Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Tabeller, figurer og formler indgår også, men i langt mindre omfang end fotos og
tegnede illustrationer. Ofte præsenteres tabellerne, der jo gengiver meget generaliserede
naturfaglige informationer, i nær tilknytning til illustrationer med fremstillinger, der er umiddelbart
genkendelige af læseren.
Det betyder ikke, at bogen er let tilgængelig. Tværtimod stiller den store krav til en multimodal
læsning. Bogen gør flittigt brug af forskellige lay-outmæssige og typografiske virkemidler. Der
anvendes forskellige skrifttyper, skriftstørrelser og -farver, der - udover overskrifter og brødtekst -
markerer undertekster til illustrationer og særlige spots, der placeres selvstændigt i blokke. Kursiv
angives for eksempel til det, forfatterne selv kalder husketekster, og fed skrift anvendes til
markering af ord, der andetsteds på opslaget forklares i en særlig blok. Udover markeringen er der i
margenen - udover det med fedt markerede ord - sat en gul prik.
Derudover opereres der med ”links” til andre steder i bogen, hvor samme emne behandles, og
til øvelsesarkene i kopimappen. Disse links er angivet i margenen med tal, der henviser til de
nummererede øvelsesark, eller med forskellige ikoner. En lille rød bog med et sidetal henviser til
steder i bogen, hvor man kan læse mere om samme emne. En diskette sammen med en henvisning
til et bestemt øvelsesark viser, at der skal anvendes computer i forbindelse med øvelsen.
Det gør det ikke helt enkelt at få etableret en læsesti. Udover de krav, der stilles til at
finde rundt i selve teksten, forudsætter det også kendskab til ikonerne og en vurdering af, i hvilket
omfang det er påkrævet eller givende at springe til de pågældende links, og hvordan indholdet her
mest hensigtsmæssigt integreres i ”grundteksten”. Etableringen af læsestien vanskeliggøres
endvidere af, at det kun er læreren, der har umiddelbar adgang til øvelsesarkene, der indgår i en
kopimappe. Læreren kan så udvælge de øvelser, han ønsker at inddrage i undervisningen og kopiere
arkene til eleverne. Det er således lærerne, der har kontrol over øvelsesarkene, hvorfor de angivne
links grundlæggende kan siges at være uinteressante for eleverne.
En særlig vanskelighed i etableringen af en læsesti har at gøre med, at teksten flere steder inden for
samme afsnit springer fra en generel beskrivelse af et fænomen til en anvisende forsøgstekst, uden
at det markeres ved opbrydning af teksten eller ændring i skrifttype- eller størrelse.
84