Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

tværfaglige dimensioner som musik og dramatisering og musik og bevægelse m.m. bliver en del af
undervisningen.
I forhold til lærerprofessionen er det en gevinst at inddrage disse områder, men på grund af de
voldsomme nedskæringer er det blevet betydeligt vanskeligere at uddanne en faglærer i musik. Der
er simpelthen ikke bevilget tid nok. Samtidig har nogle seminarier så dårlig økonomi at holdtimer
ændres til lærerløse timer og for musikfaget rammes det håndværksmæssige område: brugsklaver,
sang og instrumentspil meget vilkårligt, med store forskelle 39 til følge fra seminarium til
seminarium. Der er ingen vejledende timetal til undervisning i disse musiklærerfærdigheder.
Det interessant at se den sproglige og indholdsmæssige udvikling i betegnelserne for CKF. Der har
været 3 udgaver af CKF på seminarieområdet. De første CKF bestod som omtalt af 7
indholdskategorier, hvor ordet fagdidaktik ikke anvendes eksplicit. I den anden udgave (2002)
spidsstilles fagdidaktik og betegnelserne ændres :
Fagdidaktik
Egne musikalske udtryksfærdigheder
Musikudøvelse
Musikalsk Skaben
Musikforståelse
Musikledelse
Sprogligt ses musikbeskæftigelsen her fra elevens vinkel: jeg udøver, jeg skaber og jeg forstår, i
modsætning til indholdskategorier: sang – instrumentalspil – bevægelse og musiklære fra tidligere
CKF. På seminarierne blev disse Mål og CKF styrende for studieordningerne og medvirkede til at
fastholde et fælles præg på uddannelsesstederne. Et fags CKF skal redegøre for fagets samspil med
de øvrige. For musiks vedkommende udtrykkes det således:
”Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstnerisk-æstetisk og kulturel art,
som giver mulighed for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag.” 40
Indførelsen af bacheloropgaven markerer en intention om akademisering af læreruddannelsen og
distancerer sig således fra en rent praksisorienteret fagoplæring i et erhverv:
” En uddannelse til professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse hvor
undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering
og forskningstilknytning. Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve
erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det eller de professionsområder, som
uddannelsen retter sig mod, og erhverver forudsætninger for videreuddannelse.” 41
Som et tegn på uddannelsens stigende rettethed imod uddannelse af undervisere til folkeskolen, kan
man iagttage at de studerende snarere opfatter sig som ”lærere”, ”undervisere”, ”eksperter i
undervisning” end som faglærere. Den professionelle refleksion er i forgrunden og
faglærerkasketten er i baggrunden.
Praktik: en opnormering af praktik til 24 uger markerer en tættere tilknytning til praksisfeltet. Den
ene praktikperiode gøres særlig vægtig, samlede 8 uger på 3. årgang i studiet. 4 uger af de 8 er en
”aleneperiode”, hvor den studerende står 100 % for undervisningen. Samtidig begynder en egentlig
praktiklæreruddannelse på seminarierne og knyttet derved kontaktskolerne endnu tættere til
uddannelsen.
39
Peter Schiødt (2003) Ressourceundersøgelse. Undervisning i linjefaget Musik på landets seminarier i studieåret 2002-
2003
40
CKF Musik 2002 Undervisningsministeriet.
41
Bktg. nr. 113 af 19.2. 2001 om professionsbachelorer
49