddannelse ikke så meget længere som et egentligt dannelsesprojekt. Det bliver nu gradvis mere en kompetence-orienteret human ressource diskurs, der tager taleretten til at definere den studerende. Det, som denne udvikling vælger at ignorere, er den simple kendsgerning, at det tager tid at blive en god musiklærer. Der gøres altså en ny rammesætning gældende, der potentielt indebærer et indgreb i den universitets-uddannelse, der forbereder de kommende musiklærere til at kunne videregive den musik-kultur, vi er formet af. Dette handler om videregivelsen af kulturarv til den næste generation. For dette sker ikke af sig selv. Så der er også klare kultur-politiske implikationer i det her beskrevne opbrud. Rammen for gymnasielæreruddannelsen ved universiteterne er aktuelt givet med bekendtgørelsen af 2004. Den fortsætter de tendenser, der har gjort sig gældende gennem de ovenfor skildrede strukturelle ændringer, ved at etablere opdeling mellem centralt fag og tilvalgsfag både på 65
Page 1 and 2:
Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4:
Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6:
En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8:
Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10:
Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12:
En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14: Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16: Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18: Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20: nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22: Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24: århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26: musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28: Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30: 2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32: Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34: Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63: semesterlængden og nedskæringer i
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82: Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84: 2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86: 1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88: 1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90: educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92: Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94: Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96: 30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98: Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100: 3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102: Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?