Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

århusianer, så har grupperingerne et musikalsk udtryk at samles om. Storbyerne er en sand
underskov af forskellige bands bestående af en stor grad af selvlærte musikere. Man lærer mens
man spiller, og der bliver spillet en del.
Langsomt opleves en stigende grad af faglig og musikalsk organisering og opkvalificering inden for
de nyere rytmiske stilarter, primært inden for jazzen og rocken. Spillesteder får mere officiel status,
der afholdes sommerkurser for jazz- og rockmusikerne. Festivalerne bliver professionaliseret, og
der er et stort marked for afsætning af indspillede plader. Jazzen og rocken sniger sig ind på
konservatorierne. Man opretter i 70’erne almenpædagogiske musikuddannelser, som også inddrager
folkemusik og rytmisk musik, og i 80’erne etableres bl.a. Rytmisk Musikkonservatorium i
København og de rytmiske uddannelser på Jysk Musikkonservatorium. Efter at det har ulmet i det
politiske liv op igennem 70’erne, får Danmark 1. april 1976 verdens første musiklov med oprettelse
af Statens Musikråd og senere amtsmusikudvalg, hvilket betyder en meget kraftig statslig
organisering af det professionelle musikliv og af amatørmusikken. Det er en helt afgørende accept
af musikkens betydning på nationalt niveau, og det betyder fastere rammer for bevillinger fra
Kulturministeriet. Musikloven får endvidere betydning for oprettelse af landets mange musikskoler
i 80’erne og 90’erne. Også landets højskoler begynder at profilere sig på musiktilbud til unge som
ældre (fx Vestbirk Højskole og Den Rytmiske Højskole i Vig)
Men set i forhold til udviklingen på gymnasieområdet spiller to meget væsentlige faktorer ind:
1) universiteterne begynder at udklække musikundervisere, der foruden den klassiske musik også
har en viden om og kan spille jazz og rock/latin, 2) de mange nyoprettede musikskoler landet over
betyder, at mange elever får lært at synge eller spille rock, pop og klassisk musik. Det er et helt
afgørende løft for den gymnasiale musikundervisning på alle niveauer.
Endelig spiller efterskolernes succes de senere år ind. Her har musikken mange steder en central
betydning for skolernes sociale sammenhængskraft. Særlige musikefterskoler oprettes i fx Klejtrup,
Ollerup, Mellerup og Tølløse. Den foreløbige slutsten på denne udvikling er oprettelsen af
Musikalsk Grund Kursus (MGK)
Musiklivet på gymnasierne
Med i beskrivelsen af denne udvikling hører også gymnasiernes egne musikalske initiativer, som i
høj grad er båret oppe af de to forhold, jeg lige har nævnt. Her er den frivillige musikundervisning
efter skoletid helt central for denne udvikling. Skolekor, mindre vokalgrupper, big bands,
rockbands, salsaorkestre og sågar symfoniorkestre opstår rundt omkring på skolerne, i høj grad
båret af de elever, der har musik på valgholdene, men også af de mange 1.g´ere for hvem musik og
musikundervisning i gymnasiet er en ny og positiv overraskelse. Der har også før i tiden været
opførelser af større, fortrinsvis klassiske, værker med stort kor og skoleorkester på enkelte
gymnasier, men i 80’erne og 90’erne kaster elever og lærere sig ud i den ene udfordring efter den
anden. Der bliver bestilt større værker hos hjemlige komponister som Butch Lacy, Ole Kock
Hansen, Holger Laumann, John Højby, Erling Kullberg m.fl.. Musikforlag som fx Egtved og
Wilhelm Hansen sender den ene rytmiske nodeudgivelse på gaden efter den anden, en- og
flerstemmige satser skræddersyet til gymnasiebrug. Den rytmiske musik rykker for alvor ind i
skolernes aulaer og festsale med eleverne selv som aktører, ofte i samarbejde på tværs af
gymnasierne i amtet. Händels ”Messias” erstattes af ”Young Messiah” og Duke Ellingtons ”Second
Sacred Concert”, og man fylder de lokale kirker op med syngende og spillende gymnasieelever og
masser af tilhørere. Enkelte ensembler drager udenlands på mindre turneer og til
musikkonkurrencer og vinder priser.
23