Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Inden for hver af disse kategorier identificerer de videre en række underkategorier, der går tættere
på teksten indhold og struktur.
Når teksten handler om en aktivitet, vil den typisk være struktureret som en
instruktion.
Når teksten handler om et fænomen, vil teksten typisk være struktureret som en
klassificering eller som en beskrivelse af en struktur, en mekanisme eller en proces.
Når teksten handler om en ide, vil teksten typisk introducere enten en begreb/ princip
eller en teori /hypotese relation.
I nogle tilfælde findes disse teksttyper, som Davies, Greene & Lunzer benævner som rammer, i
”ren” form, mens andre og måske de fleste tekstuddrag vil trække på flere af disse rammer og bestå
af blandede strukturer.
Indenfor hver ramme, der altså er en tænkt størrelse, vil man ifølge Davies, Greene &
Lunzer kunne identificere en række typiske indholdsmæssige felter (slots). En tekst, der beskriver
en struktur vil for eksempel ofte indeholde en navngivning af strukturen og dens dele, en
beskrivelse af placeringer, af egenskaber og af funktioner.
Som støtte til lærerens analyse af en tekst har Davies, Greene og Lunzer udformet
følgende skema, der angiver de typiske indholdsmæssige felter inden for hver ramme. De
understreger, at oversigten og kategorierne er dannet ud fra en praktisk interesse i at udforme
læseaktiviteter og altså ikke ud fra en intention om at udfærdige en egentlig sprogteori. Samtidig
fremgår det, at der heller ikke ligger en samlet sprogteori bag modellen.
188