Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

Efteruddannelseskurser 2000-2008 Efteruddannelseskurser for folkeskolelærere/indskolingslærere med undervisning af seminarielærere – oprettet og gennemført fra 2000-2008 på lærerseminarier (2000-ca.2005) CVU’er (ca.2006-2007) og professionshøjskoler (ca. 2008) i Danmark Kontakt-vanskeligheder Kontakten til de forskellige seminarier og professionshøjskoler har vist sig yderst vanskelig. Ved henvendelse til efteruddannelsesafdelingerne er der i sammenlægningerne sket tab af materiale. Sammenlægningerne har desuden betydet, at det er meget svært at komme igennem til de folk, som rent faktisk har kendskab til området (mange fra efteruddannelsesafdelingerne er forflyttet, nye ansat osv.). De fleste oplysninger stammer fra musiklærere, som har afholdt kurser. Hvor det ikke har været muligt at få kontakt, er der anført ”uoplyst”. Oversigten viser dermed ikke det fulde billede – ligesom der er steder, der muligvis har afholdt flere kurser end de her registrerede. For overskuelighedens skyld er de ”gamle” seminarienavne bibeholdt fra før sammenlægningerne (nogle seminarier er sammenlagt i større enheder og ville i oversigten forsvinde, hvis der blev brugt de nye institutionstitler). Nogle steder har det kun været muligt at få kontakt med de nye institutioner. Hvor mange, der har gennemført musik som enkelt linjefag er ikke undersøgt. Eksempler på udbudte kurser – nogle oprettet, andre ikke Et eksempel på udbudte kurser i regi CVU København og Nordsjælland og Netværk i 2004/2005: Brugsklaver (oprettet), Musikaktiviteter i indskolingen (oprettet), Rytmisk sammenspil (ikke oprettet), sangworkshop (ikke oprettet), Kor i skolen (oprettet), Musik og bevægelse i indskolingen (formentligt oprettet), Dans, leg – musik og sang (oprettet?), Musical – musikteater (oprettet), Få teorien ned i fingrene (oprettet?), Elementært brugsklaver (oprettet?), Musik på tværs (ikke oprettet) 2007-2008 CVU København & Nordsjælland: Tal godt, råb rigtigt og syng endnu bedre (oprettet?), Kor i skolen (ikke oprettet), Rytmisk sammenspil (ikke oprettet), Rytmisk arrangement kombineret med sammenspil for 5-6. Klasse (oprettet?), Brugsklaver II (oprettet?), Brugsklaver (oprettet), Musikaktiviteter i indskolingen (oprettet), Sang og stemmebrug for indskolingsundervisningen (oprettet?), Sang- og stemmebrug for mellemtrins-undervisningen (oprettet?), Tal godt, råb rigtigt og syng endnu bedre II (oprettet?), Tæt på kunstens kerne (ikke oprettet), Hørelære/arrangement (ikke oprettet), Undervisningsplanlægning i musik (oprettet?) Påtegning Mht. betaling for efteruddannelseskurser påtegner skolelederne deres læreres ansøgning med en af følgende: A = anbefales meget (dvs. indregnes i arbejdstiden) B =anbefales (ansøgere får andel i en evt. restpulje v. optagelse på kurset) C = anbefales ikke. Ansøgeren kan ikke regne med at få kursusdeltagelse indregnet i arbejdstiden. Eksempel på gennemført kursus ”Musikaktiviteter i indskolingen”, Frederiksberg seminarium 2004. Her har 24 ud af 25 af kursisterne fået påtegning A. 1 står der intet anført ud for. Det må formodes generelt at størstedelen af de deltagere, der kommer på oprettede kurser, får påtegning A. 56
Deltageres baggrund Mht. deltagernes baggrund (musik som linjefag, ikke-linjefag, pædagog) har det ikke været muligt at kortlægge dette på landsplan. Tendensen er dog, at kursister på de fag-specifikke kurser som fx. kor i skolen, arrangement og til dels brugsklaver er lærere med musik som linjefag. De mere ”førstehjælpsprægde” kurser som fx. Musikaktiviteter i indskolingen har flere kursister, som ikke har musik som linjefag. Et eksempel, som er delvist repræsentativt for kurset ”Musikaktiviteter i indskolingen” på Frederiksberg (kurset er henvendt til kursister, som arbejder med eller skal til at arbejde med musik i indskolingen), er tallene for kurset i 2007. De 12 deltagernes baggrund: 5 pædagoger (må formodes ikke at have linjefag i musik) 4 lærere – har ikke linjefag i musik 2 lærere med musik som linjefag 1 uoplyst På kurset ”Musikaktiviter i indskolingen” samt ”Inspirationskursus” på Frederiksberg er det mit indtryk (Signe Adrian), at antallet af deltagere med musik som linjefag er faldet fra 2000-2008, mens antallet af deltagere uden musik som linjefag har været stigende. Bemærk at dette eksempel ikke nødvendigvis er repræsentativt på landsplan. Seminarium Årstal, timer, antal deltagere Kursustitel Frederiksberg Seminarium Frederiksberg Seminarium Frederiksberg Seminarium Frederiksberg Seminarium Hvert kursus: 30 timer ialt År 2000 ca. 13 kursister År 2001 ca. 14 kursister År 2002 ca. 14 kursister År 2003 ca. 18 kursister År 2004: 25 kursister År 2005: 15 kursister År 2006: 18 kursister År 2007: 12 kursister Kurset har desuden været afholdt i reduceret form for lærere på fra omkringliggende skoler på Jersie skole Kursustitel fra 2000-2002: Inspirationskursus i musik Kursustitel fra 2003-2007: Musikaktiviteter i indskolingen Hvert kursus: 12 timer Kor i skolen 2004: 17 kursister 2005: ca. 12 kursister 2006: 6 kursister 2008: 3 (særaftale), 6 timer 2002, ca 18 timer Sangworkshop 2004: 10 kursister, 24 timer 2007: 8 kursister, 36 timer 2008: 1 kursist, særaftale 7 x 26 min. 2008: 2 kursister, 16 timer Brugsklaver 57
Page 1 and 2:
Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4:
Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6: En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8: Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10: Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12: En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14: Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16: Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18: Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20: nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22: Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24: århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26: musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28: Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30: 2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32: Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34: Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82: Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84: 2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86: 1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88: 1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90: educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92: Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94: Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96: 30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98: Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100: 3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102: Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?