Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

der kan være forbundet med at tilegne sig et givent fagligt stof på sit andetsprog 2 . Endelig er det
væsentligt at være opmærksom på de generelle uddannelsesmæssige problemstillinger, som gør sig
gældende i relation til undervisningen af sproglige minoritetselever. Undervisningen og
undervisningstilrettelæggelsen finder ikke sted i et uddannelsespolitisk og sprogligt værdifrit rum.
Der er truffet nogle valg, hvad angår tosprogede elevers skolegang, som nødvendigvis sætter
rammer om undervisningen, ligesom også de generelle samfundsmæssige holdninger til
tosprogethed og dansktilegnelse på forskellige måder vil sætte sit præg på undervisningen.
Den sproglige dimension
Selv om det verbale sprog ikke er det eneste medium for læring i uddannelsessystemet, er det i de
fleste tilfælde et afgørende redskab i undervisningen. Der er næppe nogen tvivl om, at sproget
spiller en betydelig rolle for tilegnelsen af naturfag, og at sproget i naturfagsundervisningen kan
være en barriere for mange elever. Eleverne står overfor at skulle lære et række nye fagord, der er
knyttet til naturfaglige fænomener, og udvikle et sprog til at forstå og udtrykke sig om disse
fænomener i sammenhæng - eller med andre ord at kunne forstå og anvende det naturfaglige sprog i
tale og skrift.
Hverken pædagogiske eller uddannelsespolitiske beslutninger kan dog træffes alene
på baggrund af overvejelser over den sproglige dimension. Sådanne beslutninger forudsætter
naturligvis også en række andre fag- og almendidaktiske overvejelser. Det gælder for eksempel
overvejelser over de værdier, der formidles eller ønskes formidlet gennem naturfagsundervisningen,
de mål, der sættes for, og det indhold, der lægges i naturfagsundervisningen, samt de arbejdsformer,
der anvendes for at nå de givne mål. Uanset hvilke fag- og almendidaktiske beslutninger om
naturfagsundervisningen, der træffes af den enkelte lærer og af uddannelsespolitiske
beslutningstagere, spiller sproget dog en afgørende rolle.
Ikke mindst spiller det en rolle for det stadigt stigende antal elever i det danske
uddannelsessystem, der har et andet modersmål end dansk, og som er i den situation, at de, samtidig
med at de i gang med at tilegne sig andetsproget dansk, skal bruge det som medium i deres faglige
læringsproces.
2 Læs fx mere herom i Baker, Colin (2001): Foundations of Bilingual Education and Bilingualism. Clevedon:
Multilingual Matters, samt i Cummins, Jim (2000): Language, Power and Pedagogy. Bilingual Children in the
Crossfire. Clevedon: Multilingual Matters Ltd.
9