Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Didaktiske udviklingstendenser
I. Indholds-dimension
Det musikvidenskabelige genstandsfelt er blevet voldsomt forøget de sidste 30 år. Indtil omkring
1970 beskæftigede man sig i Århus og København udelukkende med europæisk kunstmusik og
folkelig sang. Meget forsimplet og oversigtsagtigt kan man sige, at i 1970erne kom der
videnskabsteori, sociologi og jazz og medier til. I 1980erne kom der computer-teknologi og
populærmusik til. I 1990erne kom der interesse for fremmede kulturer og kulturteori til.
Rock- og popmusik, medier, ungdomskultur, underholdningsmusik, allehånde typer af social- og
kulturteoretiske formationer har holdt deres indtog sammen med studier af ikke-vesterlandsk musik
(ÅrhSE, 17). Metodologisk set bliver faget også gennemtrængt af pluralisme (æstetisk, sociologisk,
etnologisk, kulturvidenskabelig, etc.), og et hertil naturligt knyttet element af øget tværfaglighed
vinder tillige frem (KbhSE, 15).
Denne udvikling gør, at spørgsmålet om selektion af uddannelses-indhold bliver mere og mere
presserende, idet ” … fagets grænser ikke er så klare som tidligere” (KbhSE, 15). Og dette
spørgsmål om selektion af uddannelses-indhold er igen knyttet til de tre institutters respektive
selvbeskrivelser:
I 1985 oprettes i Ålborg den for uddannelsen siden karakteristiske overbygnings-grentoning i
henholdsvis musikteknologi, musikpædagogik og musikhistorie. Særlig den musikteknologiske
dimension har frem til o. år 2000 kendetegnet uddannelsen udadtil.
Tillige er Kbh. kendetegnet ved den betydelige forskningstradition instituttet er bærer af. Man har
her opbygget gode forskningsfaciliteter, i kraft af et velassorteret bibliotek og diskotek. Dette gør
sig særlig gældende på wienerklassikkens område (JPL-samlingen), og hvad angår jazz-samlingen
(samlingen Arkiv for Dansk Jazzhistorie havde i mange år til huse på instituttet. Den er nu overgået
til Det Kgl. Bibliotek). Jazz-området er på det seneste gledet ud af instituttets forskningsprofil. På
det allerseneste er et Center for Dansk Jazzhistorie under opbygning på Aalborg Universitet.
Århus har i kraft af sit fokus på elektronisk musik i 1970’erne haft udstyr, der har betydet, at den
rytmiske musik fik forholdsvis gode faciliteter, hvad angår rock og musikindspilningsudstyr.
Endelig har man i Århus Sanghistorisk Arkiv med fokus på danske musiktraditioner og dansk
traditionel musik.
II. Begrundelses-dimension
I KUP-rapporten fra 1991 slås det fast, at den gamle tradition stadig er gældende – en tradition der
går tilbage til slutningen af 1930erne, hvor der blev oprettet hovedfag i musik ved Københavns
Universitet : m.a.o. at den musikvidenskabelige uddannelse i praksis er en musiklærer-uddannelse,
og at der er ” … en hovedaftager: gymnasiet” (KUP, 46).
I 2007 (15 år efter) siger studielederen på Kbh-instituttet derimod at:
” … det er en anakronisme fortsat at tale om musikvidenskab som primært et gymnasiefag”
(Fjeldsøe: 2006a, 2).
67