Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

Note om Efteruddannelse af seminarielærere i musik Seminarielærernes interne efteruddannelse har fra 2000-2008 bestået af faglige kurser i ind- og udland (bl.a. Wien, Cuba, England). Kurserne har haft forskelligt indhold fra år til år med fokusområder, hvor primært gæsteforelæsere, musikere etc. har bidraget. Generelt får seminarielærere xantal kursusmidler til rådighed pr år – typisk 6000 kr svarende til ca. 5 dages kursus. Beløbet bruges dog også på andre seminarie-faglige områder (fx innovation, evalueringsmetoder, skolesystemer i udlandet etc.) foruden musik. Et typisk specifikt musik-efteruddannelseskursus for en musiklærer er 3 dage. Nogle vælger at bruge deres efter- og videreuddannelse i fx NUMU-regi, ved Symposier eller konferencer i ind- og udland. 60
Den musikvidenskabelige uddannelse med henblik på gymnasie-musikfaget Udvikling og perspektiver 1970-2008 Frederik Pio og Peder Kaj Pedersen Indhold (i) Rammebeingelser og historik (ii) ØkonomiOfficielle bestemmelser og retningslinier (iii) Didaktiske udviklingstendenser (iv) Personalia (v) Status og perspektiver (vi) Kilder Rammebetingelser og historik 1970 som afgrænsningsår giver god mening i universitær sammenhæng. Musikvidenskab har i Danmark været et ganske lille fag både i København og i Århus (hvor faget oprettes i 1947 under Knud Jeppesen). Dette ændrer sig først i midten af 1960erne (ÅrhSE, 4, Schiørring, 398) i forbindelse med velfærdssamfundets gradvise opblomstring. Studentertallet stiger i sammenhæng hermed drastisk. I Kbh. var der i 1928: 59 studerende, i perioden 1930-1945 er der ikke over 100 studerende (Schiørring, 386, 391, 394), i perioden 1945-1960 mindre end 150 studerende på uddannelsen; i 1967-1972 er der omkring 320 studerende; i 1987 er der 750 studerende; 850 studerende er der i 1997 (se hertil Krabbe: 1987, 5, Sørensen, 133, KbhSE, 33). Med maj 68 i Paris og det efterfølgende studenteroprør, der også præger Danmark ved indgangen til 1970erne, står den nu på opgør med det såkaldte ’professor-vælde’. Dette handler overordnet om denne ansættelsesgruppes privilegerede eneret til at sidde i institutternes styrende organer. Der bliver i det hele taget under reformbølgen i 1970erne ” … etableret en ny indholdsmæssig og organisatorisk ramme omkring uddannelsesaktiviteterne … ” (ÅrhSE, 5). Århus får et studienævn i 1970 (ÅrhSE, 60), således at studerende, yngre lærere og TAPer nu også på demokratisk vis inddrages i instituttets beslutningsprocesser. Toneangivende buzzwords bliver op igennem 1970erne fagkritik, studenterpolitik, musikfagets videnskabsteoretiske grundlag, faglige debatdage, etc. Dette demokratisk-kritiske paradigme, der generelt handler om samfundsbevidstgørelse, bevirker i løbet af kort tid en gennemgribende ændring af stort set alle forhold på de to institutter i København og Århus. For det første anfægtes musikvidenskabens autonomi af det primære aftagerled: gymnasiet. Traditionen tro har musikfaget i gymnasiet været en afspejling af resultater frembragt af den 61
Page 1 and 2:
Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4:
Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6:
En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8:
Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10: Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12: En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14: Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16: Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18: Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20: nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22: Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24: århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26: musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28: Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30: 2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32: Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34: Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82: Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84: 2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86: 1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88: 1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90: educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92: Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94: Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96: 30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98: Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100: 3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102: Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?