17.07.2013 Views

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

der er markante forskelle mellem elever med dansk som andetsprog på den ene side og elever med<br />

dansk som modersmål på den anden side.<br />

I en undervisningssammenhæng er det ikke til præcist at vide, hvilke ord der giver den enkelte elev<br />

vanskeligheder, da det selvfølgelig afhænger af den enkelte elevs <strong>sproglige</strong> forudsætninger og<br />

kendskab til faget som sådan. Samtidig vil det også ifølge Farrell og Ventura (1998) også ofte<br />

forekomme, at der er både fagord og førfaglige ord, som eleverne umiddelbart hævder (og<br />

formodentlig tror), at de forstår, men som de ved nærmere undersøgelser faktisk ikke har forstået.<br />

Som den sidste kategori af ’difficult words’ peger Wellington og Osborne med afsæt i Gardner<br />

(1977) på logiske forbindere, der bidrager til at skabe tekstsammenhæng. Det drejer sig om ord og<br />

udtryk som for eksempel på grundlag af, derudover, hvorved etc.<br />

Grammatiske udfordringer<br />

Men tekst er andet og mere end ord. I forbindelse med en beskrivelse af potentielle vanskeligheder<br />

ved den naturfaglige tekst, peger Halliday (1993b) på, at han finder det væsentligt at komme ud<br />

over det, han kalder ”besættelsen af ord”, idet han mener, at der ofte, når talen er om <strong>sproglige</strong><br />

vanskeligheder, er uhensigtsmæssigt meget opmærksomhed på ordforråd. Når man ofte finder<br />

denne stærke fokusering på enkeltord, kan det ifølge Halliday skyldes, at det for mange er det, der<br />

er nemmest at få øje på og tale om. Ikke desto mindre mener han, at de <strong>sproglige</strong> vanskeligheder i<br />

mindst lige så høj grad må tilskrives særlige grammatiske konstruktioner.<br />

Til ethvert fag knytter der sig bestemte måder at bruge sproget på eller bestemte<br />

<strong>sproglige</strong> registre. Et register er en slags sprogligt mønster. Halliday (1993) beskriver det som ”en<br />

klynge af forbundne træk, der har en mere-end-tilfældig tendens til at optræde sammen.”<br />

I det følgende vil jeg med udgangspunkt i Hallidays karakteristik af det naturfaglige<br />

register beskrive nogle <strong>sproglige</strong> udfordringer, som de fremstår i den tekstbog, der anvendes som<br />

grundbog i biologiundervisningen i 1.g Biologi på tværs (Hindkjær m.fl. 1996). Min analyse heraf<br />

vil tage udgangspunkt i Halliday (1993b).<br />

Halliday (1993b) identificerer under syv overskrifter nogle generelle grammatiske problemer i<br />

naturfaglige tekster. I den forbindelse understreger han, at disse overskrifter ikke udgør en definitiv<br />

og udtømmende liste af grammatiske problemer, og at den er arbitrær i den forstand, at trækkene<br />

59

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!