Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

Med puljeordningerne, Liv i Musikken 2004-8, er talentpleje blevet en officiel del af musikskolernes virksomhed. Denne udvikling er delvist inspireret af udviklingen på idrætsområdet (Team Danmark). 4. Elevfordelingstal Siden musikskolelovens ikrafttræden 1991 er antallet af aktivitetselever på musikskolerne steget væsentligt. Elevtallet er dog faldet 2006-7 med 1000 og 2007-8 med yderligere 7000. En af flere årsager er, at talentplejeordninger bruger flere undervisningstimer til færre elever, men tilskuddet er ikke tilsvarende blevet øget. Det samlede aktivitetselevtal i aldersgruppen 0-25 år 1991 2001 2005 2007 Forskole 18066 44519 46756 40084 Instrumentalundervisning m.v. 53574 54393 51028 48846 Sammenspil 29017 32468 28033 21918 Øvrige aktiviteter (hørelære, musikterapi m.v.) 2048 2215 I alt 100657 131380 127865 113063 Ud over det generelt stigende elevtal ses to tendenser: 1. Den absolut største stigning i elevtallet er på forskoleområdet, hvilket skyldes, at musikundervisning for de mindste har fået stor udbredelse enten i form af hold med børn og forældre eller som institutionshold. Denne tendens er blevet yderligere styrket af, at musikskolerne iht loven siden 1997 skal tilbyde musikundervisning fra 0 år. 2. Antallet af instrumentalelever er langsomt faldende. 5. Lærernes uddannelsesbaggrund I 1970’erne og 1980’erne var der en markant stigning i musikskolelærernes uddannelsesniveau, hvilket hang sammen med en øget kandidatproduktion fra konservatorierne (især AM lærere), en gradvis ændring af musikskolerne mod større betydning i lokalmiljøerne, samt en stigende bevidsthed om musikskolernes funktion som uddannelsesinstitution. Et tydeligt resultat af denne udvikling var oprettelsen af MGK i begyndelsen af 1990’erne, hvor også konservatorielærere blev tilknyttet musikskoler, fordi eleverne ønskede dem som lærere. Lærernes uddannelsesbaggrund 1991 2001 2005 Fastansatte antal % antal % antal % Konservatorium 656 58,2 949 62,6 1.738 65 Universitet 74 6,6 133 8,8 176 7 Seminarium 167 14,8 123 8,1 296 11 Musikstuderende 24 2,1 22 1,5 51 2 Anden musikfaglig eller ingen uddannelse 207 18,4 288 19 408 11 + 4* I alt 1128 100 1515 100 2.669 100 Lærernes uddannelsesbaggrund 1991 2001 2005 Timelønnede antal % antal % antal % Konservatorium 983 38,6 1250 43,3 701 45 Universitet 132 5,2 144 5 80 5 30
Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26 Musikstuderende 212 8,3 254 8,8 120 8 Anden musikfaglig eller ingen uddannelse 462 18,1 524 18,1 250 10 + 6* I alt 2547 100 2890 100 1.546 100 Der er to fremtrædende tendenser i udviklingen fra 1991 til 2005: 1. Der er en markant stigning i antallet af fastansatte lærere i forhold til timelønnede lærere. 2. Antallet af konservatorieuddannede stiger støt og roligt, samtidig med et tilsvarende langsomt fald i antallet af lærere med anden musikfaglig eller ingen uddannelse. * I opgørelsen for 2005 skelnes der mellem anden musikfaglig uddannelse + ingen musikfaglig uddannelse, hvor den sidste gruppe kun udgør ca. 5%. 6. Sammenfatning af status og perspektiver for musikskolen Drøftes ved konferencen. 31
Page 1 and 2: Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4: Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6: En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8: Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10: Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12: En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14: Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16: Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18: Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20: nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22: Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24: århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26: musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28: Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29: 2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 33 and 34: Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82:
Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84:
2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86:
1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88:
1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90:
educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92:
Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94:
Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96:
30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98:
Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100:
3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102:
Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?