Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

Et kendetegn for RMC er, at lærere såvel som studerende er underlagt markedsvilkår, der adskiller sig væsentligt fra det klassiske miljø, idet der ikke er større ensembler som symfoniorkestre og kor med mulighed for fastansættelse for rytmiske musikere. Det har haft afsmittende indflydelse på studieformer og studiemiljø, der søger at forholde sig til til kandidaternes job-virkelighed. I den rytmiske musikkultur kan det udøvende og det pædagogiske ikke adskilles, men udvikles i hinandens sol og skygge. 1988 Center for Rytmisk Musik og Bevægelse Oversigt: • 1986: Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB) oprettes i Silkeborg med efteruddannelseskurser som eneste aktivitet. • 1988: En 4-årig musiklæreruddannelse i Rytmisk Musik og Bevægelse oprettes med 20 studerende. Uddannelsen finansieres af Silkeborg Kommune, Statens Musikråd og Århus Amt. • 1992: Musiklæreruddannelse i Rytmisk Musik og Bevægelse evalueres positivt af Statens Musikråd og gøres permanent. CRMB bliver en selvejende institution med statstilskud (som Designskolen Kolding). Der uddannes 20 stud. årligt, og CRMB har i alt 80 aktive studerende i 1994 og årene derefter. • 1997: CRMB bliver en del af Det Jyske Musikkonservatorium. • 2004: CRMB i Silkeborg nedlægges og uddannelsens fag videreføres i DJM’s lokaler i Århus Forhistorien til oprettelsen af CRMB i Silkeborg var en samværskultur, der siden slutningen af 1970’erne havde udviklet sig i et kursussamarbejde mellem Århus Friskole ”Skolen for Rytmisk Musik og Bevægelse”, de årlige Kucheza kurser på Herning Højskole samt AM-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium. I 1986-88 var der på 2 år indskrevet 157 kursister til efteruddannelseskurser, der var forløbere for den 4-årige musiklæreruddannelse, hvor ønsket oprindeligt var en rytmisk AM uddannelse. Studieordningerne for skal ses på baggrund af denne forhistorie, der griber tilbage til Bernhard Christensen og Astrid Gøssels pædagogik i 1930’erne. ”Musiklæreruddannelsen i Rytmisk Musik og Bevægelse” har tre hovedfag: SDS (Sang, Dans & Spil), Hovedinstrument og Sammenspil – alle tre med tilknyttet pædagogik. Karakteristisk er således kombinationen af pædagogik og indsigt i andre kulturers musik i ét og samme fag (PUP fag, der omfatter 2 u/t på hold i 7 ud af 8 semestre). Uddannelsens struktur og studieordningernes indhold har været stort set uændret fra 1994 til og med 2003, dog er eksamensordningen (2003) blevet udarbejdet i flere detaljer mht prøveformer, indhold og bedømmelse. Oprindeligt var denne uddannelse tænkt som en helhedsuddannelse, hvor alle studerende har alle fag uanset niveau og behov. Overgangen til DJM har imidlertid betydet en tilpasning til øvrige uddannelser, herunder en bevægelse tilbage til fagtænkning, traditionel testning af færdigheder, lineær læringsforståelse, mm. 1990 Bekendtgørelsen viderefører i vid udstrækning en praksis, der blev etableret ved DKDM og DFM (1984) samt ved RMC (1986) og CRMB (1988). 86
1995 - (beskrivelse af grendelinger) BEK 1995 var langt mere specifik end tidligere bekendtgørelser, idet der hermed blev beskrevet en grendeling, som blev udmøntet forskelligt på de 6 konservatorier. 1) En 4-årig musiklæreruddannelse inden for klassisk musik med mulighed for at udbygge uddannelsen med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse eller en 1- årig diplomuddannelse inden for det instrumentale/vokale hovedfag. På: DKDM, DJM, DFM, VM, NM. 2) En 4-årig musiklæreruddannelse inden for rytmisk musik med mulighed for at udbygge uddannelsen med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse eller en 1- årig diplomuddannelse inden for et af hovedfagene. På: DJM, DFM, VM, NM, RMC. 3) Andre 4-årige musiklæreruddannelser inden for musikteoretiske fag eller særlige musikpædagogiske fag eventuelt kombineret med et instrument eller sang. Uddannelsen kan udbygges med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse. På: DKDM, DJM, DFM, VM, NM. 4) En 4-årig musiklæreruddannelse inden for rytmisk musik og bevægelse (MBL). På: DJM, RMC. 5) En 4-årig almen musiklærer uddannelse. På: DKDM, DJM, DFM, VM, NM. 1995 87
Page 1 and 2:
Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4:
Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6:
En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8:
Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10:
Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12:
En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14:
Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16:
Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18:
Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20:
nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22:
Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24:
århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26:
musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28:
Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30:
2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32:
Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34:
Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36: Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38: I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40: ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82: Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84: 2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85: 1984 På baggrund af denne kritik b
Page 89 and 90: educering af hele bifags- og støtt
Page 91 and 92: Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 93 and 94: Det, der således forsøges tydelig
Page 95 and 96: 30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98: Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100: 3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102: Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?