Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Selma: Nej, jeg forstår ikke, hvor kommer p-pillen, hvor kommer de ind, hvor er startpunktet?
Sanja: xxx tyvstarter
Selma: Jamen, der burde da være, det er en illustration om, hvordan det kører igennem
kroppen, ik’, så burde man da have den herfra (tager hånden op til mund og hals),
hvor at pillen kommer ned.
Hamida: Jamen, den kommer ned, og så stopper den, og så forhindrer den en sædcelle i at mm
gå ind i (kønsstoffet?) ved at [slem] slim et eller andet
Selma: xxx der kommer ikke sædceller flyvende ind i
Hamida: (læser) Gestagenet [gestanet] bevirker, at der dannes en slimprop i livmodermunden
Sanja: Det er jo ikke kun gestagenet [gestanet]. Der er også det andet. Der er. Det der. Der er
Selma: Fordi du tager jo ikke p-pillen, når du er i gang med noget sex, så kommer
Hamida: Men det er jo ikke kun p-pillen. Der står jo alle mulige mm kombinations- og
sekvenspiller
Selma: Jo, her står p-pillens indvirkning
Hamida: Nå ja, p-pillen, de skriver bare p-pillen i stedet for at skrive alle de der slags piller
Sanja: Der er sekvenspiller, og der er kombinationspiller
Selma: Ja, ja, men nu har vi lige et billede med p-piller, altså bare to forskellige. Altså ja ja
Sanja: Der er forskel i de to piller. Den ene indeholder større mængde af det der gesten,
gestan, gestagen, og de er det, der laver en slim mm halløjsa, og det andet
Hamida: Ja, det der halløjsa
Sanja: Og det andet det er mm /
Efterfølgende overvejelser
Alle var ved den efterfølgende drøftelse - såvel af det analyserede gruppearbejde og de generelle
observationer af alle gruppearbejderne - enige om, at der var potentialer i at lade eleverne formulere
spørgsmål til hinanden ud fra teksten. De bindinger, der var indlejret i at tage udgangspunkt i
præfabrikerede spørgsmålsformuleringer, syntes på mange måder at give mulighed for at trænge
ned i stoffet. Det kan for eksempel umiddelbart synes nemt at stille et spørgsmål med ”forklar
hvorfor”, men som elevernes diskussion ovenfor viste, kan det her eksempelvis være vanskeligt at
undgå uhensigtsmæssige præsuppositioner (at fortrydelsespillen er dårlig). I den formulering lå
tilsyneladende også en sproglig udfordring i at få formuleret fortsættelsen. Det viste sig endvidere
under det optagede gruppearbejde, at der var vanskeligheder knyttet til brugen af ordene ”virkning”,
”*bevirkning” og ”indvirkning”, hvorfor den præfabrikerede spørgsmålsformulering ”hvilken
indvirkning har …. på ….?” kan have bidraget til en vis afklaring heraf.
Flere gange indgik der en sammenligning i elevernes forslag til
spørgsmålsformuleringer, og det fremgik her, at der et par gange var usikkerhed i forhold til, hvad
der kunne sammenlignes med hvad. Hans-Ejler fremhævede i den sammenhæng den kvalitet ved
125