Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Derudover skal eleverne i forlængelse af hvert af forsøgene enten udarbejde en journal eller en<br />
rapport, hvormed eleverne stilles over for at skulle formulere sig om forsøget på skrift efter givne<br />
retningslinier. Journalerne skrives af gruppen i fællesskab. Rapporterne udarbejdes individuelt.<br />
Retningslinierne for rapportskrivning fremgår eksempelvis af oversigten i Biologi på tværs s. 16.<br />
Arbejde med arbejdsark<br />
I 7. klasse anvendes arbejdsark primært i forbindelse med laboratorieforsøgene. De bruges<br />
hovedsageligt som supplerende grundlag for selve udførelsen af forsøget, efter at forsøgene er<br />
blevet gennemgået og/eller vist af læreren. På nogle skal eleverne derudover indsætte resultater og<br />
korte svar. Eleverne indsætter typisk resultaterne undervejs i forsøgsprocessen. Enkelte af<br />
arbejdsarkene lægger endvidere op til længere beskrivelse af forsøget.<br />
Derudover er nogle få arbejdsark, der ikke indgår i forløbet. To af disse arbejdes der med i<br />
forlængelse af lærergennemgangen af grundstofferne. Eleverne arbejder individuelt med<br />
udfyldningen af de to ark, og interaktionen begrænser sig til lidt hvisken med sidemanden.<br />
I 1.g. indgår der enkelte gange lærerproducerede arbejdsark, som eleverne arbejder med parvis. Det<br />
gælder for eksempel et arbejdsark, hvor eleverne får en illustration af kredsløbet, som de skal sætte<br />
benævnelser på. Ud fra observationerne at dømme er interaktionen omkring udførelsen af arbejdet<br />
begrænset til enkelte afklarende udvekslinger om, hvor hvilke benævnelser skal indsættes.<br />
Anvendelse af lærebøger og andre naturfaglige tekster<br />
I 7. klasse er det som tidligere nævnt nyt, at der arbejdes med lærebøger, og Hans-Ejler giver udtryk<br />
for, at han er usikker på, hvordan han skal bruge tekstbogen i undervisningen. Han har valgt ikke at<br />
give eleverne lektier for og bruger primært bogen som grundlag for sin egen strukturering af stoffet.<br />
Derudover læser eleverne nogle gange højt fra bogen eller indenad i timerne, og Hans-Ejler<br />
henviser under sin gennemgang af stoffet af og til til nogle af bogens illustrationer. Ud over<br />
lærebogen og kopiarkene dertil indgår der ikke andre tekster i undervisningen.<br />
I 1.g får eleverne næsten fast et afsnit fra lærebogen for som lektie til hver undervisningsgang.<br />
Enkelte gange består lektien af kopier fra andre lærebøger. I klasseværelsessamtalen gennemgår<br />
Lilian typisk det stof, der er behandlet i lærebogen, og omkringliggende fagligt stof. I<br />
22