Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

somme tider også i opposition til det pædagogiske. Eventuelt kunne den faglige indholdsside blive
suppleret med behandling af undervisningsmetodiske spørgsmål ("formidling" af et fagligt indhold),
men en indre forbindelse mellem noget fagligt og pædagogisk var der nok sjældent tale om.
På den anden side var der så det pædagogiske, som også omfattede en god del psykologi. Studiet af
disse discipliner var fælles for alle de faglig-pædagogiske studier og kunne i ringe grad eller slet
ikke tage hensyn til særarten og behovet i de enkelte fags pædagogik.
Studiemodellen havde således i den første del af forløbet, 1970-2000, "additiv" karakter. Forbindelsen
mellem de to sider forudsattes at komme i stand i den studerendes tænkning og forestillingsverden,
efterhånden som det dobbelte input havde lagret sig. Om dette så skete, skulle vise
sig i den afsluttende faglig-pædagogiske speciale-opgave (i en lang periode også kaldt "§ 3
opgaven", fordi den var omtalt i denne paragraf i bekendtgørelsen).
Uanset hvor kompetent hhv. den faglige og den pædagogiske del af uddannelsen blev forvaltet hver
for sig, er det ikke overraskende, at den additive karakter voldte problemer. Nogle studerende havde
vanskeligt ved at omforme det alment pædagogiske studieindhold til noget faglig-pædagogisk
meningsfuldt, og nogle af dem var ret beset måske heller ikke særlig interesseret i den pædagogiske
side af sagen. Andre - men jeg tror de har været færre - kunne have svært ved at se det pædagogiske
perspektiv i de musikfaglige aktiviteter, som prægede studiet.
Op gennem årene blev der på DLH arbejdet meget med - eller i hvert fald tænkt meget over - denne
problematik med henblik på at realisere en faglig-pædagogisk indholdsstruktur, som i højere grad
havde "integrativ" karakter.
I en ny generel studieordning for cand. pæd. uddannelserne fra 1990, ”studieordning’90” (det var
her exam. pæd. uddannelsen indførtes), blev det således forsøgt at styrke integrationsbestræbelsen,
således at der kunne udkrystalliseres et egentligt faglig-pædagogisk og et fagdidaktisk
studieindhold, som tog ligeligt og samtidigt hensyn til det faglige og pædagogiske, og som i sin
totalitet var mere end summen af rent fag og ren pædagogik. En ny faglighed så at sige, som
tænktes at kunne inspirere udviklingen af musiklæreruddannelser sigtende på almen
musikundervisning også uden for DLH, ikke mindst på seminarierne.
I sin standardsammensætning efter 1990-studieordningen kom cand.pæd. uddannelsen i musik til at
bestå af studie- og eksamensenheder som vist i ramme 1.
De seks førstnævnte studieenheder havde hver en omfangsnorm på 1/4 studieårsværk, mens
specialet fyldte 1/2 årsværk. Det bliver så ialt to årsværk. Inden for visse grænser var der mulighed
for at få godkendt alternative studieforløb, således at individuelle studie- og erhvervsinteresser
kunne tilgodeses
Set i forhold til tidligere studieordninger er det her karakteristisk, at de pædagogisk orienterede
studieenheder er trukket i retning af det fag, der studeres, mens det faglige omvendt iflg. de
bagvedliggende indholdsbeskrivelser er præget af det pædagogiske. Der var i højere grad kommet et
musikpædagogisk studium ud af det, således at det på en måde, som skønnedes nødvendigt, kunne
supplere de primært faglige uddannelsesmuligheder på universiteter og musikkonservatorier.
77