Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

sig efter 2004 for MPD-kandidatuddannelserne være udtryk for en reel merværdi, men det er også muligt, at tallene er udtryk for forskellige optællingsprocedurer. Generelle tendenser: 1. Indførelse af en kandidatuddannelse med højere produktionstal end MPD. 2. Overgangen til bachelor har været forbundet med en generel nedgang i produktionstal for bachelor-forløbet, som dog på det sidste ser ud til ”at komme sig”. 3. En generel svækkelse af AM grenen. 3. Differentiering i forhold til de enkelte konservatorier Tallene for den samlede produktion - som er en sammenregning af alle seks konservatorier - må, som før nævnt, tages med forbehold på grund af et uklart beregningsgrundlag fra 2004. Det gælder således også for produktionstallene for de enkelte konservatorier (figur 8): 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 DKDM 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 NM 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1997 1998 1997 1998 1999 2000 1999 2000 DJM 2001 2002 VMK 2001 2002 Figur 8: Pæd. produktionstal opdelt på konservatorier - med forbehold for 2004-2007 På linje med spørgsmålet rejst i forhold til den generelle produktion omkring skiftet til bachelorkandidat struktur i 2004, kan det tydeliggøres hvordan disse tal (for perioden 2004-2007) er sammensat af hhv. bachelor og kandidatproduktion for hvert konservatorium (figur 7) for DKDM, DJM, DFM, VMK, NM og RM (i den nævnte rækkefølge): 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 18 13 25 kandidat bachelor 28 16 64 18 42 2004 2005 2006 2007 9 19 kandidat bachelor 2 2 8 8 14 2004 2005 2006 2007 7 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 52 43 0 kandidat bachelor 2 2003 2004 2003 2004 46 11 2005 2006 2005 2006 42 37 2004 2005 2006 2007 18 17 20 17 kandidat bachelor 3 7 14 12 2004 2005 2006 2007 2007 2007 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 100 80 60 40 20 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1997 1998 1999 2000 kandidat bachelor DFM 2001 2002 RM 26 13 0 13 0 0 2003 2004 20 16 2004 2005 2006 2007 36 34 27 26 27 33 kandidat bachelor 2005 2006 20 22 2004 2005 2006 2007 Figur 9: Opdeling i BA og KA tal for de enkelte konservatorier 2007 96
Tager man DKDM og DJM (de to store aktører) som eksempel, er det i øjenfaldende at der er så stor forskel på forholdet mellem bachelor og kandidat tallene. Ud fra de givne tal er den samlede produktion for de to konservatorier sammenlignelig, men den forskelligartede sammensætning kunne pege på forskellige beregningsprocedurer. Til illustration af problemerne i forbindelse med optællingsproceduren tjener her tallene fra VMK. I de følgende opstillinger er anvendt to forskellige metoder: optælling af antallet af afsluttende eksaminer og optælling per ”hoved”, forstået således, at hver person ikke tælles flere gange (figur 10): 30 25 20 15 10 5 0 9 19 kandidat bachelor 2 2 8 8 7 14 2004 2005 2006 2007 30 25 20 15 10 5 0 9 14 kandidat bachelor 2 2 8 8 2004 2005 2006 2007 Figur 10: Eksempel for forskellig beregningsprocedure Fremstillingen til venstre viser optælling ’per afsluttende eksaminer’, mens opstillingen til højre viser optælling ’per hoved’. Det er umiddelbart synligt, at der optræder et samlet højere produktionstal i den venstre opstilling, og at det er tallene for bachelorområdet, der er væsentligt højere. Da der i de samlede tal for de forskellige konservatorier er væsentlig forskel på netop forholdet mellem bachelor- og kandidattal tyder det på at der kan være anvendt forskellige optællingsprocedurer, som i nogle tilfælde resulterer i urealistisk høje produktionstal. Fra et andet konservatorium er det muligt at sammenligne tallene indberettet til ministeriet med en optælling af uddannede musikpædagoger for perioden. Det bliver her helt tydeligt, at der er tale om henholdsvis at tælle eksaminer og tælle ”hoveder”. Beregning 1 - tal indberettet til ministeriet: 2004 2005 2006 2007 sum Bachelor 25 28 64 42 159 Kandidat 18 13 16 18 65 produktionstal 43 41 80 60 224 Her fremgår så en samlet produktion (eksamensproduktion) på 224, hvoraf 65 er kandidater. Beregning 2 - optælling af uddannede musikpædagoger i perioden: 2004 2005 2006 2007 sum MP-instrument 8 8 10 2 28 MP-sang 2 5 2 9 18 MP (AM) 8 0 4 7 19 produktionstal 18 13 16 18 65 Her fremgår så en samlet produktion (musikpædagog-produktion) på 65. Det er afgørende at lægge mærke til størrelsesordenen på de to produktionstal. Set i forhold til musikpædagogproduktionen vil beregning 1 i dette tilfælde angive et tal der er ca. 350 procent for stort i forhold til den reelle produktion. 7 2 97
Page 1 and 2:
Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4:
Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6:
En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8:
Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10:
Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12:
En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14:
Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16:
Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18:
Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20:
nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22:
Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24:
århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26:
musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28:
Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30:
2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32:
Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34:
Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36:
Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38:
I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40:
ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42:
”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44:
Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82: Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84: 2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86: 1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88: 1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90: educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92: Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94: Det, der således forsøges tydelig
Page 95: 30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 99 and 100: 3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102: Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?