Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

More documents

Recommendations

Info

2.5 Analyse af bestemmelser om kvalifikation I ’73-bekendtgørelsen skal den musikpædagogiske uddannelse ”kvalificere den studerende til at varetage både elementær og videregående musikalsk undervisning”. Der indføres i ’90 bekendtgørelsen en niveaudeling (i en 4+1 model med afvigelser), idet den 4årige musiklæreruddannelse ” har til formål at kvalificere den studerende til foruden kunstnerisk virksomhed at varetage undervisning af elever på begynderstadiet, for visse uddannelsers vedkommende også af elever på mellemstadiet” Den musikpædagogiske diplomuddannelse (1-årigt forløb) ” har til formål at kvalificere den studerende til foruden kunstnerisk virksomhed også at varetage videregående undervisning.” I ’95-bekendtgørelsen opretholdes niveaudelingen i en ny struktur i form af en 4+1 model, hvor musiklæreruddannelsen (2+2 år) kvalificerer til begynder- og mellemniveau, mens diplomuddannelsen (+1 år) kvalificerer til undervisning på videregående niveau. Bekendtgørelserne fra ’04 og ’08 indfører bachelor-kandidatstrukturen i en 3+2 model. De præcise indholds- og kompetencebeskrivelser ligger her på studieordningsniveau (lokalt). 2.6 Analyse af bestemmelser om særlige kurser ’73 – de omtalte kurser var rettet mod specifikke funktioner i musiklivet (præliminær organistuddannelse (PO), musikere til militæret, dirigenter til amatørkor), eller mod optagelse på konservatoriet (hørelærekursus). ’90 - der indføres vendingen ”kortere kurser”, som ikke specificeres nærmere. Desuden udbydes PO og musikpædagogisk kursus for organister med kirkemusikalsk diplomeksamen. ’04 – præcisering til efteruddannelse og videreuddannelse inden for konservatoriets fagområder. ’08 – udvides med muligheden for at kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner. Tendens: præcisering af efter- videreuddannelsen, og åbning af muligheden for tværinstitutionelt samarbejde om uddannelseselementer. 2.7 Konservatoriernes produktion af musiklærere Situationsbeskrivelse 1997 I undersøgelsen (Vinther 1999) af 1154 aktive konservatoriestuderende i 1997, viser den procentmæssige fordeling - konservatorium for konservatorium - af deres musikpædagogiske uddannelser set i forhold til deres samlede antal studerende. DKDM DJM DFM NM VM RM antal 117 196 72 85 79 109 i alt: 658 pct. af kons.-stud. 31 62 57 88 87 75 middelværdi: 57 92
Det, der således forsøges tydeliggjort, er det enkelte konservatoriums ’pædagogiske vægt’ (figur 1): Figur 1: De enkelte konservatoriers "pædagogiske vægt" - 1997 Det er her tydeligt at DKDM og DJM - som to store aktører på feltet - har meget forskellige profiler på dette område. Det må bemærkes at denne undersøgelse er fra 1997, dvs. før overgangen til bachelor-kandidat ordningen. I rapporten fremhæves dilemmaet mellem det berettigede krav om fordybelse, koncentration og elitær specialisering på den ene side, og en række kvalifikationer, som er rettet mod en undervisningsmæssig virkelighed på den anden side. Der fremhæves også dette spørgsmål er tæt forbundet med fødekædeproblematikken, da en skæv fordeling af undervisning på musikskolerne, kan ses som et alvorligt problem i forhold til især klassiske instrumenters fremtidige repræsentation på MGK og dermed tilgangen på dette område på konservatorierne. 1. Udviklingen fra 1997 til 2007 1. Konservatoriernes pædagogiske produktion - generelt. Baseret på oplysninger om konservatoriernes produktion af musiklærere og musikpædagoger fra Musikarbejdsmarkedsanalysen 2001 (for årene 1997 til 2001), samt statistik fra Kulturministeriet (for årene 2003 til 2007), er det forsøgt at belyse konservatoriernes produktion af musiklærere over de sidste ti år (fra 1997 til 2007). I sammenstillingerne er det vigtigt at holde for øje at studiestrukturen er ændret med 2004 bekendtgørelsen, og at der i forbindelse med en overgangsordning kan opstå forskydninger i produktionstal. Den samlede produktion (figur 2) har således en tydelig nedgang omkring tidspunktet for ændring i studieordning, som overordnet giver sig udtryk i en nedgang hen imod og især i 2003, efterfulgt af en tilsyneladende markant stigning: 300 250 200 150 100 50 0 143 185 171 Samlet pæd. produktion 189 171 169 121 236 204 243 264 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 2: Samlet pæd. produktion - med forbehold for 2004 til 2007 Skiftet i studiestruktur betyder imidlertid, at der er problemer med at sammenligne tallene fra 1997 til 2003 med tallene fra 2004 til 2007 umiddelbart. Indberetningerne til Kulturministeriet efter den 93
Page 1 and 2:
Musikfaget i undervisning og uddann
Page 3 and 4:
Forord De følgende tekster udgør
Page 5 and 6:
En ny undervisningsplan for musik b
Page 7 and 8:
Det vejledende timetal i timer er a
Page 9 and 10:
Indholdsformer og omfang Indholds-
Page 11 and 12:
En vurdering af fordelingen af saml
Page 13 and 14:
Det har været overraskende, at res
Page 15 and 16:
Referencer Schiødt, P. (1998): Med
Page 17 and 18:
Ad: A. Gymnasiereformen 1988 (valgf
Page 19 and 20:
nedskrift (”plankning”)”, ”
Page 21 and 22:
Tallene baserer sig på tal fra *KU
Page 23 and 24:
århusianer, så har grupperingerne
Page 25 and 26:
musikskoleomverdenen, gymnasierne o
Page 27 and 28:
Kilder Bevers, Ton: “Cultural edu
Page 29 and 30:
2. Økonomisk grundlag Musikskolelo
Page 31 and 32:
Seminarium 758 29,8 718 24,8 395 26
Page 33 and 34:
Musik er pt. ikke på mode i efter-
Page 35 and 36:
Omfang Prøve Didaktisk tænkning E
Page 37 and 38:
I ovenstående sammenstilles musikl
Page 39 and 40:
ET BREDT BILLEDE AF DEN DIDAKTISKE
Page 41 and 42: ”For mig er der ingen tvivl om, a
Page 43 and 44: Fra undersøgelse ”Musikundervisn
Page 45 and 46: Musikfaget i læreruddannelsen Stee
Page 47 and 48: Perioden med 91-loven var en opgang
Page 49 and 50: tværfaglige dimensioner som musik
Page 51 and 52: - Den studerende skal som første,
Page 53 and 54: Undervisningsministeriet (1994) For
Page 55 and 56: Efteruddannelse af folkeskolelærer
Page 57 and 58: Deltageres baggrund Mht. deltagerne
Page 59 and 60: efter/videreuddannelseskurser (udbu
Page 61 and 62: Den musikvidenskabelige uddannelse
Page 63 and 64: semesterlængden og nedskæringer i
Page 65 and 66: Dermed gør en ny situation sig gæ
Page 67 and 68: Didaktiske udviklingstendenser I. I
Page 69 and 70: III. Kandidatens selvdannelse De si
Page 71 and 72: kunstmusik, rockforskning, musiketn
Page 73 and 74: I forlængelse af det ovenstående
Page 75 and 76: Efter- og videreuddannelse i musik
Page 77 and 78: somme tider også i opposition til
Page 79 and 80: DPU 2000-2008 Efter flere års best
Page 81 and 82: Nielsen, Frede V. (1991). A new mod
Page 83 and 84: 2. Musikkonservatoriernes pædagogi
Page 85 and 86: 1984 På baggrund af denne kritik b
Page 87 and 88: 1995 - (beskrivelse af grendelinger
Page 89 and 90: educering af hele bifags- og støtt
Page 91: Sammenspil x H (x) (x) H x Sang, da
Page 95 and 96: 30 25 20 15 10 5 0 17 17 21 24 AM o
Page 97 and 98: Tager man DKDM og DJM (de to store
Page 99 and 100: 3. Musikarbejdsmarkedsrapport 2001
Page 101 and 102: Områderne prioriteres forskelligt
show all

Musikfaget i undervisning og uddannelse - Dansk Netværk for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?