Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Hvad angår det naturfaglige register, er det tydeligt, når man ser videoen, at de
gennem arbejdet med at få sat sætningerne sammen og de efterfølgende højtlæsninger deraf mange
gange får gentaget de naturfaglige udtryk, der er anvendt. Det er derfor sandsynligt, at de får
automatiseret det sproglige udtryk, der indgår, hvorimod det synes at begrænset, hvor meget de
selvstændigt får anvendt det naturfaglige register.
En mere generel problemstilling i forhold til fremstillingen af opløste sætninger i al almindelighed
har at gøre med selve sætningskonstruktionen, og i hvilken grad sætningsindledere og –afsluttere
skal konstrueres, så de alle faktisk syntaktisk kan passe sammen, og så man derfor ikke af
syntaktiske grunde på forhånd kan udelade visse konstruktioner. I dette tilfælde er der for eksempel
3 sætningsafsluttere, der består af en betingelsesledsætning (hvis…), 2 sætningsafsluttere, der består
af en nominalforbindelse (kemisk fabrik, oxygen og kulkydrat), 2 sætningsafsluttere, der består af
en præpositionsforbindelse (for planter, i planternes kemiske fabrik), 1 sætningsafslutter, der
indledes med et finit verbum (er …) og 1 sætningsafslutter, der indledes med et infinit verbum
(lavet …). Det reducerer selvfølgelig kombinationsmulighederne. På den ene side kan dette forhold
måske give anledning til sproglig opmærksomhed og afklaring. På den anden side kan det flytte
fokus fra det faglige indhold. Det er svært at sige, om drengene i dette pararbejde udnytter de
sproglige signaler, der ligger i de forskellige sætningsafsluttere, da de ikke eksplicit formulerer sig
om det, men ser man på de sætningsafslutningsmuligheder, de trækker frem for hver af
sætningsindlederne, er det ikke usandsynligt, at de trækker på en sproglig udelukkelsesmetode. Det
kunne for eksempel være tilfældet i forbindelse med sætning 6, hvor den tidligere citerede
forhandling mellem de to drenge foregår ved, at de går de tre sætningsafsluttere igennem, der udgør
de eneste muligheder syntaktisk set, nemlig betingelsesledsætningerne.
Azad: Dyr og mennesker kan kun eksistere, hvis der er CO2 og vand / hvis der er lys
Vedat: Kan kun eksistere, hvis der er / vent lidt / hvis de kan få oxygen. Det er sådan der.
Det samme er tilfældet i forhold til de to sætningsafsluttere, der består af præpositionsforbindelser.
Azad: CO2 er en livsbetingelse for dyr og mennesker
Vedat: Nej
Azad: CO2 er en livsbetingelse for mennesker
Vedat: I planternes kemiske fabrik
Azad: Ja
139